Hvordan er man en god partner?

Hvordan er man en god partner? Puha, det spørgsmål har jeg da selv tumlet med i årevis! Det er jo ikke ligefrem en opskrift, man kan finde i en kogebog, vel? Men nogle ting har jeg lært på den hårde – og heldigvis også den dejlige – måde.

Det handler, tror jeg, dybest set om at være der. Virkelig der. Ikke bare fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. At huske at spørge, hvordan dagen har været, og virkelig lytte til svaret, ikke bare vente på sin tur til at tale. Husker du den gang, jeg glemte vores jubilæum? Jeg glemmer det aldrig, for min kæreste var så ked af det, men også så forstående – og det lærte mig virkelig noget om, hvor vigtigt det er at være tilstede.

Og så er der de små ting. En kærlig berøring, et spontant kram, et ”jeg elsker dig” midt i en travl hverdag – det er ikke overdrevet at sige, at de små ting er guld værd. Husk, at det er lige der i de små øjeblikke, man virkelig bygger et fundament, ikke? Husk den aften, vi bare sad og kiggede på stjernerne? Det var magi, helt uden dikkedarer. Simpelthen to mennesker, der var sammen.

Og så kommer vi til den svære del; at se hinanden, virkelig se hinanden. Fordi det kræver, at man åbner sig op. Det er ikke altid let, og man kan jo være bange for at blive såret, eller at såre den anden. Men at dele sine tanker og følelser – både de gode og de mindre gode – det er vel sådan, man bygger et rigtigt tillidsforhold? Det føles da i hvert fald sådan i mit liv. Og jeg har læst et sted, at omkring 70% af alle par mener, at god kommunikation er nøglen – og hvem er jeg til at modsige dem?

Det handler altså om nærvær, om de små ting, om at lytte og om at dele – det er da en hel masse at huske på, men det er det også værd, synes jeg. For hvis man kan mestre det der, så har man vel noget helt specielt? Eller hvad tror du?