Hvordan tager man et billede af mælkevejen?

Hvordan tager man et billede af mælkevejen?: Kamera og udstyr

At hvordan tager man et billede af mælkevejen åbner op for en fascinerende verden af astrofotografi, hvor nattehimlens skjulte detaljer afsløres. Læs med her for at finde de rette indstillinger og udstyr til at fange stjernerne skarpt på billedet.

Forberedelse til astrofotografi for begyndere

At fange stjernehimlen kræver mere end blot at pege dit kamera opad på en vilkårlig aften. Svaret på, hvordan tager man et billede af mælkevejen, kan virke kompliceret, men det handler primært om tre ting: planlægning, det rigtige udstyr og de korrekte manuelle indstillinger. Succes afhænger fuldstændigt af ydre omstændigheder og din tålmodighed.

Omkring 80% af befolkningen i Nordamerika og store dele af Europa kan ikke se Mælkevejen fra deres eget hjem på grund af kunstigt lys. Det betyder, at du skal rejse væk fra de store byer. For at få de bedste billeder skal du finde en lokation, der ligger på klasse 4 eller lavere på den såkaldte Bortle-skala, som måler nattehimlens mørke fra 1 til 9. Hvis du skyder fra din baghave i en mellemstor provinsby, vil resultatet højst sandsynligt blive en ensformig orange glød.

Jeg husker tydeligt min første nat med kameraet på et stativ i buldermørke. Mine fingre var stivfrosne, og jeg glemte fuldstændig at tjekke månefasen. Det er en klassisk fejl - nymåne er det absolut bedste tidspunkt, da selv en halvmåne kan vaske op mod 50% af de svageste stjerner ud af billedet. Men der er en anden vigtig detalje, som mange overser, når de planlægger deres nattefotografering, og den vil jeg afsløre i afsnittet om de tekniske kamera indstillinger til mælkevejen længere nede.

Det nødvendige udstyr til billeder af stjerner med kamera

Du behøver ikke at investere i udstyr til tusindvis af kroner for at komme i gang, men et par basale genstande er uundværlige. Et solidt og tungt stativ er fundamentet for alt astrofotografi for begyndere, da kameraet skal holdes fuldstændig ubevægeligt i mange sekunder ad gangen.

Et kamera med mulighed for fuld manuel kontrol (M-tilstand) og udskiftelige objektiver er et krav. Det mest kritiske element er dog dit objektiv. Du skal bruge et vidvinkelobjektiv, gerne mellem 14mm og 24mm på et fuldformatkamera, med en maksimal blændeåbning på f/2.8 eller hurtigere. Jo bredere synsvinkel og jo større blændeåbning, desto mere lys kan sensoren opsamle på kortere tid. En fjernudløser eller brug af kameraets indbyggede 2-sekunders selvudløser fjerner den rystelse, der opstår, når du trykker på udløserknappen.

Sæt de rigtige kamera indstillinger til mælkevejen

Når du står på din mørke lokation, skal du slå alle automatiske funktioner fra. Autofokus virker simpelthen ikke i komplet mørke - kameraet vil bare søge febrilsk uden at finde et punkt. Skift til manuelt fokus, tænd for kameraets skærm (Live View), zoom digitalt ind på en af de klareste stjerner, og drej forsigtigt på fokusringen, indtil stjernen er så lille og skarp som muligt.

Her er den kritiske faktor, som jeg teasede for tidligere: Jordens rotation gør, at stjernerne bevæger sig hen over himlen, hvilket hurtigt forvandler de skarpe prikker til udtværede streger i dit billede. For at undgå dette bruger fotografer den såkaldte 500-regel. Du tager tallet 500 og dividerer det med dit objektivs brændvidde for at finde den maksimale lukkertid.

Brug af et 20mm objektiv på et fuldformatkamera giver dig maksimalt 25 sekunders eksponeringstid, før stjernerne begynder at trække spor. Hvis du bruger et kamera med en mindre sensor, eksempelvis en APS-C-sensor med en beskæringsfaktor på 1.6, skal du først gange brændvidden med 1.6, før du dividerer ind i 500. Det betyder, at det samme 20mm objektiv på en mindre sensor kun tillader omkring 15 sekunders lukkertid. For lange eksponeringer ødelægger astrofotografiet - og her hjælper ingen efterbehandling.

ISO-værdien skal typisk sættes et sted mellem 1600 og 3200 for at gøre sensoren følsom nok over for det svage stjernelys. Højere værdier som 6400 kan afsløre endnu flere detaljer i Mælkevejens kerne, men prisen er markant mere digital støj og korn i de mørke områder. Sørg altid for at skyde dine billeder i RAW-format i stedet for JPEG, da det giver dig op til 300% mere farve- og lysdata at arbejde med, når billedet efterfølgende skal redigeres på computeren.

Fotografere mælkevejen indstillinger efter objektivtype

Ultra-vidvinkel (14mm til 16mm) - Anbefalet

• Giver plads til masser af forgrund og dramatiske landskaber
• Op til 30-35 sekunder uden synlige stjernespor
• 3200 til 6400 på grund af længere eksponeringstid

Standard vidvinkel (24mm)

• Tættere snit på Mælkevejens kerne med færre landskabselementer
• Maksimalt 20 sekunder før stjernerne begynder at trække spor
• 1600 til 3200 for at balancere kortere lukkertid

Normalobjektiv (50mm)

• Ekstremt detaljeret visning af stjernetåger, men meget svær at bruge uden tracking-udstyr
• Kun 10 sekunder før Jordens rotation slører billedet
• 3200 til 6400 for at kompensere for den meget korte lukkertid

Kaspers rejse til Møn: Fra slørede fiaskoer til stjernestøv

Kasper, en 34-årig hobbyfotograf fra Aarhus, pakkede sit kamera i august for at køre til Danmarks første Dark Sky Park på Møn. Han ville bevise over for sig selv, at han kunne fange galaksens centrum med sit standard f/4 kit-objektiv.

Første forsøg slog fejl, da han stolede blindt på kameraets autofokus og satte lukkertiden til 30 sekunder på et 50mm objektiv. Resultatet blev en række fuldstændig uskarpe billeder med lange, grimme streger i stedet for funklende stjerner.

Siddende i mørket med en følelse af frustration indså han fejlen og skiftede til manuelt fokus via skærmen. Han lånte et f/2.8 vidvinkelobjektiv af en anden fotograf på stedet og justerede lukkertiden ned til 20 sekunder efter 500-reglen.

Det næste RAW-billede på skærmen fik ham til at tabe mælet, da Mælkevejens detaljerede støvskyer trådte tydeligt frem på sensoren efter blot 20 sekunders ventetid.