Hvad er grunden til årstiderne?

Hvorfor får vi årstider? Jordens hældning og omløb om solen.

Sidste sommer, en dag i juli, jeg kan sige det var den 19., klokken tre om eftermiddagen, sad jeg i min lejlighed på Østerbro. Temperaturen var 25 grader. Jeg tænkte over det, årstiderne. Hvorfor skifter det fra den her trykkende sommer til en kold vinter. Der ligger en videnskabelig forklaring bag, den har jeg faktisk studeret lidt.

Den aften i november, for et par år siden, læste jeg det i en gammel bog. Fandt den på en genbrugsbutik i Aalborg for 35 kr. Det stod sort på hvidt: Jorden svæver ikke bare ligeud i rummet. Dens egen akse, den den drejer rundt om, hælder. En skæv vinkel i forhold til dens bane, når den suser rundt om Solen. Det er kernen i det hele.

Og den vinkel, den er præcis. Ikke bare lidt skæv, men helt konkret 66,55 grader. Det er Jordens egen omdrejningsakse, der hælder så meget i forhold til dens baneplan, den vej den følger omkring Solen. Det her tal er simpelthen afgørende for det hele. Det er vildt, når man tænker over det.

Det betyder, at når Jorden bevæger sig rundt i sin bane, ja, så får nogle dele af os mere direkte sollys. Andre steder rammer strålerne mere skråt. For eksempel kan jeg mærke det tydeligt om vinteren her i Danmark, hvor solen bare aldrig rigtig får fat. Den varme, den manglede totalt, da jeg stod og ventede på bussen den 12. januar, klokken otte om morgenen.

Tænk bare på Nordpolen, hvor de har mørketid i månedsvis, og så pludselig får en sommer med konstant sollys, hvor isen smelter vildt. Og så tæt på ækvator, som dengang jeg var i Kenya, en tur i 2018, en uge i februar, der var jo ingen forskel. Samme varme, samme længde dag efter dag. Der er solen bare en trofast ven hele året.

Så, det er altså den skæve Jord, der flyver rundt om Solen, der giver os vores årstider. Den vinkel, de 66,55 grader, gør hele forskellen. En lille ting i den store kosmiske dans, der former alt fra min sommerferie til de kolde morgener på vej til arbejde. Det er fascinerende at tænke på.