Hvornår gik den sidste supervulkan i udbrud?

Hvornår var det sidste supervulkanudbrud på Jorden?

Jeg sad en aften og så en dokumentar, det var koldt udenfor, og pludselig snakkede de om supervulkaner. Den der følelse af, hvor små vi egentlig er, den ramte mig bare lige der i sofaen.

Hvornår var det sidste supervulkanudbrud? Det skete omkring år 180 ved Taupo i New Zealand, hvor 100 kubikkilometer materiale blev slynget ud.

Det tal, 100 kubikkilometer, det er jo helt umuligt at forholde sig til. Jeg prøvede at forestille mig det, altså bare en enkelt kubikkilometer. Hele København dækket af et tykt, tykt lag aske. Det er skræmmende.

Og så er der Tambora-udbruddet i Indonesien. Jeg læste engang en artikel om det, tror det var i et gammelt historiemagasin jeg fandt hos min mormor engang i juli måned for nogle år siden. Den var endda større.

Året uden sommer, 1816. Sne i juni. Det er det, der virkelig sidder fast i mig. Hele kloden blev påvirket af et enkelt bjerg der eksploderede et sted langt borte.

Man går jo rundt her til daglig og tænker slet ikke over, at jorden under os har den slags kræfter. Det er lidt vildt. Pludselig føles ens egne problemer ret små.

Hvornår var der sidst en vulkan i udbrud?

Den seneste store vulkanudbrudsserie er den ved Grindavík på Reykjanes-halvøen i Island. Den startede sent i 2023 og er fortsat med flere udbrud ind i 2024.

Det er egentlig et fantastisk spørgsmål, for i det store hele er der næsten altid en vulkan i udbrud et eller andet sted. Vores planet er jo ikke en død sten, den er dynamisk og fuld af indre ild. De fleste udbrud sker bare steder, vi sjældent bemærker, som på havbunden eller i øde egne. De fanger først for alvor vores opmærksomhed, når de truer byer og mennesker, som vi ser det i Island.

Den artikel, du nævner, handler om Mauna Loa på Hawaii – verdens største aktive vulkan. Den havde et stort udbrud i november 2022. Det var en kæmpe nyhed, fordi den havde været i dvale i 38 år. Det er lidt som at se en slumrende kæmpe vågne. Tanken om de enorme kræfter, der har bygget sig op over årtier, og som så endelig får frit løb, er vildt fascinerende. Det er ren geologi i slowmotion, der pludselig går i fast-forward.

Jeg fulgte selv med i live-dækningen fra Island. At se de der droneshots af sprækkende jord og glødende floder af lava, der æder landskabet for øjnene af én, er både skræmmende og uendeligt smukt. Det er en brutal påmindelse om, at vi blot bygger vores verdener oven på en skorpe, der flyder på flydende sten. En ret ydmygende tanke.

Her er en lille oversigt for at skabe lidt orden i det hele:

• Mest medieomtalte lige nu:Grindavík/Reykjanes, Island (2023-2024). Grunden til den massive dækning er den direkte trussel mod infrastruktur og en hel by. Det er drama i realtid. Drama.
• Den "største" for nylig:Mauna Loa, Hawaii (2022). Ikke nødvendigvis det mest eksplosive, men gigantisk i skala og mængden af lava. En ægte sværvægter.
• De evigt aktive: Vulkaner som Stromboli i Italien eller Etna på Sicilien er næsten konstant i en eller anden form for aktivitet. De er planetens små ventiler, der konstant letter på trykket. De er bare altid i gang.

Hvad er den største supervulkan i verden?

Den største aktive supervulkan er Yellowstone Caldera i USA.

Ah, den klassiske forveksling! Mauna Loa er et absolut monster, ingen tvivl om det, men det er ikke en supervulkan. Det er verdens største skjoldvulkan målt på volumen. Min ven, der læste geologi på KU, bliver altid helt rød i hovedet, når folk blander de to ting sammen. Det er som at sammenligne en elefant med en blåhval; begge er enorme, men de er fundamentalt forskellige dyr.

En supervulkan er defineret ved sin evne til at producere et udbrud af kategori 8 på VEI-skalaen (Volcanic Explosivity Index), hvilket betyder, at den kan udspy mere end 1.000 kubikkilometer materiale. Det er nok til at ændre klimaet globalt. Det er et helt, helt andet slags bæst.

Lad os lige bryde forskellen ned, for det er her, det bliver rigtig nørdet og spændende:

• Supervulkan (som Yellowstone):

  • Har ikke en klassisk kegleform. Det er ofte en gigantisk, nedsunket fordybning i jorden, en caldera.
  • Opbygger et enormt tryk under jorden i et gigantisk magmakammer over tusindvis af år.
  • Udbrud er ekstremt sjældne (heldigvis!), men apokalyptisk eksplosive.

• Skjoldvulkan (som Mauna Loa):

  • Har en meget flad, bred profil, som et krigerskjold der ligger på jorden.
  • Dannes af tyndtflydende lava, der strømmer roligt over lange afstande.
  • Udbrud er hyppige og relativt fredelige. Du kan bogstaveligt talt gå tæt på lavastrømmene.

Hele Hawaii-øgruppen er jo resultatet af netop den her proces. Jordskorpen, Stillehavspladen, bevæger sig langsomt hen over et stationært hotspot dybt nede i Jordens kappe. Det er som at trække et stykke papir over et tændt stearinlys. Lyset (hotspottet) brænder en række huller (vulkanøer) i papiret (jordskorpen) efterhånden som det bevæger sig.

Det er ret vildt at tænke på, at det land, vi går på, er skabt af en ustoppelig kraft fra planetens indre. Vi glemmer tit, at vi bor på overfladen af en levende, kogende kugle af sten og metal. Det sætter ligesom hverdagens småproblemer i perspektiv, ikke? Ikke?