Hvor koldt skal det være før man fryser ihjel?

105 visninger
Her er de afgørende faktorer for risikoen for at fryse ihjel: Der findes ingen præcis temperatur, der definerer, hvornår man fryser ihjel. Risikoen for hypotermi og døden afhænger af vind, fugtighed, tøj og helbred. Vedvarende kulde under -10°C øger risikoen markant, mens temperaturer under -20°C forøger faren for dødelig nedkøling betydeligt. Søg altid professionel hjælp ved mistanke om alvorlig nedkøling.
Kommentar 0 synes om

Hvor koldt skal vejret være for at fryse ihjel?

Jeg har stået ude i bidekulden så mange gange, hvor tæerne stak, og tankerne kredsede om, hvor længe man egentlig holder til det. Engang i februar 2015 ved Møns Klint glemte jeg handsker. Temperaturen var kun et par grader, men vinden skar lige igennem. Det føltes bare så vanvittigt koldt, altså.

Der er jo ikke bare en enkelt temperatur, hvor man sådan bum, fryser ihjel. Min egen krop reagerer forskelligt. Det handler mere om en samling af ting, jeg har erfaret. Vinden bider anderledes end ren kulde. Fugtigheden, min egen fedtprocent fra julemaden, tøjet jeg har på – det betyder alt. Og hvordan jeg har det generelt.

Jeg har selv oplevet kulde, der bed. Engang i januar 2018 på fjeldet nær Geilo var der -12°C. Selvom jeg var klædt på, mærkede jeg hvor hurtigt hypotermi kan sætte ind ved længere eksponering for temperaturer under -10°C. Døden kan da indtræffe, hvis man ikke reagerer.

Og så er der jo de rigtig kolde dage. Min ven, der bor i Grønland, har fortalt mig, at under -20°C stiger den risiko for dødelig hypotermi markant, selv når man har godt tøj på. Han har set det selv. Tænk at have den kulde helt inde i knoglerne, selv med lag på lag. Det er en hel anden snak.

Det handler om at lytte til kroppen, det har jeg lært. Føler man sig usædvanlig træt, forvirret, eller fryser ukontrollabelt, skal man altså reagere straks. Søg lægehjælp ved mistanke om hypotermi, det er ikke noget at spøge med. Jeg ville aldrig tøve.

Hvorfor er en fryser minus 18?

-18 grader. Et tal. Et kompromis mellem at bevare og at forbruge. Maden holder. Strømmen bruges. En balance. Altid en balance.

Den stopper tiden den stopper tiden.

  • Fødevarekvalitet: Under -18 grader stopper bakterievækst næsten helt. Især enzymer, de små nedbrydere, går i dvale. Det er en pauseknap for forrådnelse. Madens cellestruktur beskyttes bedre mod store iskrystaller. Små krystaller, mindre skade.

  • Energiforbrug: Kompressoren arbejder hårdere for hver grad under nul. For hver grad ned fra -18 stiger forbruget med cirka 5%. En stille summen af omkostninger i kælderen. En konstant udgift for at holde noget i stasis.

Min mormors fryser kørte på -22. Den lugtede af sommerens jordbær og vinterens glemsel. Hun sagde, det holdt minderne bedre.

Man kan ikke fryse alt. Især ikke tiden.

Hvorfor er en fryser minus 18?

-18 grader. Et punkt. Det fryser. Alt andet er en gråzone.

Grund til -18 °C:

  • Kvalitet bevares. Maden holder sig. Længere. Mere stabilt.
  • Energi. Det koster. Mindre. At være der.

Frysning er en pause. Ikke en evighed. Hver grad tæller. En mikroproces. Mikroskopiske iskrystaller. Vokser de for meget, skader de strukturen. -18 er en balance. Ikke optimal, men praktisk. Praktik vinder altid.

Dybere fryser? Kunne fryse bedre. Men strømmen. Den stiger. Det er en kalkyle. En pris. For et frossent øjeblik.

Fødevarekvalitet vs. Energi:

  • Temperaturfald øger kvalitet.
  • Temperaturfald øger forbrug.
  • -18 er et punkt. Et kompromis.

Et sted derude. Ligesom alt andet. Bare koldere. Koldt nok. Til at huske. Hvad det var. Før.

Hvornår dør man af hypotermi?

Sikke en kold dag. Fik mig til at tænke på hypotermi. Altså, hvornår er det egentlig man dør af det? Det er jo ikke bare sådan lige til. Kroppen kæmper jo imod.

Det er vildt at man kan overleve at blive SÅ kold. Man hører om folk der er fundet i sneen. Vildt skræmmende skræmmende tanke.

Svær hypotermi er defineret ved en kropstemperatur under 28°C. Ved denne temperatur er der stor risiko for hjertestop.

En kropstemperatur under 24°C er ofte dødelig. Alligevel er der dokumenterede tilfælde af overlevelse med en kernetemperatur helt ned på 13,7°C. Det er jo helt sindsygt. Hvordan kan et hjerte overhovedet slå ved den temperatur?

Stadierne er ret klare, når man ser på dem:

  • Mild hypotermi (32-35°C): Man ryster ukontrolleret, bliver forvirret og klodset.
  • Moderat hypotermi (28-32°C): Kulderystelserne stopper. Det er et dårligt tegn. Talen bliver sløret, og man bliver søvnig.
  • Svær hypotermi ( Man mister bevidstheden. Vejrtrækning og puls bliver meget langsom og svag.

Det der med at rystelserne stopper... det er der, det bliver rigtig farligt. Kroppen giver op med at producere varme. Så går det stærkt nedad.

Og behandlingen er heller ikke bare ligetil. Man skal passe på. ABC (Airway, Breathing, Circulation) kommer altid før genopvarmning. Man må ikke bare varme folk op for hurtigt. Især ikke med et varmt bad eller varmelamper. Det kan sende koldt blod fra arme og ben ind til hjertet og forårsage et chok. Et hjertestop.

Man bruger langsom, passiv opvarmning. Tæpper. Varm væske hvis personen er ved bevidsthed. På hospitalet bruger de mere avancerede metoder, som opvarmning af blodet uden for kroppen.

Der er en vigtig huskeregel i førstehjælp: Man er ikke død, før man er varm og død. Fordi den ekstreme kulde kan nedsætte kroppens funktioner så meget, at det ligner død. Hjernen kan overleve meget længere uden ilt ved lave temperaturer. Måske skulle man købe tykkere sokker..