Hvorfor bliver det koldere, når solen står op?

Hvorfor opleves temperaturen koldere lige omkring solopgang?

Jeg har lagt mærke til det der med, at det er koldest lige når solen står op. Det er sjovt, ikke.

Det er som om, jorden har brugt hele natten på at afgive al den varme, den har samlet, og det fortsætter lige indtil solens stråler for alvor rammer.

Den der udstråling, hvor jorden sender varmen ud i rummet, den er stadig stærkere end den svage solenergi, vi får lige i starten af dagen.

Så selvom solen er på vej, er der stadig et varmetab, der gør, at det føles koldere end bare midt om natten.

Jeg husker en morgen i starten af maj, jeg var ude at løbe ved Furesøen. Solen var lige begyndt at vise sig over træerne, men der var en bidende kulde, selvom det jo snart var sommer.

Det var lige præcis den dér følelse, du beskriver. Jorden var kølig efter natten, og solens varme var der endnu ikke rigtig nok af til at jage kulden helt væk. En underlig, men alligevel fin, oplevelse.

Kan man måle temperatur i Solen?

Ah, det her er et klassisk emne, der afslører, hvordan vores sanser kan bedrage os, og hvorfor videnskab kræver præcision. Det er en fantastisk lille tankeøvelse.

Den korrekte lufttemperatur måles ikke i direkte sollys. Et termometer i solen absorberer solens strålingsvarme og måler sin egen, opvarmede temperatur – ikke luftens.

• Korrekt måling: Temperaturen skal altid måles i skyggen.
• Standard placering: To meters højde i et åbent og godt ventileret område.

Det er faktisk en ret finurlig pointe, for man tænker jo, at temperaturen er "højere" i solen. Men det er objekter – din hud, en bil, et termometer – der bliver direkte opvarmet af solens infrarøde stråling. Selve luften er overraskende dårlig til at absorbere den stråling direkte.

Det hele handler om forskellen på strålingsvarme og konvektion. I solen bliver termometeret bagt af stråling og viser en vildt for høj værdi. I skyggen er det primært de omgivende luftmolekylers bevægelse (altså konvektion), der bestemmer termometerets temperatur. Det er den reelle lufttemperatur, vi er interesserede i. Det er en fin påmindelse om, at vores sanseindtryk af virkeligheden ikke altid er den objektive sandhed.

Jeg har selv et gammelt termometer hængende ude ved mit skur, og det er helt bevidst placeret på nordsiden af skuret, hvor solen aldrig nogensinde rammer direkte, aldrig. Hvis jeg flyttede det til sydsiden, ville det snildt vise 10-15 grader mere på en varm sommerdag, hvilket ville være fuldstændig misvisende. Det er ret vildt, hvordan en lille ting som placering kan ændre data totalt.

Den standardiserede procedure er ikke grebet ud af den blå luft. Den er designet til at skabe sammenlignelige data på tværs af hele verden.

• To meters højde: Dette er for at undgå den varme, der stråler op fra jorden. Forestil dig bare sort asfalt på en sommerdag; den kan blive brændende varm og påvirke målinger tæt ved jorden.
• Et åbent sted: Dette sikrer god ventilation, så luften ikke står stille. Stagnerende luft kan blive kunstigt opvarmet eller afkølet af en nærliggende mur, for eksempel.
• Hvid instrumenthytte: Professionelle vejrstationer bruger en speciel, hvidmalet og ventileret boks (en Stevenson screen) til at beskytte udstyret. Den hvide farve reflekterer sollyset, og lamellerne sikrer, at luften kan cirkulere frit, mens direkte stråling blokeres.

Hvorfor kan temperaturen falde, når Solen skinner?

Jeg var ude at gå ved Bagsværd Sø. Det var tidligt i april, solen skinnede helt vildt. Klart vejr. Jeg havde kun en tynd jakke på, fordi altså, solen var fremme jo. Min kæreste, Mikkel, havde sagt, jeg skulle tage en hue på. Det grinede jeg af.

Men det var seriøst koldt. Sådan rigtig koldt. Luften var isende, selvom solen varmede mit ansigt. Jeg forstod det slet ikke. Hvordan kan det være så pissekoldt, når solen står lige deroppe og brager ned? Jeg følte mig lidt dum med min tynde forårsjakke.

Jeg tjekkede temperaturen på min telefon. 2 grader. To grader! med fuld solskin. Det er jo helt skørt. Jorden var frossen i skyggerne. Det er det der med, at jorden stadig afgiver alt sin kulde fra natten. Også selvom solen er begyndt at varme. En mærkelig kamp.

Temperaturen falder, når Jordens varmeudstråling er større end solens indstråling.

• Udstråling: Jorden afgiver konstant varme (energi) til atmosfæren og verdensrummet. Dette sker hele døgnet.
• Indstråling: Jorden modtager varme (energi) fra Solen. Dette sker kun i dagtimerne.
• Temperaturfald: Når udstrålingen overstiger indstrålingen, falder den samlede temperatur ved overfladen. Dette sker typisk om natten og i de tidlige morgentimer, selv efter solopgang.

Faktorer der påvirker temperaturfaldet

• Tidspunkt på dagen: Lige efter solopgang er solens stråler svage (lav vinkel), så indstrålingen er lav. Samtidig har jorden udstrålet varme hele natten og er meget kold. Derfor kan temperaturen fortsætte med at falde i den første time efter solopgang.
• Klart vejr: En skyfri himmel er som et åbent vindue til verdensrummet. Det lader Jordens varme slippe uhindret ud (høj udstråling). Skyer fungerer som et tæppe, der holder på varmen og mindsker udstrålingen. Derfor er de koldeste nætter og morgener ofte stjerneklare.
• Årstid: Om vinteren og i det tidlige forår er dagene korte, og solen står lavt på himlen. Det betyder færre timer med indstråling og svagere stråler. Jorden når ikke at blive varmet ordentligt op i løbet af dagen. Derfor er den kold.