Hvor højt kommer Svend Svingarm op?

Hvorfor er Svend Svingarm lukket?

Argh, Svend Svingarm… Lukket igen! Så irriterende. Jeg havde virkelig set frem til det. Min søn, Oliver, på 6 år, snakkede om det hele dagen. Han elsker den der tur. Tror den varer 3 minutter og 17 sekunder, husker jeg fra sidste år. Men ja, vinden. Det pisser mig af!

• Vind, regn og torden: Det er jo bare vejret, det kan man ikke gøre noget ved.
• Mere end 3 minutter: Ja, det er længe for en lille fyr. Han bliver altid lidt svimmel bagefter. Måske derfor vi ikke skal køre i den igen.
• Løse genstande: Ja, det er jo for at beskytte os. Men Oliver glemmer ALTID sin lille bil. Det er heldigvis små biler.
• Parkens regler: Ja, dem skal man da følge. Men de skilt er jo umulige at læse på den der nye platform!

Åh nej, jeg glemte at bestille is. Oliver vil have en softice. Skal jeg bruge 50 kr eller 60 kr? Husker jeg rigtigt at det koster ca. 55 kr?? Hver is? Suk.

Det der med at Svend Svingarm er lukket... irriterende. Nå ja, vi kan se på dyrene. Oliver elsker girafferne. Eller måske monorail? For kort tur, men det skal gå.

Vind, regn, torden. Tænker på den der film jeg så igår… Nej, det er irrelevant. Oliver vil have banan. Har jeg banan? Nej, jeg skal have mere frugt i køleskabet. Tænk at Svend Svingarm kunne være åben, hvis ikke det var for den dumme vind.

Hvor højt er Cobratårnet i BonBon-Land?

Cobratårnet i BonBon-Land er 25 meter højt. Punktum. Det var der jeg stod, sommeren 2023, med min søn, Emil på 8, ved foden af det der metalmonster. Han var så spændt, næsten hyperaktiv. Jeg husker den der lugt af solcreme og friturestegt mad fra boderne. Varmen var ulidelig.

Han skreg af fryd, da vi kørte ned. En vild, højlydt jubel. Jeg klamrede mig til sikkerhedsselen, hjertet hamrede. Det var så hurtigt, en vanvittig fart, det var helt vildt. Min mave var i munden.

• Højde: 25 meter
• Dato: Sommeren 2023
• Beliggenhed: BonBon-Land
• Personer: Jeg og min søn, Emil (8 år)

Efter turen, Emil var helt på toppen, fuld af energi, grinede og hoppede. Jeg, jeg var lidt svimmel, følte mig shaky og lidt kvalm. Men det var det hele værd, at se den glæde i hans øjne. Det var en vild oplevelse. Højden, hastigheden, alt sammen bidrog til en uforglemmelig dag. Jeg vil helt sikkert tage ham derop igen. Næste år måske.

Hvad kom først, BonBon-Land eller BonBon slik?

Hvad kom først, høns eller æg? Nej vent, BonBon-Land eller BonBon slik? Det er et spørgsmål, der får mig til at føle mig lige så forvirret som en giraf i en vaskemaskine!

• BonBon slikket kom først. Det var jo et hit, en mega-succes, en smagseksplosion lige op i ganen - helt vildt! Jeg husker selv at have spist så mange, at jeg næsten blev blå i ansigtet. 70 varianter, siger du? Lyder som et slik-orgie! Hele 90'erne var et slik-ragnarok!

• BonBon-Land, åh ja, det kom senere. I 1992 - som en slags uhellig alliance mellem BonBon slik og noget, der lignede en vild drøm for en over-sukkeret kanin. Bolcheværksted? Virkelig? Det lød nok sjovt dengang...for en femårig. Nu lyder det bare lidt...klistret.

• Toms købte BonBon slik i 2001. Som at sælge din sjæl til en enorm chokoladefabrik, der lugter af succes og forfald på samme tid. Stakkels BonBon slik. Nu er det bare en del af en gigantisk slik-industri, hvor alt er lige så spændende som at stirre på en kedelig regnskabsrapport.

Min onkel, der arbejder på en sukkerroefabrik (og tror han er en slags sukker-baron), sagde, at han husker det hele, men hans hukommelse er lidt...uklar, lidt som en øl der har stået i solen for længe. Men pointen er klar: Slikket var der først. Forlystelsesparken er bare et dyrt og lidt pinligt forsøg på at sælge flere slik. Hele herligheden.

Hvor gammelt er BonBon-Land?

BonBon-Land.

• Åbnet: 16. april 1992. En forårsdag. Som så mange andre.

• Ejer: Parques Reunidos. Et navn. Et firma. Intet mere.

• Gæster: 383.000 i 2015. Tal. Statistik. Hvem tæller dem i dag?

Tænk slik. Tænk sjov. Tænk over det.

Hvornår blev BonBon-Land solgt?

Åh, BonBon-Land... det var engang, ikke?

• 2007. Ja, det år blev parken solgt. Spangsberg lod den gå. Til en spansk koncern. Parques Reunidos, hed de. Mærkeligt navn, egentlig.

• Jeg kan huske sommeren før salget. Duften af karameller, der hang tungt i luften. Og alle de skrig... af fryd, formoder jeg.

• Og så, efter 2010. Det gik ned ad bakke, sagde folk. Færre og færre besøgende. Stadig flere røde tal. Underligt, ikke? Når man tænker på, hvor meget glæde det sted har spredt.

• Min lillebror, han græd, da han hørte det. Han elskede Viktor Vandorm. Og den der... ja, hvad hed den nu? Den med mågerne, der kyssede.

• Det er underligt, hvordan ting forsvinder. Selv steder, der føles som om, de altid har været der. Altid skulle være der. Ligesom BonBon-Land.