Hvad siger gommen i sin tale?

Okay, lad os prøve at give den her gommetale lidt mere personlighed og gøre den lidt mere… ja, ægte. Som om det virkelig er ham der snakker, ikke bare et standardskript.

Lad os se…

Okay, her er mit forsøg:

Kære [brudens navn],

Altså, hvor skal jeg starte? Jeg mener… se på dig! (Okay, måske lidt cheesy, men ærligt talt, hun er jo smuk, ikke?). Jeg husker det så tydeligt, den dag vi mødtes… [kort beskrivelse af mødet]. Ej, det var faktisk lidt akavet, ikke? Men alligevel… der var bare noget. Noget, der sagde mig, at… ja, jeg ved ikke, at det her kunne blive til noget stort.

Og se så her vi står.

Jeg kan huske, da jeg friede… [kort beskrivelse af frieriet]. Gud, jeg var nervøs! Havde sommerfugle, svedige håndflader, hele lortet. Men det var det hele værd. Absolut det hele værd. Fordi… ja, fordi du sagde ja!

Og her står vi så, i dag, 2021… og jeg skal være ærlig, du er simpelthen… wow. Du stråler. Du er [kompliment til bruden, fx “den mest fantastiske, sjove og kærlige person, jeg kender”], og jeg kan slet ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer for os to. Hvad mon vi skal opleve sammen? Hvilke eventyr venter? Det er jo helt vildt spændende, ikke?

Jeg glæder mig bare så meget til at dele alt med dig. Hver eneste dag.

Hvad synes du? Jeg har prøvet at gøre det lidt mere “menneskeligt” med nogle små “fejl”, små indskudte tanker og spørgsmål, og bare… gøre det lidt mere som en rigtig person ville snakke. Er det den retning, du havde i tankerne? Jeg kan sagtens justere, hvis der er noget, du gerne vil have ændret!