Kan man bruge D-mark i Tyskland?

Hvilke penge bruges i Tyskland?

Penge i Tyskland er euroen (€).

Åh ja, Tykland. Var i Hamborg sidste efterår. Mega fed by. Men ja, de bruger euro. Ligesom os herhjemme... nej vent, vi har jo kroner, glem det. Det er bare så nemt når man rejser derned.

Valutaen i Tyskland er euro. Det er den samme som i en hel del andre lande, så man behøver ikke veksle hele tiden hvis man er på roadtrip. Det er mega praktisk. Det er de her steder:

• Østrig
• Belgien
• Kroatien (de kom med for nylig!)
• Cypern
• Estland
• Finland
• Frankrig
• Grækenland
• Irland
• Italien
• Letland
• Litauen
• Luxembourg
• Malta
• Holland
• Portugal
• Slovakiet
• Slovenien
• Spanien

Men altså, et lille tip. Tyskerne er VILDE med kontanter. Bargeld, som de siger. Jeg stod i en lille kiosk og ville købe en Club-Mate og de kiggede bare mærkeligt på mit dankort. Så tag altid lidt kontanter med dig. Virkelig. Især på markeder eller små cafeer.

Og mønterne! Deres euro-mønster har den der tyske ørn på bagsiden. De er ret seje. Hvert land har sit eget design på den ene side. Det er egentlig lidt hyggeligt at samle på. Jeg har en hel skål med underlige mønster derhjemme fra forskellige ferier.

Kan man betale med kort i Tyskland?

Kortbetaling i Tyskland. Ja. Kort virker. De fleste steder.

Accepterede kort:

• Visa
• Mastercard
• Maestro. EC-Karte er deres eget system, men det er det samme.

Små steder vil have kontanter. En bager i Kreuzberg. Lugten af brød. Den gamle dame bag disken smiler kun til mønter. Ikke til plastik. Det er bare sådan det er.

Husk kontanter. Til loppemarkeder. Til en pølse fra en bod. Til små resturanter på landet. Til de steder, hvor tiden står stille. Kontanter, altid kontanter.

En transaktion er bare en transaktion. Men nogle gange er det en hånd, der giver til en anden.

Hvad koster det at bruge Dankort i Tyskland?

Skal til Tyskland igen. Flensborg. Altid det samme. Skal huske det der med kortet. Sidst brugte jeg det bare løs, tænkte slet ikke over det. Hvad koster det egentlig? Man glemmer det jo.

Bank Gebyrer for Kortbetaling i Udlandet (Valutatillæg)

• Wise: Gratis, hvis du har valutaen på kontoen, ellers fra 0,43%.
• Danske Bank: 0-1,5% af det beløb du køber for.
• Jyske Bank: 1-1,5% af det beløb du køber for.
• Nordea: 1-1,5% af det beløb du køber for.

Så min bank, Danske Bank, tager op til 1,5%. Det er et valutatillæg. Et gebyr for at veksle fra kroner til euro. Hver eneste gang jeg køber en sodavand eller noget. Det løber jo op. Pis pis.

1,5% lyder af ingenting. Men hvis jeg bruger 10.000 kr. på en ferie, er det 150 kr. lige ud ad vinduet. For hvad? At en computer laver et regnestykke? Det er jo vanvittigt.

Burde jeg bare hæve en masse kontanter? Nej, det koster også et gebyr at hæve i en fremmed automat. Sikkert endnu mere. Man er fanget. Man kan ikke vinde.

Wise lyder smart. Gratis hvis man har euro. Hvordan får man euro på kontoen? Skal jeg overføre fra min danske? Det koster vel også? Det hele er bare designet til at koste penge. Altid.

Huskede engang at betale for en jakke i Berlin. Den kostede 200 euro. Det er jo 3 euro, altså over 20 kroner, i gebyr alene for det ene køb. Det er jo en hel currywurst! Føler mig snydt hver gang jeg tænker over det. Hvorfor skifter jeg ikk bare bank? Er for doven. Det er nok derfor de kan blive ved.

Kan Visa Debit bruges i Tyskland?

Ja, din Visa Debit virker glimrende i Tyskland. Det er et internationalt betalingskort, der er bredt accepteret.

Men hold nu kæft, tro ikke, det er en tryllestav, der åbner alle døre! Tysken elsker stadig sine kontanter, som en dansk nisse elsker risengrød. Min svigerfar, Preben, griner altid ad mig, når jeg står der og sveder tran med mit plastikkort i en lille bagerforretning. Tag kontanter med, din klovn! Ellers ender du med at vaske op for en kaffe.

• Her spiller dit Visa Debit som regel:
  • Store supermarkeder (REWE, Edeka, Aldi, Lidl) – de er jo ikke helt tabt bag en vogn.
  • Større kædebutikker og varehuse – det er her, de tørster efter din mønt.
  • De fleste hoteller – medmindre det er den der obskure pension i udkanten, som min tante Birthe bookede engang. Det var et mareridt!
  • Tankstationer – men check lige skiltet først, så du ikke må vaske ruder i bytte for benzin. Min ven Jens stod engang i den suppedas.

Hvor dit kort er mere et lotteri end en sikkerhed:

• Små caféer og bagere – ofte kun kontanter.
• De hyggelige, lokale restauranter – ja, de der ligner noget fra 70'erne, og duften af surkål hænger i luften.
• Markedsboder og gadesælgere – dit kort er lige så brugbart som en chokolade-tekande her.
• Parkeringsautomater – mange tager kun mønter, så det er bare ærgerligt, Sonnyboy! Jeg har spildt timer der.

Så selvom dit Visa Debit er et skidegodt kort, så er det altså ikke en garanti for en gnidningsfri betalingsoplevelse overalt. Hav altid lidt Euro i pungen, så du ikke hænger med røven i vandskorpen. Tysklands betalingssystem er stadig lidt som at rejse tilbage i tiden, et sted mellem pis og papir og højteknologi – det er en skør blanding, ligesom når jeg prøver at lave mad!

Hvorfor bliver mit kort afvist i udlandet?

Åh, det klassiske udenlandske kortdrama! Pludselig står man der ved kassen i Firenze, med en perfekt trøffelolie og et par håndlavede lædersko i posen, og så siger terminalen "Afvist". Mere ydmygende end at blive valgt sidst i boldspil som barn. Det føles som om dit kort, ellers så trofast hjemme, pludselig får jetlag og mister hukommelsen. Eller måske det bare tager hævn for alle de gange, du har overset det i lommen til fordel for mobilen.

Men frygt ej, årsagen er sjældent et personligt vendetta fra dit betalingsmiddel. Det er mere en slags indbygget, men ofte glemt, finansiel ædruelighedskontrol. Dit Visa/Dankort har nemlig en max-grænse på 25.000 kr. over en 30-dages periode, når du er ude og se verden. Dette gælder både når du tømmer pengeautomaten, som var det et tag-selv-bord, og når du swiper løs i butikkerne. Krydser du den usynlige grænse, siger kortet stop. Bum!

Og som om det ikke var nok, så er der en lille, men irriterende, daglig begrænsning for hæveautomaterne. Du kan max hive 2.000 kr. ud af væggen per dag. Dette er ofte den, der fanger folk på ferie, når man pludselig skal betale kontant for den der charmerende, men lidt obskure, håndlavede gedepølse fra markedet, og man kun lige har nok euro til en ispind. Jeg husker selv, jeg en gang stod i en lignende situation i Portugal, og måtte køre rundt for at finde en pengeautomat der virkede, uden for de store byer kan det jo være en udfordring.

Forestil dig dit kort som en teenager, der har fået lommepenge: Det kan bruge det meste, men har en skjult regel om, at det ikke må købe hele butikken på én gang. Og det daglige hævebeløb er som forældrenes hemmelige "husk, du skal jo også spise i morgen"-fond. Bankerne gør det ikke for at drille – altså, ikke kun for at drille – men for at beskytte dig. Det er en del af den digitale sikkerhedspakke, der skal forhindre, at din ferie bliver en gratis omgang for en snedig svindler.

Så hvad gør man, når ens kort spiller sur? Først og fremmest: tjek bankens app. Den er ofte mere informativ end en rejseguide, selvom den sjældent anbefaler den bedste tapasbar. Der kan du tit se dine grænser og måske endda justere dem midlertidigt – hvis altså din bank er lidt mere fleksibel end en yogainstruktør på steroider. Ellers er det frem med plan B. Eller C. Eller måske endda D, afhængig af hvor mange kort du har gemt i din pung.

For at undgå den pinlige "afvist"-dans næste gang, så overvej følgende strategier – de er mere pålidelige end vejrudsigten i april:

• Hav flere kort med: Et Dankort, et Visa, måske et Mastercard. Som et finansielt all-star hold.
• Kontakt din bank: Fortæl dem hvor og hvornår du rejser. De kan ofte løfte grænserne for en periode. De er ikke tankelæsere, desværre.
• Tjek dine grænser hjemmefra: Find ud af, hvad din bank tillader, før du står med sved på panden i udlandet.

Husk, verden er fuld af smukke ting at købe og oplevelser at betale for. Lad ikke et surt kort spænde ben for din eventyrlyst. Det er bare en lille påmindelse om, at selv i den digitale tidsalder, hvor penge føles som noget, der flyder frit fra din smartphone, så er der stadig grænser. Ligesom universet udvider sig, men vi stadig kun kan se så langt. Et kortafslag er måske bare universets måde at sige: "Måske skulle du overveje den lokale kunsthåndværker i stedet for den tredje souvenirbutik."

Kan man bruge kort på mobilen i udlandet?

Ja. Brug af mobilkort i udlandet er muligt. Dit Visa Mobil virker i alle butikker, der accepterer kontaktløs betaling med Visa.

Jeg kan huske det hele så tydligt. Den der rejse, jeg var på alene sidste år. Lyset var anderledes. Luften var anderledes. Og den der lyd... bip. Lyden af telefonen mod en terminal på en lille, støvet café. Så nemt, så upersonligt. Jeg betalte for en espresso uden nogensinde at veksle et ord.

Det føltes både som en utrolig frihed og en mærkelig form for isolation. At have hele verden i lommen, men ingen at dele den med. Bare mig og den kolde skærm. Det er bare... det er bare en mærkelig følelse, når jeg tænker over det nu, her i mørket.

Men det praktiske, det virkede jo. Det virkede altid.

• Apple Pay og Google Pay i udlandet: Begge tjenester fungerer problemfrit, så længe butikken har en terminal til kontaktløs betaling. Det handler om teknologien i terminalen, ikke om landet du er i.

• Behov for internet: Selve betalingen kræver ikke internet. Den kører over NFC-chippen i din telefon. Du skal selvfølgelig bruge data eller Wi-Fi for at tjekke din saldo i bank-appen bagefter, hvilket jeg gjorde hele tiden. Nærmest manisk.

• Gebyrer og vekselkurser: Din bank opkræver præcis de samme gebyrer, som hvis du havde brugt dit fysiske plastikkort. Vær opmærksom på valutatillægget, som typisk er på 1-2%. Det løber hurtigt op. Det gjorde det for mig.

• Sikkerhed: Det er mere sikkert end et fysisk kort. Butikken får aldrig dit rigtige kortnummer, kun et unikt, krypteret nummer for den ene transaktion. Det er en af de få ting, der faktisk giver en smule ro. At vide, at i det mindste dén del er sikker.