Hvordan hæfter ægtefæller for hinandens gæld?

27 visninger
I et ægteskab med formuefællesskab er udgangspunktet, at hver ægtefælle alene hæfter for sin egen gæld. Dette gælder både for gæld, der er stiftet før og efter ægteskabets indgåelse. Kreditorer kan kun gøre krav på den enkelte ægtefælles del af den fælles formue samt eventuelt særeje, og kan altså ikke kræve den anden ægtefælles midler til at dække gælden.
Kommentar 0 synes om

Ægtefællers hæftelse for hinandens gæld: Mere end bare sort på hvidt

Spørgsmålet om ægtefællers hæftelse for hinandens gæld er ofte omgærdet af misforståelser. Mange tror fejlagtigt, at et ægteskab automatisk betyder fælles ansvar for al gæld. Realiteten er dog mere nuanceret og afhænger i høj grad af, hvilken form for formueordning parret har valgt.

I Danmark er udgangspunktet et ægteskab med formuefællesskab. Dette betyder, at alt, hvad der erhverves under ægteskabet, tilhører begge ægtefæller i lige dele. Men det betyder ikke, at de automatisk hæfter for hinandens gæld.

Hver ægtefælle hæfter primært for sin egen gæld. Dette gælder uanset om gælden er opstået før eller efter vielsen. Hvis en ægtefælle har et lån, en gæld til en kreditinstitution eller en ubetalt regning, kan kreditorerne udelukkende rette deres krav mod denne ægtefælles andel af den fælles formue.

Hvad betyder det i praksis?

Lad os forestille os, at Anne og Peter har et ægteskab med formuefællesskab. Anne har et forbrugslån, som hun ikke kan betale tilbage. Kreditor kan i dette tilfælde udelukkende gøre krav på Annas andel af den fælles formue, f.eks. halvdelen af hus, bil eller opsparing. Peter hæfter ikke for Annas gæld, og kreditor kan ikke kræve at få solgt Peters andel af den fælles formue for at dække Annas gæld.

Undtagelser:

Der findes dog undtagelser fra denne regel. Hvis en ægtefælle har stiftet gæld med det udtrykkelige formål at berige den anden ægtefælle, eller hvis der foreligger grov forsømmelighed eller svig fra den ægtefælles side, der ikke hæfter for gælden, kan der være mulighed for at hæfte den anden ægtefælle. Dette kræver dog, at der foreligger klare beviser for et uretmæssigt forhold.

Særeje:

Hvis en ægtefælle har særeje, er denne formue beskyttet mod kreditorers krav vedrørende den anden ægtefælles gæld. Særeje kan være aftalt ved ægteskabets indgåelse eller være opstået ved arv eller gave.

Konklusion:

Et ægteskab med formuefællesskab indebærer ikke automatisk fælles hæftelse for hinandens gæld. Hver ægtefælle hæfter primært for sin egen gæld, og kreditorer kan kun gøre krav på den gældners andel af den fælles formue. Undtagelser fra denne regel er sjældne og kræver klare beviser for uretmæssig handling. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sin egen økonomi og sørge for at have styr på sin egen gæld, uanset om man er gift eller ej. Ved tvivl bør man altid søge professionel rådgivning fra en advokat eller økonomisk rådgiver.