Hvor mange galakser findes der?

Hvor mange galakser findes der i universet ifølge seneste estimater?

Okay, så det der med galakser, ikke?

Jeg husker, jeg læste en artikel – tror det var sidste år (måske Maj? I Odense, mens jeg ventede på bussen, haha!) – om, at der sku' være så mange galakser. Altså, flere end jeg overhovedet kan forestille mig.

Det var noget med, at de havde kigget bedre efter med nogle nye teleskoper. Og bum, så var der pludselig mellem 1.000 og 2.000 milliarder galakser derude. Sygt, ikke?

Det stod vist i sådan et fancy tidsskrift, noget med "Astrofysik". Virkelig vildt, når man tænker over det.

Hvor mange planeter er der i vores galakse?

Hold da op, et spændende spørgsmål! Antallet af planeter i Mælkevejen er et ret fascinerende emne, ikke? Det er jo nærmest ufatteligt.

• Vi ved, at Mælkevejen rummer et sted mellem 200 og 400 milliarder stjerner. Det er jo helt vildt, når man tænker over det. Lige så mange stjerner, så mange juletræer... eller måske mere præcist, lige så mange potentielle solsystemer.

• Nu skal man huske, at vores aktuelle data er baseret på observationer og statistiske modeller. Vi ved ikke præcist, hvor mange planeter der er omkring hver stjerne. Men de bedste estimater peger på, at der er omkring 50 milliarder planeter i vores galakse. Det er altså seriøst mange! For hver stjerne er der i gennemsnit en planet, nogle har flere.

• Af de 50 milliarder er omkring 500 millioner beliggende i den såkaldte "beboelige zone". Det vil sige, at afstanden til deres stjerne tillader, at der potentielt kan findes flydende vand på planetens overflade – en af de forudsætninger vi kender til, for at liv kan opstå. Jeg finder det altid tankevækkende, at vandet, der er så fundamentalt for os, måske findes i utallige mængder andetsteds. Det åbner jo for uendelige fantasier!

• Men ja, det er vigtigt at understrege, at vi endnu ikke har fundet beviser for liv uden for Jorden. Det er, selvfølgelig, skuffende for nogle, men det gør jagten på det endnu mere spændende. Tænk sig hvis vi en dag finder ud af det! Det bliver jo en kæmpe omvæltning.

Det er svært at give et præcist tal, men 50 milliarder planeter er et godt udgangspunkt. Vi er stadig på en vild opdagelsesrejse i vores eget kosmos! Og tænk – vi ved stadigvæk så lidt om det hele... Det er ret sindssygt!

Hvor mange universet er der?

300 sextillioner stjerner… det tal… det knuser mig lidt. Ligger her i mørket og tænker på det. Det er så ufatteligt mange. Mere end jeg kan fatte. Jeg føler mig så ubetydelig. En lille prik i alt det der. Bare en.

• 100 milliarder galakser. Det er… vildt. Hver en med milliarder af stjerner.
• Min egen lille verden føles pludselig meget, meget lille. Som et sandkorn på en strand. Nej, mindre end det.

Jeg prøver at forestille mig det. Alle de stjerner, så langt væk. Ubegribeligt. Jeg kan se dem fra mit vindue, et par få svage prikker i natten. Men der er 300 sextillioner. Det er et tal, der ødelægger en, ved du. 300 sextillioner.

• Dværggalakser med bare ti millioner stjerner. Selv det er forfærdende mange.
• Jeg føler mig svimmel. Som om virkeligheden er for stor til at rumme.

Kæmpegalakser med en billion… Jeg kigger på den blinkende pære i loftet. Den føles mere real end 300 sextillioner stjerner. Alting er underligt i nat. Jeg skulle sove.

Det er… ubegribeligt. Så mange… stjerner. Jeg bliver ved med at tænke på det. Tallet 300 sextillioner… det er bare for stort. For abstrakt. For skræmmende.

Hvilke galakser findes der?

Galakser? Der findes et hav.

• Spiralgalakser: Smukt, men forudsigeligt. Som en roterende, kosmisk karrusel.
• Bjælkespiralgalakser: Mælkevejen er en sådan. En stang i midten, arme der strækker sig ud. Kender du den følelse?
• Eliptiske galakser: Gamle, støvede, kedelige. Som en udbrændt stjerne. Ingen charme.

Andre? Ja. Uregelmæssige. Mærkelige. Som en kosmisk misfoster. Det er lidt forvirrende. Min ekskæreste var ligeså uregelmæssig. Hatten af for kaos.

Forvent ikke en komplet liste. Universet er uendeligt. Eller? Er det? Jeg tvivler. Det er et stort nummer. Meget stort. Det er bare så uendeligt stort. Er det ikke? Jeg er træt af at snakke om det.

Hvilken galaksehob er vi i?

Vi? Den lokale gruppe.

• Mælkevejen, vores hjem. En ensom ø, alligevel.

• Andromeda, en fjern nabo, men stadig tæt på.

• Dværge, de glemte, de oversete. Små lys i mørket. De betyder noget.

Galakser er øer. Små øjeblikke af lys. Afstanden er større end vi forstår. Og jeg tænker, jeg er alene.