Kan man få betalt sin uddannelse i udlandet?

Kan man få betalt sin uddannelse i udlandet?

Drømmer du om at tage en hel uddannelse i udlandet, kan du undersøge mulighederne for at tage den danske SU med over grænsen. Lær de vigtigste betingelser og krav at kende, så du undgår ubehagelige økonomiske overraskelser under studiestarten.

Kan man få betalt sin uddannelse i udlandet?

Ja, du kan godt få betalt eller dækket udgifterne til en uddannelse i udlandet gennem den danske stat, men reglerne afhænger af dit formål. Finansieringen afhænger af, om du tager et kortere studieophold eller en hel uddannelse i udlandet. Det hele styres primært gennem Statens Uddannelsesstøtte (SU) og udlandsstipendiet.

Spørgsmålet om finansiering kan dog være en smule komplekst. Der er ikke kun én enkelt faktor, der afgør dine muligheder. Tværtimod afhænger det økonomiske tilskud fuldstændigt af din konkrete situation, dit uddannelsesniveau samt det valgte universitet.

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang kiggede på ansøgningsskemaerne til udlandsstipendium. Mine øjne var fuldstændig tørre efter to timers intens læsning af komplekse regler på skærmen, og frustrationen over bureaukratiet var enorm. Jeg var tæt på at kaste håndklædet i ringen - men det viste sig at være det hele værd. Forståelse af systemet ændrer alt.

Finansiering af kortere studieophold som udveksling

Hvis du allerede er indskrevet på en videregående uddannelse i Danmark og ønsker at tage et eller to semestre i udlandet, er processen relativt ligetil. Du kan nemlig tage din månedlige danske SU og eventuelle SU-lån direkte med dig i kufferten. Det kræver blot, at dit danske uddannelsessted godkender opholdet som meritgivende.

Her kommer udlandsstipendiet ind som den afgørende redningsplanke mod de frygtede studieafgifter. Udlandsstipendiet er en statslig støtte, der dækker selve din tuition fee helt eller delvist. Beløbet, du kan modtage, svarer til det tilskud, som den danske stat giver til en lignende uddannelse herhjemme. Hvis dette stipendium ikke dækker hele regningen fra det udenlandske universitet, har du mulighed for at optage et udlandsstudielån via SU til uddannelse i udlandet til at dække restbeløbet. Udlandsstudielån er yderst populære, og data viser, at tusindvis af danske studerende årligt benytter denne lånemulighed for at finansiere drømmen om et udlandsophold.

En hel uddannelse i udlandet: Bachelor vs. Kandidat

Ønsker du at flytte permanent til udlandet for at tage en komplet uddannelse, skal du være ekstremt opmærksom på forskellen mellem bachelor- og kandidatniveau. Reglerne er her delt skarpt op, hvilket kommer bag på mange ansøgere. Du kan som udgangspunkt godt modtage månedlig SU til en hel bacheloruddannelse i udlandet, såfremt uddannelsen godkendes af SU-styrelsen og findes på den såkaldte Fast Track-liste.

Men her er den store stopklods. Du kan ikke få udlandsstipendium udland til en hel bacheloruddannelse i udlandet. Det betyder, at hvis det udenlandske universitet opkræver studieafgifter, skal du betale hver en krone selv. Situationen er en helt anden på kandidatniveau. Her kan du få udlandsstipendium til at dække dine studieafgifter i op til to år, hvilket svarer til 120 ECTS-point. Det gør det markant mere økonomisk overkommeligt at læse en hel kandidatgrad uden for landets grænser.

Hvad dækker udlandsstipendiet ikke?

Det er en udbredt misforståelse, at udlandsstipendiet er en komplet fribillet, der betaler alt. Det er en farlig antagelse. Udlandsstipendiet er øremærket udelukkende til selve studieafgiften - de såkaldte tuition fees - på det udenlandske universitet. Der er en lang række andre obligatoriske udgifter, som du selv skal finde penge til i dit månedlige budget.

Du skal selv betale for ansøgningsgebyrer, visum, obligatoriske sygeforsikringer, flybilletter samt undervisningsbøger. Dertil kommer de løbende leveomkostninger og boligudgifter, som ofte er væsentligt højere i populære studiebyer som London, New York eller Sydney end i Danmark. For at dække disse huller må du enten bruge din månedlige SU, spare op hjemmefra eller kaste dig ud i intensiv legatsøgning hos private fonde.

Vigtige betingelser du skal opfylde

For at få betalt uddannelse i udlandet eller modtage økonomisk støtte med over grænsen skal du opfylde de generelle danske SU-betingelser. Du skal være dansk statsborger eller ligestilles hermed, og du skal være erklæret studieaktiv. Derudover skal du holde et skarpt øje med dit SU-klippekort. Skal du læse en hel kandidat i udlandet, skal du som absolut hovedregel have mindst 20 SU-klip tilbage på kontoen, når du påbegynder studiet.

Uddannelsen skal desuden være godkendt på Fast Track-listen. Hvis den ikke er på listen, skal du søge om at få den optaget, hvilket kræver grundig dokumentation af uddannelsens faglige niveau. Processen tager tid. Tid, du ikke har, hvis du søger i sidste øjeblik.

Lave et budget først. Det er afgørende.

Mange spørger også, kan man få su med til udlandet uden problemer? Uden et klart økonomisk overblik over de reelle leveomkostninger risikerer du at stå i en udenlandsk storby uden penge til husleje midt i et semester, hvilket ødelægger hele oplevelsen.

Sammenligning af økonomisk støtte til udlandsstudier

Studieophold / Udveksling (1-2 semestre)

• Ja, dækker studieafgiften helt eller delvist i op til et år

• Minimale til moderate, primært rejseomkostninger og forsikring

• Ja, du kan låne til eventuel resterende studieafgift

• Ja, du kan tage din almindelige danske SU med dig

Hel bacheloruddannelse i udlandet

• Nej, du kan overhovedet ikke få dækket studieafgifter på bachelorer

• Meget høje, da du selv skal finansiere alle studieafgifter privat

• Nej, denne lånetype er ikke tilgængelig til hele bachelorer

• Ja, hvis uddannelsen godkendes af SU-styrelsen

Hel kandidatuddannelse i udlandet

• Ja, dækker studieafgiften i op til to år (120 ECTS)

• Moderate, primært fokuseret på lokale leveomkostninger og bolig

• Ja, du kan supplere med lån til overskydende studieafgift

• Ja, forudsat at uddannelsen godkendes af styrelsen

Mias kamp med budgettet i Melbourne: Fra tæt på afslag til drømmeophold

Mia, en 22-årig studerende fra Aarhus, ville tage et udvekslingssemester i Melbourne, Australien. Hun var panikslagen over den tårnhøje studieafgift og frygtede, at det var umuligt at få enderne til at mødes.

Første forsøg gik helt galt. Hun ansøgte for sent om meritforhåndsgodkendelse, og hendes danske universitet afviste i første omgang at godkende fagene. Det lignede en fuldstændig aflysning af drømmen.

I stedet for at give op, gik hun i tæt dialog med studievejledningen og ændrede sin fagsammensætning fuldstændigt. Hun fik endelig meritten i hus og søgte straks udlandsstipendiet.

Udlandsstipendiet endte med at dække hele studieafgiften på universitetet. Mia tog sin månedlige SU med, fik suppleret med et privat legat til flybilletten, og gennemførte sit drømmesemester uden at stifte stor gæld.