Hvor ung var den yngste mor?

Gud, fem år... fem år og syv måneder! Kan I overhovedet forestille jer? Lina Medina. Navnet runger stadig i mig, selv efter alle disse år jeg har hørt om hende. Fem år gammel, og så bærer hun et barn. En lille pige, knap gammel nok til at forstå, hvad der foregår, pludselig mor. Det er så ufatteligt, så ubegribeligt, at det næsten gør ondt. Jeg tænker ofte på hende, på hvordan det mon var.

Hun kom fra Peru, fortalte de, en fattig familie med ni børn. Nine! Kan man overhovedet forestille sig den kaotiske hverdag, den konstante kamp for at overleve? Og så midt i alt det kaos, Lina, denne lille pige, der bliver gravid. Hvad følte hun? Hvad tænkte hun? Det er spørgsmål, jeg aldrig vil få svar på, og det gnaver.

Jeg husker, da jeg første gang hørte historien, var jeg vist omkring ti år. Jeg kunne ikke forstå det, det var så fjernt fra alt det, jeg kendte. Mit liv var så uendeligt forskelligt. Jeg havde en tryg opvækst, en støttende familie… det var en helt anden verden. Men Lina, hun var bare en lille pige, alene i en situation, der var helt uden for hendes fatteevne. Året var 1939 – tænk at det var så længe siden. Og alligevel føles det så nærværende, den lille pige, der bliver mor. Det er jo ikke bare en historie om en yngste mor, vel? Det er en historie om fattigdom, om mangel på oplysning, om en lille pige, der blev frataget sin barndom. Det gør mig bare så trist at tænke på. 1939... Et tal, men også så meget mere.