Kan man få boliglån på SU?

Kan man få boliglån på su: Indkomstkrav vs gældsfaktor

Mange studerende overvejer, kan man få boliglån på su for at etablere sig på boligmarkedet tidligt. Processen indebærer store finansielle risici, hvis rådighedsbeløbet bliver for lavt under studietiden. Forståelse af bankernes stramme kreditvurdering beskytter din økonomiske fremtid og afklarer dine reelle lånemuligheder.

Kan man få boliglån på SU?

Det korte svar er ja, det er muligt at få et boliglån som studerende på SU, men det kræver en usædvanlig stærk personlig økonomi og en solid opsparing. Banken godkender ikke et lån baseret på en standard SU-indkomst alene, da rådighedsbeløbet simpelthen bliver for lavt til at dække de lovmæssige krav.

Svaret på dette spørgsmål kan dog være forbundet med mange forskellige faktorer. Bankerne foretager altid en individuel helhedsvurdering, hvor din fremtidige indkomst, eventuelle medansøgere og størrelsen på din udbetaling vejer tungt.
Men lad os skære helt ind til benet: Det er svært. Meget svært.

Bankgodkendelse på SU: De barske krav til dit rådighedsbeløb

Når du søger om et boliglån, kigger banken først og fremmest på dit månedlige rådighedsbeløb efter alle faste udgifter er betalt. Brancheanbefalingerne for enlige boligkøbere ligger typisk på omkring 7.000 til 7.800 kroner om måneden.

Selvom studerende i visse tilfælde kan bevilges dispensation til et lavere niveau under studietiden, strækker elastikken sig sjældent langt nok til en almindelig ejerbolig.

Tidligt i min studietid troede jeg naivt, at en lav husleje i en andelsbolig var nok til at overbevise bankrådgiveren. Det tog mig tre forgæves bankmøder at indse sandheden: Et regneark lyver ikke. Hvis din samlede faste indtægt kun består af SU, har du intet råderum til uforudsete udgifter, når realkredit, banklån og ejerudgifter er trukket.

For at løfte budgettet skal der enten en fast, stabil studieindtægt på bordet, eller også skal du købe boligen sammen med en partner.

Hvordan SU-lån påvirker din gældsfaktor og dine lånemuligheder

Mange studerende supplerer indkomsten med studielån for at få hverdagen til at hænge sammen, men denne taktiske manøvre har en alvorlig bagside, når du vil købe bolig. Finanstilsynets definition af din samlede bruttogæld inkluderer nemlig su lån og boligkøb fuldt ud - også selvom du ikke er begyndt at afdrage på det endnu.

Det betyder, at studielånet puster din gældsfaktor voldsomt op. Gældsfaktoren beregnes ved at dividere din samlede gæld med din årlige bruttoindkomst, og som tommelfingerregel må dette nøgletal ikke overstige 3,5 til 4.

Hvis du har akkumuleret et studielån på 100.000 kroner, tæller det direkte negativt med i bankens beregning. Har du en lav studieindtægt, vil gældsfaktor su lån bolig betyde, at du rammer muren øjeblikkeligt.

Flere pengeinstitutter råder derfor direkte studerende til at overveje fuld eller delvis tilbagebetaling af studielånet, før de underskriver en købsaftale. Omvendt kan det i helt specifikke andelsboligforeninger være en fornuftig strategi at bruge studielånet som en del af indskuddet for at undgå det endnu dyrere banklån, men det kræver, at foreningens økonomi er usædvanlig sund.

Kravet om kontant udbetaling: 5 procent er sjældent nok

Siden slutningen af 2015 har det været et lovkrav i Danmark, at du selv skal kunne lægge mindst 5 procent af boligens kontantpris af egen lomme. Banken må som udgangspunkt ikke låne dig penge til denne del via en kassekredit eller et hurtigt privatlån i forbindelse med købet.

Ved en mindre ejerlejlighet til 1,5 millioner kroner svarer det til et kontantkrav på 75.000 kroner.

Men her er den fælde, som næsten alle førstegangskøbere overser: De 5 procent er kun minimummet for selve ejendommen. Oven i udbetalingen skal du nemlig selv betale for tinglysningsafgifter, advokatsalær, køberrådgivning og bankens egne lånesagsgebyrer.

I den virkelige verden skal du nærmere have sparet mellem 8 og 10 procent op af boligens samlede pris for at blive godkendt. Hvis du møder op i banken med præcis 5 procent og en tom bankkonto dagen efter, får du et venligt, men bestemt nej.

Ejerbolig vs. andelsbolig for studerende på SU

Ejerbolig (Ejerlejlighed)

• Meget svær at opnå på SU, da rådighedskravet fra Finanstilsynet er låst
• Mulighed for fast rente og afdrag, hvilket giver maksimal budgetsikkerhed
• Kan finansieres med op til 80 procent realkreditlån og 15 procent banklån
• Mindst 5 procent af købsprisen plus alle handelsomkostninger kontant

Andelsbolig ⭐ (Anbefalet til studerende)

• Nogle særskilte banker tilbyder fordelagtige vilkår via studiemedlemskaber
• Ofte variabel rente, hvilket gør månedlige ydelser mere følsomme
• Kan ikke finansieres med realkredit; kræver et specifikt andelsboliglån
• Mindst 5 procent af den tekniske pris (kontantpris plus foreningens gæld)

Hundedyre lærepenge i Aarhus: Mads og boligdrømmen der ramte muren

Mads, en 23-årig erhvervsøkonomistuderende i Aarhus, var træt af sit larmende kollegieværelse. Han havde arbejdet hårdt og sparet 90.000 kroner op ved siden af sin SU via et studiejob i et lokalt supermarked.

Han fandt en hyggelig ejerlejlighed i Aarhus C til 1,4 millioner kroner og mødte op i sin bank med stor optimisme. Mads regnede med, at hans opsparing snildt dækkede kravet på de 5 procent, som svarede til 70.000 kroner.

Bankrådgiveren gav ham dog hurtigt en kold afvaskning, da Mads' akkumulerede studielån på 80.000 kroner betød, at hans gældsfaktor røg op over den tilladte grænse for hans nuværende indkomst. Desuden dækkede opsparingen slet ikke tinglysning og advokat.

Efter to ugers dyb frustration indså Mads, at drømmen måtte justeres. Han skiftede fokus til en mindre andelsbolig, fik sine forældre med som kautionister, og fandt en bank med en dedikeret studieløsning, hvilket sikrede ham nøglerne efter 4 måneders hård kamp.