Er ADHD en medfødt sygdom?

ADHD: Er det noget, man er født med? Et dybere kig på årsager og kønsforskelle

ADHD, eller Attention Deficit Hyperactivity Disorder (på dansk: opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet), er en kompleks neuropsykiatrisk tilstand, der påvirker millioner af mennesker verden over. Et af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med ADHD er, hvorfor nogle udvikler det, mens andre ikke gør. Spørgsmålet “Er ADHD medfødt?” er et vigtigt udgangspunkt for at forstå tilstanden og dens håndtering.

Den komplicerede årsagssammenhæng bag ADHD

Sandheden er, at ADHD ikke har én enkelt årsag. I stedet er det sandsynligt, at en kombination af faktorer spiller ind. Forskningen peger dog stærkt i retning af, at en medfødt og arvelig komponent er af stor betydning.

Det betyder, at genetiske faktorer kan prædisponere et individ til at udvikle ADHD. Undersøgelser af tvillinger viser konsekvent en højere grad af overensstemmelse for ADHD-diagnoser hos enæggede tvillinger (som deler 100% af deres gener) sammenlignet med tveæggede tvillinger (som deler omkring 50% af deres gener). Dette tyder på, at gener spiller en væsentlig rolle.

Selvom gener spiller en vigtig rolle, er det afgørende at huske, at ADHD ikke er “bare” genetisk. Miljøfaktorer spiller også en rolle, selvom deres præcise bidrag er mere komplicerede at afdække. Forskning tyder på, at faktorer som:

• Komplikationer under graviditet og fødsel: For eksempel for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller eksponering for visse stoffer under graviditeten.
• Tidlig barndom: Eksponering for toksiner som bly, alvorlige traumer eller negligering.

kan øge risikoen for at udvikle ADHD. Det er dog vigtigt at understrege, at disse faktorer ikke garanterer udviklingen af ADHD, men kan bidrage til risikoen hos individer, der allerede er genetisk prædisponerede.

Kønsforskelle i diagnosticering og udtryk

En interessant observation er, at ADHD diagnosticeres hyppigere hos drenge end hos piger. Dette kan skyldes flere faktorer:

• Forskelle i symptomer: Drenge med ADHD har tendens til at udvise mere udadreagerende symptomer som hyperaktivitet og impulsivitet, hvilket kan gøre dem mere synlige for lærere og forældre. Piger kan have mere indadreagerende symptomer som uopmærksomhed og dagdrømmeri, som kan være sværere at opdage.
• Henvisningspraksis: Der kan være en tendens til at henvise drenge til undersøgelse for ADHD hurtigere end piger, selvom symptomerne er lige udtalte.
• Biologiske forskelle: Der kan være biologiske forskelle mellem kønnene, der påvirker, hvordan ADHD manifesterer sig. Hormonelle forskelle kan også spille en rolle.

Uanset årsagen er det vigtigt at være opmærksom på, at ADHD kan præsentere sig forskelligt hos drenge og piger, og at diagnosekriterierne bør anvendes med omhu for at undgå underdiagnostisering hos piger.

Konklusion

Selvom der stadig er meget, vi ikke forstår fuldt ud om ADHD, er det tydeligt, at en medfødt og arvelig komponent spiller en væsentlig rolle. Miljøfaktorer kan også bidrage til udviklingen af tilstanden. Det er vigtigt at huske, at ADHD er en kompleks tilstand, og at en individuel vurdering er afgørende for at stille den korrekte diagnose og planlægge den bedst mulige behandling. Det er også afgørende at være opmærksom på potentielle kønsforskelle i symptomer og henvisningspraksis for at sikre, at både drenge og piger med ADHD får den hjælp, de har brug for. Fremtidig forskning vil sandsynligvis fortsætte med at afdække de komplekse samspil mellem gener og miljø i udviklingen af ADHD.