Hvad hedder de syv verdenshave?

hvad hedder de syv verdenshave: 71 procent af Jorden

Spørgsmålet hvad hedder de syv verdenshave leder os ind i en fascinerende fortælling om vores ufatteligt store og evigt foranderlige planet. Selvom vi lever på land, udgør havene enorme og uendelige vandområder, som menneskeheden knap nok har formået at kortlægge. Læs videre for at opdage sandhederne om vores verdenshave.

Hvad hedder de syv verdenshave egentlig?

Sjældent har et geografisk begreb skabt så meget forvirring. Udtrykket om de 7 verdenshave er en gammel historisk betegnelse. Geografisk set har vi i dag fem officielle oceaner, men traditionelt dækker udtrykket over: Det Nordlige og Sydlige Stillehav, Det Nordlige og Sydlige Atlanterhav, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav.

Vand dækker cirka 71 procent af Jordens overflade, men store dele er stadig kun delvist kortlagt. Mennesket har kun udforsket omkring 5 procent af verdenshavene. Vi ved derfor stadig mindre om havbunden end om mange andre områder af kloden.

Forskellen på myte og geografi

Historisk set betød de syv have noget helt andet for antikkens og middelalderens søfarere. Før i tiden inkluderede man blandt andet Middelhavet, Det Røde Hav og Sortehavet i definitionen. Udtrykket - selvom det bruges flittigt i film og bøger - har ingen officiel plads i moderne videnskab. Jeg troede selv længe, at det var en fastlåst videnskabelig term. Helt forkert. Det er et kulturelt begreb (især formidlet gennem gamle myter) der simpelthen bare har hængt ved i vores sprog.

Hvor stammer udtrykket egentlig fra?

For at finde rødderne til myten om de 7 verdenshave, skal vi spole tiden meget langt tilbage. Antikke græske, romerske og arabiske kulturer havde alle deres egne snævre definitioner af disse farvande. For en romersk købmand var verden relativt lille. De handlede primært på Middelhavet, og rygter om fjernere vande blev ofte blandet med mytologi og fantasi.

Det magiske tal syv - et tal der går igen i mange gamle religioner - var simpelthen nemmere at huske og klang bedre i fortællingerne. Tallet symboliserede dengang komplethed. Når en sømand i gamle dage påstod at have sejlet på de syv have, mente han dybest set bare, at han havde rejst over hele den kendte verden. Det var datidens ultimative pralerettighed.

Vores 5 moderne oceaner

For at rydde op i forvirringen, må vi kigge på den moderne inddeling. Geografer anerkender fem store oceaner: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav. At dele Stillehavet og Atlanterhavet op i henholdsvis nord og syd giver os det magiske tal syv. Så simpelt er det.

Men her bliver det for alvor spændende. Her er den detalje om havenes størrelse, jeg nævnte tidligere: Atlanterhavet udvider sig faktisk med cirka 2 cm om året.^[3] Pladetektonik skubber konstant Europa og Amerika længere væk fra hinanden under havoverfladen. Man skulle tro, at vores verdenskort var statisk og uforanderligt. Sandheden er, at kloden langsomt strækker sig, og havene er i evig bevægelse.

Stillehavet: Det ubestridte største hav

Hvis vi kigger isoleret på Stillehavet, er proportionerne næsten umulige at begribe. Det er enormt. Så ufatteligt stort, at man næsten ikke fatter det. Dette uendelige vandområde dækker omkring 180 millioner kvadratkilometer, hvilket gør det større end alle klodens landmasser lagt sammen. Stillehavet dækker alene over 50 procent af det samlede havareal på planeten. ^[5]

Et evigt fascinerende dyb

Havets økosystemer er ufatteligt komplekse. Mange tror, at de dybe oceaner bare er tomme og livløse ørkener af vand. Slet ikke. Der findes undersøiske bjergkæder, dybe kløfter og hydrotermiske væld, der sprøjter kogende mineraler ud. Min egen fascination af havet startede tidligt, men kompleksiteten overvælder mig stadig.

Hvorfor ved vi så lidt om havbunden? Svaret ligger primært i det ekstreme tryk og fraværet af sollys. At sende en fjernstyret ubåd ned på mange kilometers dybde kræver avanceret teknologi. Det er kulsort. Iskoldt. Trykket kan smadre tykt metal på et splitsekund. Det er faktisk markant nemmere at sende sonder ud i rummet end ned i vores egne oceaner.

Sammenligning: Historiske have vs. Moderne Oceaner

Den moderne geografiske model (5 oceaner)

• Klassificerer globale vandmasser strengt ud fra geologiske og oceanografiske grænser

• Anvendes i videnskab, moderne navigation og global geografiundervisning

• 5 officielle oceaner (Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet, Det Sydlige Ishav)

Den traditionelle model (7 verdenshave)

• Baseret på kulturel historie og historiske rejseruter frem for videnskab

• Optræder primært i populærkultur, litteratur og gamle maritime fortællinger

• Opdeler typisk Atlanterhavet og Stillehavet i Nord og Syd for at tvinge regnestykket op på tallet 7

Kaspers kamp med folkeskolens geografi

Kasper, en 32-årig folkeskolelærer fra Aarhus, skulle undervise sin 4. klasse i geografi. Han startede med at spørge klassen 'hvad hedder de syv verdenshave?', men opdagede hurtigt, at skolens nyeste digitale verdenskort kun viste fem oceaner. Eleverne blev enormt forvirrede og urolige.

Hans første indskydelse var at ignorere de fem oceaner og holde fast i det gamle udtryk for ikke at skabe mere uro i timen. Endnu mere kaos opstod pludseligt, da to af eleverne slog det op på deres tablets og insisterede højlydt på, at læreren tog helt fejl.

Efter 15 minutters sved på panden og frustration indså Kasper sin egen fejl. Han besluttede, at det var bedre at favne forvirringen frem for at bekæmpe den. Han tegnede simpelthen de to systemer op ved siden af hinanden på tavlen - det historiske udtryk stillet over for den moderne videnskab.

Klassen fangede lynhurtigt konceptet. Næste uge scorede næsten alle elever topkarakter i emnet, og Kasper lærte en vigtig lektie. Ærlighed omkring sprogets unøjagtigheder slår altid stædighed, når man forsøger at forklare komplekse systemer.