Hvorfor er tyggegummi farligt?

Er tyggegummi usundt, og hvad er bivirkningerne ved det?

Jeg var engang en af dem, der altid havde en pakke tyggegummi i lommen. Det var nærmest en refleks at tage et stykke efter kaffen, før et møde, bare for at have noget. En vane.

Så læste jeg noget, der fik mig til at stoppe op. Noget om de der små bogstavkombinationer på bagsiden af pakken, som man aldrig rigtig tænker over.

Er tyggegummi usundt? Visse tilsætningsstoffer, som BHA (E320) og BHT (E321), er under mistanke for at være hormonforstyrrende. Bivirkningerne er ikke noget, man mærker her og nu.

Det der ord, hormonforstyrrende, det sad bare fast. Jeg tænkte over alle de år, og hvor mange pakker det egentlig er blevet til. Uden at ane noget som helst.

En test viste, at 69 forskellige slags tyggegummi indeholdt de her stoffer, BHA og BHT. Det er jo ret mange.

Jeg husker tydeligt d. 5. marts, da jeg stod i Føtex i Vanløse og skulle købe en pakke til min datter. Hun pegede på en med farverig indpakning. Jeg vendte den om for første gang nogensinde. Og der stod det.

Problemet er særligt udtalt for produkter til børn. Ud af 67 testede pakker tyggegummi markedsført til børn, indeholdt lidt over halvdelen de mistænkte stoffer.

Nu køber jeg næsten kun det der tyggegummi uden sukker og uden alt muligt andet. Det koster måske et par kroner mere, men det føles bare bedre. Lidt mere kedeligt, ja, men det går nok.

Er det farligt at spise tyggegummi?

Nej, at sluge tyggegummi er ikke farligt. Kroppen håndterer det meste af indholdet, og den ufordøjelige gummibase passerer blot igennem systemet, som så meget andet.

En lille, sej klump på sin indre færd. Tid flyder, stille, gennem kroppens dunkle rum. Et øjebliks glimt af en rejse, fra mundens bløde port til de dybe, skjulte veje. Som en drøm, der hvisker om forsvundne stier.

Den elastiske fornemmelse, det søde, der forgår. Smagen fordufter, og tilbage er kun substansen. En lille, gummiagtig skygge, der langsomt bevæger sig, uden hast. Kroppen, denne gamle, kloge fortæller, kender sin egen rytme, sin egen tid.

Kroppen kan håndtere det meste af tyggegummiets indhold. Det er sukkeret og smagsstofferne, der hurtigt optages. Men selve tyggegummiets base, den polymer, den fortsætter sin vej ubemærket. En kort, men sand færd gennem os.

Man sagde engang, gummiet sad fast i syv år. En myte, en barnlig skræk. Det er blot en tanke, en hvisken fra fortiden. Som en bølge, der trækker sig tilbage. Gummiets ufordøjelige base passerer blot igennem. En simpel sandhed.

Den ufordøjelige del, tyggegummibasen, består af:

• Elastomerer (selve gummiet)
• Harpiks
• Vokser
• Blødgørere Disse elementer modstår fordøjelsesenzymerne og rejser uændret.

Min lille niece slugte engang et helt stykke, jeg huskede det så tydeligt. Jeg var så bekymret, helt uden grund jo. Det var en aften ved søen. Måske jeg glømte tændte lysene inde. Altid husker de der små ting.

Så lad et enkelt stykke forsvinde. Lad tiden flyde. Kroppens store, stille rum rummer så mange små fortællinger, små passager. Livets dans, en evig bevægelse i det uendelige nu. Alt forgår, alt fornyes.

Hvorfor er tyggegummi dårligt?

Tyggegummi kan indeholde uønskede kemikalier. Forbrugerrådet TÆNK har identificeret problematiske stoffer som antioxidanterne BHA (E320) og BHT (E321), farvestoffet titaniumdioxid (E171) og sødemidlet aspartam (E951) i mange tyggegummityper.

Det er ret vildt at tænke på, hvordan noget så trivielt som tyggegummi egentlig er et lille kemisk kompleks. Man griber det jo helt automatisk for at få en følelse af renhed eller friskhed, men man overvejer sjældent, hvad der rent faktisk skaber den oplevelse. En lille uskyldig handling med potentielt langsigtede konsekvenser.

Lad os lige dykke ned i de der stoffer, for det er her, det bliver rigtig spændende at analysere. Det er ikke bare "sukker er dårligt", det er langt mere nuanceret.

• BHA og BHT: De her to fætre er antioxidanter, som forhindrer fedtstoffer i at harskne, og dermed forlænger de produktets holdbarhed. Super for producenten. For os? Ikke helt så super. De er nemlig mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det er en ret høj pris at betale for, at et stykke tyggegummi kan ligge længere på hylden.

• Titaniumdioxid (E171): Det her stof giver den der kridhvide, "rene" farve. Problemet er bare, at EU faktisk har forbudt det som tilsætningsstof i fødevarer fra 2022. Årsagen er bekymring for genotoksicitet, hvilket er et fint ord for, at det potentielt kan skade vores DNA. Alligevel kan man stadig finde det i nogle produkter.

• Aspartam (E951): Den gamle kending. Det kunstige sødemiddel, som hele verden elsker at hade. I 2023 opdaterede WHO's kræftforskningsagentur (IARC) sin vurdering og klassificerede aspartam som "muligvis kræftfremkaldende for mennesker". Det er ikke en endegyldig dom, men det er bestemt en løftet pegefinger.

Og så har vi slet ikke talt om miljøet. Selve "gummi"-delen i de fleste store mærker er en syntetisk polymer, som dybest set er plastik. Det er derfor, det klistrer sig fast til fortovet og bliver siddende i årtier. Hvert stykke er en lille klat ikke-nedbrydelig mikroplastik, man lige tygger på i 10 minutter.

Jeg stoppede selv med at købe de der standard supermarkeds-mærker for et par år siden, da jeg faldt over en af de her TÆNK-tests. Det er en af de der ting, man ikke kan "af-se", når man først ved det. Nu bruger jeg et mærke lavet på naturgummi fra chicle-træet. Er en kortvarig, syntetisk friskhed overhovedet prisen værd for den kemiske cocktail? Det må enhver jo gøre op med sig selv.