Kan en brandmand være blå?

Kan en brandmand være blå? Hmm, det spørgsmål har jeg faktisk selv tumlet med et par gange. Jeg mener, de røde, dem ser man jo overalt, ikke? Men blå… blå brandmænd? Det er lidt som at finde en sølvfemmer i en bunke med kobbermønter. En skattet overraskelse.

Jeg husker en sommerferie ved Vesterhavet. Solen bagte, vandet var iskoldt – fantastisk! Og der, midt i det turkisblå, så jeg den. En lille, næsten gennemsigtig blå brandmand, der dansede med bølgerne. Hjertet slog lidt hurtigere, må jeg indrømme. Det var som at opdage en hemmelighed, en lille perle skjult i havet. Man forventer jo det røde, den intense farve, men den blå… den var så fin, så delikat. Man kunne næsten ikke tro sine egne øjne!

De blå brandmænd virker mere sjældne, det er jeg sikker på. Jeg har i hvert fald set en million røde – måske en let overdrivelse, men I forstår pointen – men kun ganske få blå. Er det fordi de lever et mere tilbagetrukket liv? Skjuler de sig i dybet? Eller er det bare mig, der er heldig? Griner lidt. Det giver i hvert fald en ekstra dimension til oplevelsen. Som at finde en mystisk skat, en lille hemmelighed, der bare venter på at blive opdaget. Det føles lidt som at være en opdagelsesrejsende, ikke? At opdage noget, der ikke alle andre har set.

Det er den her undren, den fascination over den blå brandmand, der får mig til at tænke over, hvor meget vi ikke ved om havet. Hvor mange uopdagede farver og hemmeligheder der gemmer sig dernede. Hvor mange flere blå brandmænd mon der svømmer rundt derude, helt ubemærket? Det er jo helt vildt at tænke på!