Hvor længe må vi have oplysningerne liggende?

Åh gud, hvor længe skal man dog gemme alt det her papirnusseri?! Fem år for regnskaber, siger de. Fem år! Tænk engang… Alle de kvitteringer og fakturaer, stablet op i mapper og skuffer. Fylder jo mere end julepynten! Det føles som en evighed. Hvad nu hvis jeg mister det hele inden da? Eller, endnu værre, hvad nu hvis skattefar kommer og beder om en tilfældig kvittering fra 2021, og jeg kan simpelthen ikke finde den i bunken? Jeg husker tydeligt dengang min onkel Palle fik besøg af SKAT – et mareridt af papirer overalt, og han var ved at gå ud af sit gode skind! Han sagde bagefter, det var som at lede efter en nål i en høstak. Bogføringsloven, ja, den er god nok. Men fem år… suk.

Og så er der alle de personoplysninger. GDPR… Det er jo en jungle! Hvor længe må man egentlig gemme dem? Det er jo ikke ligefrem noget, man går og tænker på til daglig. Jeg mener, hvem har overhovedet tid til at sætte sig ind i alle de regler? “Hvis ikke anden lovgivning kræver længere opbevaring…”, ja tak for kaffe! Som om det ikke er kompliceret nok i forvejen. Jeg husker engang, jeg skulle slette en gammel kundes data. Det tog mig en hel formiddag at finde frem til det hele – gemt væk på forskellige harddiske og servere. Man skulle næsten tro, det var tophemmeligt materiale! Det er jo helt absurd. Men sådan er det åbenbart. GDPR… Det er vist bare noget, vi må leve med.