Hvorfor nyser man, når man kigger op i solen?

Solnys: Myten om Aristoteles og den lysfølsomme næse

Aristoteles, den græske filosof, mente for over 2300 år siden, at skarpt sollys kunne forårsage nysen. Hans teori var, at solens varme ville få næsen til at svede, og denne fugtighed ville irritere næsegangene og udløse et nys. Selvom det lyder plausibelt, holder teorien ikke vand i dag. Så hvorfor nyser nogle mennesker, når de kigger op i solen?

Fænomenet kaldes for et “fotonys” eller et “solnys”, og det rammer mellem 18% og 35% af befolkningen. Overraskende nok er det genetisk betinget. Et specifikt gen, kendt som ACHOO1 (Autosomal Dominant Compelling Helio-Ophthalmic Outburst syndrome), menes at være ansvarlig. Dette gen påvirker nervebanerne i trigeminusnerven, som er den store nerve, der forsyner ansigt, øjne og næse.

Når kraftigt lys, som sollys, rammer øjnene, stimuleres synsnerven. Denne stimulation kan i nogle tilfælde “krydse” over til trigeminusnerven, og hvis man har den genetiske prædisponering (ACHOO1 genet), kan det udløse nyserefleksen. Det er lidt ligesom en kortslutning i hjernens elektriske system.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke er varmen fra solen, der forårsager nyset, som Aristoteles troede, men derimod lyset. Dette underbygges af, at fænomenet også kan udløses af andre kraftige lyskilder, som f.eks. kameraets blitz.

At nysen er genetisk betinget, forklarer også, hvorfor det forekommer i familier. Hvis en af dine forældre nyser i solen, er der en 50% chance for, at du også gør det.

Selvom solnys er uskadeligt, kan det være irriterende, især i situationer hvor man skal koncentrere sig, f.eks. når man kører bil. Der findes ingen specifik behandling mod solnys, men man kan forsøge at mindske generne ved at bruge solbriller eller kasket, når man er ude i stærkt sollys. Det er også en god idé at være opmærksom på fænomenet, hvis man ved, at man er disponeret for det, så man kan undgå potentielt farlige situationer.

Så næste gang du nyser i solen, kan du takke dine gener – og samtidig huske på, at selv de klogeste hoveder, som Aristoteles, kan tage fejl. Videnskaben er i konstant udvikling, og det, vi tror vi ved i dag, kan vise sig at være anderledes i morgen.