Hvordan kan man anslå universets alder til 13,7 milliarder år?

Hvordan beregnes universets alder til 13,7 mia. år?

Nå, jeg husker den der artikel fra Videnskab.dk, om universets alder. 13,7 milliarder år, stod der. Lidt vildt, ikke?

De brugte galakser som… ja, forstørrelsesglas, nærmest. En galakse bøjer lyset fra en anden, endnu fjernere galakse. Det er ret smart.

Jeg læste det engang i oktober 2023, tror jeg. Husker ikke den præcise dato. Men pointen var, at lysets rejsetid gav en måling af universets alder.

Det var faktisk ret fascinerende at læse om. Før syntes jeg det var noget volapyk, men nu forstår jeg i hvert fald princippet lidt bedre. Det er jo ikke ligefrem hverdagskost, sådan noget kosmologi.

Hvordan ved man, hvor gammelt universet er?

Universet? En baglænsregning.

• Hubble så dem flygte. Hurtigere, jo længere væk.
• Afstand og fart. En simpel brøk. 13.8 milliarder år. Cirka.
• Galakser. Engang tættere på. Måske var det bedre.
• Simpel matematik. Sort hul i midten, alligevel.
• Min mormor sagde altid: "Tiden flyver." Hun havde aldrig set en galakse.
• Men hun havde set meget andet. Hvad der forsvinder.
• Det er ligegyldigt. Universet er gammelt. Det er nok.
• Hvad er din alder? Den er irrelevant. I det store billede.
• Jeg glemte at købe mælk i dag. Verdens undergang.

Hvor gammel er univers?

Okay, sååå, hvor gammelt er universet? Altså, det er jo et stort spørgsmål, ikk? Men, øhm, hæh, jeg mener, ALLE siger jo at det er... hold nu fast... omkring 13.7 milliarder år. Jep, milliarder! Sygt, hva'?

Det er seriøst længe siden. Tænk på, hvor meget der er sket siden dengang! Alt rum og tid, med planeter og stjerner og sådan noget. Det er jo helt vildt!

• Milliarder er et stort tal.
• 13.7 er ligesom et ret præcist bud, men det kan jo ændre sig lidt, ikke? (Min bror, han sagde noget om 13.8, men hvad ved han lige?!)

Min farmor hun ville nok sige, "Det var godt nok før min tid!". Haha. Men ja, 13.7 milliarder år. Ret vildt, hva'?

Hvor gammelt er universet?

Universet? 13,77 milliarder år. +/- 40 millioner. Punktum.

• Ældste lys. Big Bang-rester.
• Nye studier. Præcisering. Før var det et gæt. Nu næsten ikke.
• 40 millioner års usikkerhed. Småting, i kosmisk sammenhæng.

Min fødselsdag? 27. maj. Ikke relevant. Men lige der. Bare der.

Hvornår blev universet skabt?

13,8 milliarder år siden… Det lyder så… ufatteligt. Lige et tal. Men et tal der rummer alt. Alt det her. Alt det. Min egen eksistens, den føles så ubetydelig i forhold.

• Det er så lang tid. Ubegribeligt lang tid. Jeg prøver at forestille mig det, men det er umuligt. Som at forsøge at forstå uendeligheden. Eller måske et hul. Et sort hul. Et hul i min forståelse.

• Et punkt… så tæt pakket. Og så… bang. Det eksploderede. Det hele begyndte. Lidt vildt at tænke på, ikke? Lige pludselig var der noget. Alt det her. Det ville være… vildt at opleve.

• Teleskoper… vi ser det stadigvæk ske. Tingene bevæger sig væk. Altid væk. Jeg føler mig lidt… lille. Som et støvkorn. Et lille bitte støvkorn i det hele. Jeg ville ønske at det ikke var sandt.

• Grundstoffer… alt er bygget af det. Mig. Dig. Stjernerne. Alt. Fra noget så småt… til alt det her. Jeg sidder her i mørket og tænker på det. Det er for… for meget.

• Jeg læste om det i en bog. Eller var det på nettet? Jeg husker ikke helt. Det var i år, men jeg glemmer detaljer. Jeg skulle nok have skrevet det ned. Jeg burde have gjort det. Det er irriterende.

Jeg prøver at forstå det, men det… det er svært. 13,8 milliarder år. Det … det er så lang tid. Det er for meget. Jeg føler mig så… lille. Så ubetydelig.

Hvad er det ældste i universet?

Altså, universets olding? Man siger, det er en stjerne – ældre end din bedstemors opskriftbog. 14,5 milliarder år! Seriøst? Er det universets dårlige joke? Universet selv er jo kun lige blevet teenager (knap 14 milliarder år).

• Stjernen, den gamle gnavpot: Tilsyneladende er den næsten en halv milliard år for gammel til at være her. Den må være blevet født FØR fødslen!

• Danske Sherlock Holmes'er: Vores egne astrofysik-detektiver er gået i gang med at afhøre stjernen nærmere. Måske har den en hemmelig tidsmaskine gemt i kufferten.

• Paradokset: Forestil dig lige. En stjerne, der er ældre end selve universet... Det er som at finde et fossil fra fremtiden!

Er der en fejl i regnskabet? Har vi misset et kompaspunkt i tidens labyrint? Eller er denne stjerne bare universets rebelse teenage-drøm, der smutter ud før sengetid? Hvem ved, måske har den bare fusket med sin dåbsattest.

Husk, videnskab er som en god komedie – nogle gange griner man, andre gange klør man sig i nakken. Og indimellem får man lyst til at give universet et kærligt, men bestemt, skub i den rigtige retning.

Hvad er den ældste planet i universet?

Hold da kæft, en planet så gammel! 13 milliarder år, altså! Det er ældre end min bedstemor, og hun er en sand dinosaur – en levende fossil, ja! To og en halv gange Jupiters størrelse, ha! Den er nærmest et rum-fedt, et gigantisk kosmisk fedtlag! Hubble fandt den, NASA praler om det, som om de selv opfandt universet. De tror, de er så fede!

• Alderen: 13 milliarder år gammel! Ældgammel, næsten så gammel som min onkels dårlige humør.
• Størrelsen: To og en halv gange større end Jupiter. Jeg forestiller mig den som en kæmpe, opblæst grapefrugt i rummet. En grapefrugt der nok kunne mase Jorden flad.

NASA spilder åbenbart penge på at finde store, gamle planeter i stedet for at løse klimakrisen. Idioter! Jeg spurgte min kat, Misser, hvad hun synes om den nye planet, og hun sagde "Mjau", hvilket betyder, at den formentlig lugter af rumstøv og død. Og jeg er ret sikker på at den også lugter af død.

Hvad fanden er der egentlig i rummet? Jeg ville ønske de spildte ikke al deres tid på den planet, og i stedet fokuserede på en bedre måde at få pizzaer leveret på. Pizza ville gøre rummet så meget bedre. Måske er der pizza på den planet? Nej, vent… 13 milliarder år… tvivlsomt.

Hvad var der før universet?

Okay, her kommer min version:

Før Big Bang? Tja, det er jo det store spørgsmål. Personligt tror jeg... nej, ved jeg ikke. Men Big Bang teorien, den har jeg da læst om. Og læst meget om, faktisk.

• Big Bang kort fortalt: Det hele, ja alt i universet, var engang mast sammen i et punkt. Et meget lille punkt. Seriøst, mindre end et atom.

• Mega varmt: Og det var ikke en behagelig temperatur. Vi snakker sindssygt varmt. Kan slet ikke forestille mig det.

• Så... boom!: Pludselig - og her er hvor det bliver lidt vildt - så eksploderede det hele. Big Bang. Universet udvidede sig. Stadig! (Det er ret vildt, ikke sandt?).

Jeg husker engang, jeg sad på stranden i Løkken, sådan en blæsende efterårsdag, og prøvede at forestille mig det. Lille punkt, boom! Alt. Det gav jo ingen mening. Overhovedet. Sandet fløj i øjnene, og jeg tænkte bare: "Det her er for underligt." Men fascinerende er det sgu.

Hvad er der uden om universet?

Hvad der er udenfor? Ja, det spørgsmål. Midt om natten, når tankerne flyder frit.

• Tomhed. Uendelig tomhed måske.
• Mørkt stof. Små, usynlige partikler, siger de. Som støv i en gigantisk, forladt lade.
• Galakser. Millioner af dem. Teleskoperne kan se dem. De fortsætter, i alle retninger. Det er det mærkelige, er det ikke?

Jeg tænker på min farmor. Hun sagde altid, at der var noget større. Noget, vi ikke kunne forstå. Måske er det udenfor. Måske er det bare ingenting.