Hvor mange vulkaner er der i Norge?

Hvor mange vulkaner er der i Norge? Kun én aktiv

Hvor mange vulkaner er der i Norge? Norge har kun én aktiv vulkan, Beerenberg, som er den nordligste aktive vulkan i verden. Der er også opdagelser af vulkansk aktivitet under havet, som muddervulkaner i Barentshavet.

Hvor mange vulkaner er der i Norge? Her er det præcise svar

Svaret på, hvor mange vulkaner er der i norge, afhænger helt af, hvor du kigger hen. På det norske fastland findes der i dag 0 aktive vulkaner, men tager man hele kongeriget Norge i betragtning, er situationen en anden. Norge har én stor aktiv vulkan over havoverfladen, Beerenberg, samt flere nyligt opdagede undersøiske vulkaner og muddervulkaner i arktiske farvande.

Beerenberg ligger på øen Jan Mayen i Nordatlanten og er verdens nordligste aktive vulkan over havets overflade. Selvom den er dækket af is og sne, er den i høj grad levende. Faktisk har vulkanen beerenberg på jan mayen haft udbrud så sent som i 1985,^[1] og geologiske målinger viser, at den fortsat er aktiv. Men her stopper det ikke. Der findes også en fascinerende, skjult verden af vulkansk aktivitet under havet - og her er der for nylig gjort en opdagelse, som ændrer vores forståelse af det norske territorium. Jeg vender tilbage til den mystiske muddervulkan senere i artiklen.

Beerenberg: Norges arktiske kæmpe på Jan Mayen

Beerenberg rejser sig 2.277 meter over havet ^[2] og dominerer landskabet på Jan Mayen. Det er ikke bare en lille bakke; det er en af de højeste toppe i vulkaner i norge, hvis man tæller øerne med. Vulkanen er en stratovulkan, hvilket betyder, at den er bygget op af lag af lava og aske gennem tusinder af år. Selvom toppen er dækket af en massiv gletsjer, gemmer der sig en glohed kerne nedenunder.

Sidste gang Beerenberg for alvor vågnede, var i januar 1985. Her skabte et udbrud fra en sprække på vulkanens nordside en lille ny landmasse i havet. Før det, i 1970, skete et endnu kraftigere udbrud, hvor en 5 kilometer lang sprække åbnede sig og sendte lava direkte ud i havet. Udbruddet i 1970 varede i omkring 3-4 uger og producerede nok lava til at skabe omkring 4 kvadratkilometer nyt land. ^[5] Det er en påmindelse om, at Norges geologi er alt andet end statisk, selvom vi sjældent mærker det på fastlandet.

Hvorfor er der ingen vulkaner på det norske fastland?

Når man vandrer i de norske fjelde i dag, er det svært at forestille sig brændende lava. Men sandheden er, at store dele af det norske landskab er formet af ekstrem vulkansk aktivitet - det skete bare for millioner af år siden. Særligt området omkring Oslo, den såkaldte Oslo-graben, var engang et epicenter for vulkaner. Men de er i dag helt uddøde. Der er ingen røg i Oslo.

Grunden til det manglende drama på fastlandet er Norges placering midt på en tektonisk plade. Vulkaner opstår normalt der, hvor pladerne mødes eller glider fra hinanden. Norge ligger stabilt, langt væk fra de nærmeste pladegrænser ved den Midtatlantiske Ryg. Selvom jordskælv lejlighedsvis kan mærkes i Norge, er der ingen magma, der er tæt nok på overfladen til at skabe en vulkan i baghaven hos indbyggerne i Bergen eller Trondheim. Heldigvis.

Den skjulte opdagelse: Borealis-muddervulkanen

Husk den hemmelighed, jeg nævnte i starten? I maj 2023 blev en helt ny type vulkan opdaget i det norske territorium i Barentshavet. Den har fået navnet Borealis-muddervulkanen. ^[3] I modsætning til Beerenberg spyr denne ikke lava, men derimod mudder, væske og metangas fra jordens indre. Det lyder måske mindre spektakulært, men geologisk set er det en kæmpe begivenhed.

Borealis-vulkanen befinder sig på omkring 400 meters dybde ^[4] og er placeret i midten af et krater, der er 300 meter bredt. Selve vulkankeglen er lille - kun omkring 2,5 meter høj - men den sender konstant materiale op fra dybet. Opdagelsen viser, at Norge har langt mere geologisk aktivitet under vandet, end vi hidtil har vidst. Det er kun den anden muddervulkan, der nogensinde er fundet i norske farvande, hvilket gør den ekstremt sjælden. Den minder os om, at Arktis stadig gemmer på hemmeligheder, vi først nu begynder at afdække med moderne teknologi.

Hvad med Bouvetøen i Sydatlanten?

Hvis vi virkelig skal være grundige, skal vi rejse helt til den anden side af kloden. Bouvetøen er et norsk biland placeret i det sydlige Atlanterhav. Det er en af de mest isolerede øer i verden, og gæt hvad? Den er 100% vulkansk. Wilhelm II Plateau på Bouvetøen betragtes som en aktiv vulkan, selvom vi ved meget lidt om dens seneste aktivitet på grund af dens ekstreme placering.

Øen er næsten helt dækket af is, præcis som Beerenberg, men geologiske undersøgelser tyder på, at der har været aktivitet inden for de sidste par tusinde år. Selvom den ikke udgør en trussel for mennesker - da ingen bor der - tæller den teknisk set med i Norges samlede vulkan-regnskab. Så hvis nogen spørger dig igen, kan du svare med selvtillid: Der er mindst to store aktive vulkaner i norge, hvis man tæller begge poler med.

Oversigt over vulkansk aktivitet i Norge

Beerenberg (Jan Mayen)

- 2.277 meter

- Overvåges konstant, men udgør lav risiko for mennesker

- 1985 (mindre udbrud fra sprække)

- Aktiv stratovulkan over havets overflade

Borealis (Barentshavet)

- Placeret på 400 meters dybde

- Maj 2023 (en af kun to kendte i Norge)

- Mudder, metangas og sedimenter

- Aktiv muddervulkan under havets overflade

Oslo-graben (Fastland)

- Helt inaktivt i over 200 millioner år

- Ingen vulkansk risiko overhovedet

- Karakteristiske bjergarter som rombeporfyr

- Uddødt vulkansk område (rift-system)

Mødet med en sovende kæmpe

Lars, en norsk geologstuderende fra Tromsø, troede oprindeligt, at hans studier kun ville handle om kolde fjelde og granit. Han havde aldrig overvejet, at Norge reelt havde aktive vulkaner, før han læste om Jan Mayen.

Under et projekt forsøgte han at finde data på nylige jordskælv ved Beerenberg. Han kæmpede med at forstå, hvorfor der var så lidt information tilgængelig for offentligheden om de undersøiske målinger.

Vendepunktet kom, da han fik adgang til data fra opdagelsen af Borealis i 2023. Han indså, at geologien i Norge ikke er færdigskrevet, men i høj grad foregår under havoverfladen.

Efter tre måneders intens research kunne Lars konkludere, at de undersøiske udslip af metan fra muddervulkaner kan spille en rolle for det arktiske klima, hvilket gav ham en helt ny vinkel på sin specialeopgave.