Hvad betyder forårsjævndøgn?

Forårsjævndøgn… suk. Det er noget helt særligt, ikke? Altså, for mig er det i hvert fald. Det er som om, der er et lille klik indeni, en gnist der tændes. Vinterens tunge dyne løftes, og jeg kan næsten mærke lyset vende tilbage. Det der med at dag og nat er lige lange… Er det ikke vildt at tænke på? En perfekt balance. Som om universet lige tager en dyb indånding og siger: “Okay, nu starter vi forfra.”

Jeg husker tydeligt sidste års forårsjævndøgn. Jeg var ude at gå i skoven med min hund, Luna. Solen skinnede lavt mellem træerne, og luften duftede af fugtig jord og… håb. Kan man dufte håb? Jeg tror det. Det var som om, hele skoven vågnede. Små grønne spir skød op af jorden, og fuglene sang, som om de ikke havde gjort andet hele vinteren. Luna løb rundt og snusede til alt, helt vild af glæde. Og jeg? Jeg følte mig bare… levende.

Det er jo helt symbolsk, det med at solen står lige over ækvator. Lidt nørdet, måske, men alligevel. Det er ligesom et kosmisk startskud. Jeg læste engang, at forårsjævndøgnet markerer starten på det astrologiske år. Jeg ved ikke så meget om astrologi, men det lyder da meget… magisk, ik’?

Jeg ved godt, at det ikke er alle steder på jorden, at dag og nat er præcis lige lange på forårsjævndøgnet. Der er vist noget med jordens hældning og sådan noget. Men hey, detaljerne er vel ikke så vigtige? Det handler jo om følelsen, om forventningens glæde, om lyset der vender tilbage. Og den følelse… den er ægte. For mig, i hvert fald.