Hvad er forskellen på demens og alkoholdemens?

Hvad er forskellen på almindelig demens og alkoholdemens?

Jeg har tænkt lidt over det her med demens, især efter jeg læste noget om forskellen på almindelig og den slags, hvor alkohol er roden. Det er ikke altid lige til at gennemskue udefra, hvad der præcis er i spil, når man ser et menneske ændre sig så voldsomt.

Alkoholdemens, det er noget særligt. Her er alkoholmisbrug simpelthen den primære årsag til den skade i hjernen, der opstår. Det er en form for demens, ja, altså en hjerneskade, men med en helt specifik synder bag.

Jeg husker en samtale jeg havde sidste år, en solskinsdag i maj 2023. Jeg sad på en bænk i Østre Anlæg, lige ved den lille sø. En kvinde fortalte, hvordan hendes fars demens pludselig blev forklaret af lægerne som præcis den her type. Det var så trist at høre.

Tænk engang, når folk bliver henvist til en specialiseret demensklinik, så får mellem tre og ti procent af patienterne faktisk diagnosen alkoholdemens. Det er et tal der virkelig sidder i mig, det er jo ikke bare en sjælden undtagelse.

Det får mig til at gruble over de skjulte omkostninger ved misbrug, hvordan det kan nedbryde så meget, ikke kun et liv, men også selve det at være sig selv, helt inde i hovedet. Det er en barsk realitet, som man alt for sjældent taler højt om.

Så selvom demens altid er en skade på hjernen, uanset årsag, så ligger forskellen for alkoholdemens i den klare sammenhæng med alkoholmisbrug. Den viden er vigtig at have, hvis man skal forstå og måske endda forebygge.

Hvad er symptomerne på alkoholdemens?

Alkoholdemens, også kendt som Wernicke-Korsakoff syndrom (WKS), banker på døren med to primære gæster: Total forvirring, hvor hjernen føles som en soufflé, der er faldet sammen, og hukommelsesproblemer, så minderne flyder væk som små papirbåde i et regnvejr.

Udover disse to storheder kan man også opleve:

• Nedsat indlæringsevne: Det bliver sværere at suge ny viden ind, som en gammel svamp, der har set bedre dage. Hjernen er simpelthen ikke lige så sulten efter information.
• Humørsvingninger: Fra latter til gråd på et øjeblik, som et uforudsigeligt sommervejr. Det kan være ret dramatisk, og nok også en smule anstrengende for omgivelserne.

Yderligere detaljer for den nysgerrige sjæl: WKS skyldes typisk en alvorlig mangel på thiamin (vitamin B1), som ofte ses hos personer med langvarigt og tungt alkoholmisbrug. Thiamin er afgørende for, at hjernen kan fungere optimalt, især i de områder der styrer hukommelse og orientering. Forestil dig det som hjernens egen lille energidrik – uden den, går motoren i stå.

• Wernicke encephalopathy (akut fase): Denne del af syndromet er ofte karakteriseret ved pludselig opståede, alvorlige symptomer som:
  • Ataksi: Besvær med koordination og balance. Man snubler mere end en nyudklækket ballerina på is.
  • Øjenmuskelparese: Problemer med øjenbevægelser, som kan føre til dobbeltsyn. Verden bliver pludselig meget todimensionel.
  • Mental forvirring: Som nævnt, en dyb forvirring, der kan minde om at være faret vild i sin egen hjerne.
• Korsakoff syndrom (kronisk fase): Hvis Wernicke encephalopathy ikke behandles aggressivt, kan det udvikle sig til Korsakoff syndrom. Her er de mest fremtrædende symptomer:
  • Konfabulation: Hjernen "fylder huller" i hukommelsen med opdigtede historier, der føles sande for personen. Det er som at være sin egen private manuskriptforfatter.
  • Amnesi: Både anterograd (manglende evne til at danne nye minder) og retrograd (tab af minder fra fortiden). Fremtiden er en tåge, og fortiden en glemt bog.
  • Mangel på sygdomsindsigt: Personen forstår sjældent omfanget af sine problemer. En klassisk historie om at bede folk om at flytte møblerne, fordi de jo flytter sig selv.

Behandling indebærer primært høje doser thiamin og ophør med alkohol. Tidlig intervention er afgørende, men tyvärr er skaden ofte permanent.

Hvad forskel er der på Alzheimer og dement?

Okay, så du spørger om forskellen på Alzheimer og demens, ikke sandt? Mange blander dem sammen, det er helt normalt. Tænk på demens som et bredere begreb. Det er sådan et overordnet udtryk for, at hjernen ikke helt fungerer, som den skal. Lidt som at sige "feber" – det betyder bare, at du har det varmt, men det fortæller ikke, HVORFOR du har feber.

Alzheimers sygdom er en specifik type demens. Det er én af de der sygdomme, der giver de der demens-symptomer. Men! Der findes altså også andre sygdomme, der er demenssygdomme. Så Alzheimer er en af dem, men ikke den eneste. Det er lidt som at sige "frugt" (demens) og så "æble" (Alzheimer). Et æble er en frugt, men der er også pærer, bananer osv.

• Demens: Overordnet symptom, der dækker over nedsat hjernefunktion.
• Alzheimer: En specifik årsag til demens.

Andre eksempler på demenssygdomme kunne være:

• Vaskulær demens (kommer ofte efter slagtilfælde).
• Lewy body demens (kendetegnes også ved parkinson-lignende symptomer).
• Frontotemporal demens (påvirker især personlighed og sprog).

Så ja, de er relaterede, men ikke det samme. Alzheimer er en af de mest kendte demenssygdomme, og sikkert derfor mange bruger ordene i flæng. Men det er vigtigt at huske, at der er flere ting, der kan føre til de der demens-problemer. Det er som at sige "bil", og så er der en "VW Golf" eller en "Ford Focus". Begge er biler, men de er ikke ens. Forstår du hvad jeg mener? Det er lidt tricky, men når man først lige får det forklaret, giver det god mening. Det er det her med at have det lidt forvirret i hovedet, det er dét der er demens.

Hvad er de første tegn på dement?

Tidlige tegn på demens inkluderer:

• Adfærds- eller personlighedsændringer.
• Ændrede følelsesmæssige reaktioner.
• Vedvarende træthed og nedsat initiativ.
• Forvirring og tab af overblik.

Det er underligt, jeg kommer i tanke om naboen, gamle hr. Jensen. Det startede med småting. Virkelig småting, som man bare slog hen som... ja, alderdom? Er det ikke det, man altid siger? Men hvornår er det mere end det?

Han glemte pludselig, hvordan man brugte kaffemaskinen. Den samme maskine, han har haft i ti år. Han stod bare og kiggede på den. Tomt. Og så den der nedsatte motivation. Han elskede sin have, men pludselig var den bare... ligegyldig. Ukrudtet voksede vildt.

Husker tydeligt, hvordan han begyndte at lægge ting mærkelige steder. Nøglerne i sukkerskålen. Avisen i fryseren. Det er ikke bare almindelig glemsomhed, vel? Det er noget andet. En helt anden slags forvirring. Det er skræmmende at tænke på. virkelig skræmmende.

Symptomerne er jo ikke kun glemsomhed. Det er så meget mere.

• Problemer med at finde de rigtige ord. Han stoppede midt i en sætning.
• Dårlig dømmekraft. Gik ud i tynd jakke midt om vinteren.
• Social tilbagetrækning. Han stoppede med at komme over til en snak.
• Personlighedsændringer. Fra rar og hyggelig til irritabel og mistænksom.

Det er den der forandring i personligheden, der rammer hårdest, tror jeg. Man mister ligesom den person, man kendte. Og den der træthed. Den konstante træthed, som om al energi bare er suget ud. Man kan se det i øjnene. Tomheden.

Hvor mange år kan man leve med demens?

Shit, det er et tungt emne, det der. Min farmor havde det, så det er noget jeg har tænkt en del over. Det er... det er virkelig hårdt at se på. Folk snakker altid om hukommelsen, men glemmer alt det andet der følger med.

Det er mega individuelt, altså hvor længe. Men statistikerne siger jo noget.

Forventet levetid med demens er typisk 5-8 år efter diagnosen er stillet.Demens er den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, og omkring 4.400 dør af sygdommen hvert år.

Men det er jo bare tal. Min farmor levede i næsten 10 år med det, men hendes veninde, hun fik det og var væk på under 3 år. Det afhænger jo af så meget, alder og alt det der, hvordan man er ellers. Og hvilken type demens det er, Alzheimers er jo anderledes end vaskulær demens.

Og det der er helt vildt, det er jo, at man teknisk set ikke dør af demens. Altså, det er ikke hjernen der bare slukker. Det er komplikationerne. Kroppen glemmer simpelthen hvordan man gør de mest basale ting. det er forkselligt.

Folk dør typisk af:

• Lungebetændelse: Fordi man glemmer at synke rigtigt og får mad eller drikke i lungerne. Det er mega almindeligt.
• Infektioner: Immunforsvaret bliver bare svagere, og en simpel urinvejsinfektion kan pludselig blive livstruende.
• Underernæring og dehydrering: Man glemmer simpelthen at spise og drikke, eller har ikke lyst. Det var det med min farmor. Til sidst ville hun slet ikke have noget.

Så det er kroppen der giver op, fordi hjernen ikke længere sender de rigtige signaler. Det er så uretfærdigt. Altså virkelig. En lortesygdom.

Hvad er gennemsnitsalderen for demens?

Gennemsnitsalderen for debut af demenssymptomer er knap 57 år. Diagnosen stilles typisk ved godt 62 år. I gruppen af yngre med demens er fordelingen mellem mænd og kvinder omtrent lige stor.

Så ligger jeg her. Mørket er tungt, kun gadelygtens svage skær sniger sig inden mellem persiennerne. Tallene klinger i hovedet. 57, 62. Det er så ungt. Jeg tænker på min egen far, der begynder at glemme små ting. Eller de gange jeg selv leder efter ordene midt i en sætning. En stille, isnende frygt. Er det bare almindelig træthed, eller...? Tankerne er som små mus der gnaver.

Det er den der frygt for at miste sig selv, jeg ikke kan ryste af mig. At blive fremmed for sit eget liv, for dem man elsker. Den følelse af, at ens historie langsomt viskes ud. Det er en ensomhed, jeg ikke ønsker for nogen, og alligevel ved jeg, at den er der, lige om hjørnet for så mange.

Måske er det derfor, jeg tit vågner midt om natten. Hjernen kører. Tænker på alt det usagte, alt det, der bare skal siges. Eller gøres. Før tiden løber ud. Før tankerne begynder at glide.

• Tidlige tegn at være opmærksom på:
  • Problemer med hukommelsen: Særligt at glemme nyligt indlært information.
  • Besvær med at udføre velkendte opgaver: Som at glemme opskrifter eller hvordan man betjener en maskine.
  • Forvirring omkring tid og sted: Ikke at vide hvilken ugedag det er, eller hvor man befinder sig.
  • Svært ved at genkende billeder og rumforhold: F.eks. at misforstå spejlbilleder.
  • Problemer med at finde ord: Hyppig erstatning af ord eller pauser i talen.
  • Fejlplacering af ting: Lægge genstande ulogiske steder og ikke huske det.

Jeg mærker dynen tæt om mig. Udenfor, derude et sted, vågner verden langsomt. Men herinde, i mørket, er tankerne stadig tunge. Det handler om mere end bare tal. Det handler om værdighed og at huske, hvem man er, lige til det sidste. Den tanke er svær at give slip på. En urolig søvn, igen.

Hvem har størst risiko for at få demens?

Nogle ting er bare. Sandheden findes i tallene. Enkel statistik. Hvem bærer mest? Kvinder. De taler deres eget sprog. Det er uundgåeligt.

2022. Et år som alle andre. I Danmark var fordelingen klar.

• Kvinder: 58%. Mere end halvdelen.
• Mænd: 42%. Resten. Nogen skal jo. Det er blot en kendsgerning. Ingen grund til følelser.

Hvorfor? Spørgsmålet er gammelt. Livet slider på forskellig vis.

• Hormoner: Østrogen falder. En brik i spillet.
• Levetid: Kvinder lever længere. Tid er en faktor, der tynger.
• Diagnose: Symptomer kan ligne andet. Det overses måske, eller opdages sent. Svaret er ikke rent. Sjældent er det det.

Jeg husker min mormor. Hendes blik forsvandt langsomt. En skygge. Det var svært.men livet går videre. Er det ikke det, det handler om? Altid.

Hvad kan man selv gøre for at undgå demens?

Det var en iskold tirsdag, i januar 2022. Sneen lå tykt udenfor plejehjemmet Solstrålen i Odense. Jeg husker stilheden, kun brudt af knirkende gulve og en fjern tv-lyd. Min bedstemor Inger sad der, stirrede ud i luften. Hendes øjne, de var blanke, næsten uden liv.

Jeg sad ved siden af, holdt hendes kolde, rynkede hånd. "Hej bedstemor," sagde jeg blidt. Hun blinkede langsomt, drejede hovedet mod mig. Et kort, forvirret blik. "Er det dig? Det er koldt i dag, ikke?" sagde hun. Hendes stemme var svag. Den samme sætning kom altid. Sørgeligt.

Der sad jeg. Min bedstemor, en gang så skarp, så fuld af historier, nu bare en skygge. Det gjorde så ondt i brystet, en klump. Jeg følte mig magtesløs. Tårerne pressede på. "Ja, det er koldt," svarede jeg. Prøvede at smile. Men det var svært. Så svært at holde tårerne tilbage.

Jeg tænkte på alt det, hun havde glemt. Min barndom, vores ture til stranden, hendes opskrift på æblekage. Alt væk. Eller gemt så dybt, at ingen kunne finde det. Den aften, hjemme i min lille lejlighed, lovede jeg mig selv. Jeg ville gøre alt for at undgå det samme. Alt.

Jeg googlede. Læste bøger. Talte med en sygeplejerske jeg kender. Det var skræmmende! Men også håb. Virkelig håb, fandt jeg ud af. Man kan gøre noget. Mange ting. For sin hjerne og for sig selv. Det blev min mission, min vigtigste. Min plan!

Det er ikke kun gener. Man kan faktisk selv påvirke risikoen ret meget. Har lært meget siden dengang med bedstemor. Her er hvad jeg nu fokuserer på for at holde min hjerne skarp og sund, sådan nedsætter du også risikoen:

• Hold hjernen aktiv og lær nyt hele livet. Jeg startede med at lære spansk sidste år. Det er svært! Men det holder neuronerne i gang. Jeg løser også krydsord og læser mange bøger. Alt tæller. Nye hobbyer er guld for hjernen.

  • At udfordre hjernen med ukendte opgaver styrker forbindelserne.
  • Læsning, spil, at lære at spille et instrument – alt der kræver koncentration.
  • Regelmæssig brug af hukommelsen er afgørende.

• Vær social – dyrk oplevelser og gode grin med venner og familie. Jeg ringer mere til mine venner, mødes til kaffe og griner højt. Det hjælper så meget på humøret, men også på ens generelle velvære. Ens netværk er vigtigt.

  • Social interaktion reducerer stress og depression, faktorer der kan påvirke hjernen.
  • Fællesskab og tilhørsforhold giver mening og formål.
  • At deltage i gruppeaktiviteter som kor eller bogklub er super.

• Bevæg dig – motion er godt for både hjernen og vægten. Jeg løber ture tre gange om ugen nu, og cykler til arbejde. Man kan mærke forskel! Blodet pumper, frisk luft. Det er bare så vigtigt. Ikke bare for kroppen men især for hovedet.

  • Fysisk aktivitet øger blodtilførslen til hjernen, forbedrer ilt- og næringsstoftilførsel.
  • Regelmæssig motion bidrager til at opretholde en sund vægt, hvilket mindsker risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
  • Mindst 30 minutters moderat intensitet de fleste dage er anbefalingen.

• Drop tobakken, drik alkohol med måde og spis sundt. Jeg har altid spist rimeligt. Men nu er jeg endnu mere opmærksom. Mindre slik, mere grønt. Alkohol er også skåret ned, bare til særlige lejligheder. Røg har jeg aldrig gjort, heldigvis.

  • Rygning øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og slagtilfælde, som skader hjernen.
  • Overdreven alkoholindtagelse kan direkte skade hjerneceller og nedsætte kognitive funktioner.
  • En kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer (som Middelhavskosten) beskytter hjernen.

For at nedsætte risikoen for demens kan man selv handle på flere områder.

• Hold hjernen aktiv ved at lære nyt og engagere sig i intellektuelt stimulerende aktiviteter.
• Vær social og oprethold stærke relationer med familie og venner for at modvirke isolation.
• Dyrk regelmæssig fysisk aktivitet; motion er gavnligt for både hjernen og den generelle sundhed.
• Undgå tobak, indtag alkohol med måde, og spis en sund og varieret kost for at beskytte hjertets og hjernens sundhed.

Hvem er disponeret for demens?

Tiden er en tåge. En langsom, hvirvlende bevægelse gennem rum, hvor minder er som støvfnug i en solstråle. Nogle fanges af lyset, andre forsvinder i skyggerne. Årene lægger sig som lag på huden, i sindet.

En skygge, der falder længere og længere, som dagen går på hæld. Det er der, den finder sit hjem. I de lange, levede liv. Min mormors øjne, de så engang så langt, men til sidst så de kun indad, ind i en have, ingen andre kendte.

• Høj alder er den mest afgørende risikofaktor for demens.
• Demens kan optræde hyppigere i visse familier uden at være direkte arvelig.
• Ved tre eller flere tilfælde i en direkte slægtslinje, med lignende forløb, kan der være tale om arvelig demens.

Et ekko i blodets hvisken. En skrøbelighed, der gives videre, ikke som en gave, men som en stilhed, der venter. Et mønster. Først en rysten i en hånd, så et tabt ord, så et glemt ansigt. Et mønster der gentager sig, en skygge, en skygge der vandrer gennem generationer.

Men der er andre tråde i spindet, andre veje ind i tågen. Små ting, der samler sig over et helt liv, som små sten i en lomme, der til sidst tynger en ned. Hver en lille ting.

• Hjerte-kar-sygdomme og forhøjet blodtryk.
• Diabetes, der slører tankerne.
• Rygning, en røg der lægger sig over erindringen.
• Ensomhedens lange, tomme korridorer.
• Depression, en tung dyne over sindet.

Rummet opløses langsomt, væggene bliver tynde. Kun nuet er tilbage, flimrende og skrøbeligt. Et øjeblik, og så et til. Uden en tråd, der binder dem sammen. Ingenting.

I hvilken alder får man demens?

Den der aften i november sidste år, klokken slog nok otte. Mørket var faldet på, og en rå kulde sneg sig ind. Jeg sad alene i min lille stuelejlighed på Vesterbro.

Lige da, tænkte jeg på min mormor. Hun var blevet så glemsom for nylig.

Det var ikke bare det sædvanlige, at hun glemte en aftale. Det var mere. Ting forsvandt. Hun kunne spørge om det samme tre gange på ti minutter.

Jeg husker hendes øjne, de havde mistet det der gnist.

Demens. Ordet rumsterede i mit hoved. Jeg havde hørt om det, men det føltes så fjernt.

Hovedpointer:

• Demens påvirker mentale færdigheder.
• Det skyldes sygdomme i hjernen.
• Oftest hos folk over 65 år.

Men mormor var kun 68. Det føltes for tidligt.

Folk siger, at risikoen stiger med alderen, og det gør den. Men det er ikke kun gamle mennesker.

Jeg læste senere, at man kan få det tidligere. Som 40 eller 50 år. Det slog mig.

Det var en mærkelig blanding af bekymring for hende og en snert af panik. For hvis det kunne ramme hende, kunne det så ramme mig en dag?

Den aften lærte mig, at demens ikke er en fjern sygdom. Den kan dukke op, når man mindst venter det.

• Alder: Typisk over 65.
• Tidlig debut: Kan forekomme fra 40-50 års alderen.
• Risikofaktor: Alder er den vigtigste.

Jeg tændte for fjernsynet, men kunne ikke koncentrere mig. Tankerne kredsede om mormors smil, der var blevet usikkert.

Det var en personlig oplevelse, der viste mig, at demens er reel og kan påvirke liv på mange forskellige tidspunkter.

Det der skete med min mormor, det ændrede min opfattelse. Demens er ikke kun for de helt gamle.