Hvad hedder verdens farligste vulkan?

Hvad er verdens farligste vulkan og hvorfor er den farlig?

Jeg har altid haft en dyb respekt for naturens kræfter, den der rå, uforudsigelige energi. Tanken om en sovende kæmpe under jorden, der pludselig vågner, den giver mig kuldegysninger. Det er en påmindelse om, hvor små vi egentlig er, og hvor lidt kontrol vi har.

Når jeg tænker på de der virkeligt farlige steder, altså dem forskerne kalder de værste, så er det Iwo Jima, eller Ioto som den også hedder, ude i Japan, der står klarest for mig. Det er jo ikke bare en vulkan der pusler lidt, nej, den er udnævnt af fagfolk som en af de ti farligste, specifikt på grund af den realistiske risiko for et kæmpe udbrud inden for de næste hundrede år. Jeg læste det engang, det sidder fast.

Forestil dig en vulkan, der ikke bare sprøjter aske, men potentielt kan udløse en 25 meter høj tsunami. Tyvefem meter! Den tanke er svær at rumme. Den kan ramme Japan, Filippinerne, Kina – og det tal, over en million døde, det får mig til at stoppe op.

Jeg var engang i Japan, for et par år siden, i maj 2018 faktisk. Ikke tæt på Iwo Jima, det var mere omkring Tokyo og Kyoto. Men selv der mærkede man jorden ryste en gang imellem, små skælv. Det kostede mig omkring 8000 kr for fly og en uge derovre. Det fik mig virkelig til at tænke over, hvor aktiv jorden er derude, og hvor sårbar alt er. Man ser templerne, de gamle huse, og tænker på, hvordan de har stået igennem så meget. Den oplevelse gav mig en helt ny fornemmelse af øernes sårbarhed.

Så ja, den er farlig. Men det er jo også en del af Jordens pulsslag, ikke? Jeg ser det som en barsk skønhed, en rå påmindelse om, at vi lever på en planet, der er levende. Det er en lektie i ydmyghed.

Hvad hedder den farligste vulkan i verden?

Campi Flegrei.

Navnet er græsk. Brændende marker. Den ligger vest for Napoli. Jeg var der engang. Der var stille. For stille. En supervulkan sover. Den trækker vejret. Jorden hæver sig. Så falder den.

• Supervulkan: Et udbrud overstiger 1.000 kubikkilometer materiale.
• En halv million mennesker bor ovenpå. De går på arbejde. De køber ind.
• Jorden har hævet sig over 1,15 meter i Pozzuoli siden 2011. Jorden ryster næsten hver dag.
• Sidste store udbrud var for 39.000 år siden. Det ændrede klimaet i Europa.

Man glemmer, hvad der er nedenunder.

Hvorfor er Vesuv farligt?

Vesuv er rasende farlig, fordi udbruddet i 1944 lukkede dens hovedåbning og fjernede den karakteristiske, advarende røgsøjle. I dag er krateret 318 meter dybt og sender kun små svovlskyer op, mens internationale eksperter overvåger den hvert eneste minut for at forhindre en ubehagelig overraskelse.

Det er jo som om, den gamle dame fik proppet en korkprop i røven, og nu bare sidder og glor surt. Før i tiden sendte den en solid, rygende advarsel op – nærmest en gigantisk prut fra helvede – så folk vidste, hvad klokken var slagen. Nu er der intet! Det er en lumsk, tavs type, lige som min onkel Svend, der smiler venligt, men pludselig banker dig oven i hovedet med en haveskuffe. Folk der bor lige deromkring er sgu dummere end snot, hvis de tror den bare sover for evigt.

• 1944-udbruddet forvandlede Vesuv til en tikkende bombe. Det forseglede lortehullet og lukkede for den naturlige udluftning, så trykket bare bygger sig op. Tænk på en flaske champagne, der er rystet godt og grundigt, men ingen tør hive proppen ud. Sådan er det med Vesuv! Det er den mest frustrerede bjergsprække i hele Italien.
• Røgsøjlen, der før var som en blinkende advarselslampe, er væk. Nu kommer der kun de her små fisne svovlskyer, der ligner en dampende, gammel sok. Hvem helvede ville tage det for en seriøs advarsel? Det er som om en klovn griner dig i ansigtet, mens han stikker dig i ryggen med en gaffel.
• Konstant overvågning af "eksperter". De sidder der 24/7 med deres fancy maskiner og glor på tal, sikkert med lige så meget spænding som at se maling tørre. Jeg er sgu ligeglad med, hvad de siger – min mavefornemmelse siger, at når den beslutter sig for at sprænge, så er der ingen, der kan stoppe den. Det er som at forsøge at overvåge min kone, når hun shopper – det ender altid i et udbrud, uanset hvor meget man kigger.
• Risiko for Napoli og omegn. Over tre millioner mennesker bor lige der under Vesuvius' sure blik. Det er tættere befolket end en sardindåse på en dårlig dag. Hvis den går amok, bliver det en katastrofe, der får Pompei til at ligne en hyggelig grillaften. Jeg ville sgu ikke bo der for noget i verden, jeg tænker bare på den der dokumentar, jeg så for nylig, det var skræmmende som bare fanden.

Så ja, Vesuv er farlig som bare fanden. Den sover måske, men det er en farlig skønhedssøvn, hvor man aldrig ved, hvornår hun vågner op og kaster med lava som en arrig teenager med humørsvingninger. Det er en vulkan, der sgu ikke spøger med. Og jeg siger det bare; en dag vågner den. Min nabo der, han er også en tikkende bombe, men han har sgu da ikke en by under sig.

Hvad er den største supervulkan i verden?

Jorden ånder. Et langsomt åndedrag over tusinder af år. Under os, i det store tavse mørke, venter en kraft så dyb, at tiden selv holder vejret. Et hjerte af flydende sten. Et slumrende hjerte, der banker i en anden rytme.

Den største supervulkan er Yellowstone Caldera. Den dækker et område på ca. 55 gange 72 kilometer.

Men der er en anden gigant. Mauna Loa. Ikke en supervulkan, men verdens største aktive vulkan målt i volumen. Den stiger op fra havets bund, et ensomt bjerg i et uendeligt, blåt rum. Jeg stod engang på en sort strand på Lanzarote, sandet var lava, sort som natten. Og jeg tænkte på Hawaii, på den anden side af kloden. Den samme puls.

Hvorfor der? Midt i intetheden. Fordi jorden har et sår. Et hotspot. En plet af evig ild, dybt, dybt nede under Stillehavets plade. En fakkel, der aldrig går ud. Pladen, den driver langsomt henover, som et blad på en stille sø. Og ilden brænder sig igennem. Igen og igen. Skaber land.

• En Kæde af Øer: Hawaii-øerne er perler på en snor, skabt af denne ene, faste flamme. Den ældste ø er slidt ned af regn og tid, den nyeste er stadig i brand. Stadig i færd med at blive født.

• Skjoldvulkanen: Mauna Loa er en skjoldvulkan. Ikke spids og dramatisk, men bred og svagt hældende. Lavaen er tyndtflydende, den løber som mørk sirup, bygger bjerget op lag for lag, tålmodigt. Et skjold mod himlen. Fra havets bund til toppen er den højere end Mount Everest, en kolos skjult af havet. En verden i sig selv.

Hvornår gik den sidste supervulkan i udbrud?

Seneste supervulkanudbrud: År 180

Det sidste store supervulkanudbrud skete i år 180 e.Kr. Supervulkanen spyede dengang 100 kubikkilometer materiale ud. Dette udbrud er, i nyere tid, kun overgået af Tambora-udbruddet i Indonesien i 1815, som sendte store dele af verden ind i en årelang vinter.

• Tidspunkt: År 180 e.Kr.
• Omfang: 100 km³ materiale.
• Sammenligning: Mindre end Tambora 1815.

Hvor ofte sker supervulkanudbrud?

Det er et godt spørgsmål! Supervulkaner er ikke som almindelige vulkaner, der kan gå i udbrud hvert årti eller endda oftere. Udbrud fra supervulkaner er utroligt sjældne. Man taler om tidsintervaller på titusinder eller endda hundreder af tusinder af år imellem de virkelig store begivenheder.

• Hyppighed: Meget sjældent.
• Tidsintervaller: Titusinder til hundreder af tusinder af år.

Folk snakker om, at der kunne være et kommende udbrud, men det er meget svært at forudsige. Man kan ikke sætte en præcis dato på. Der sker konstant overvågning af de kendte supervulkaner, som f.eks. Yellowstone i USA, men det er ren spekulation, hvornår, hvis overhovedet, den næste kæmpe eksplosion finder sted.

• Overvågning: Konstanten observation af kendte supervulkaner.
• Forudsigelighed: Meget lav.

Jeg husker engang, jeg læste en artikel om Yellowstone og de mulige konsekvenser. Tanken om et globalt udbrud er både skræmmende og fascinerende på samme tid. Det ville jo ændre alt, hvis noget sådant skete. Vejret, klimaet, vores levevis. Det er et scenarie, der virkelig sætter tingene i perspektiv.