Kan et barn blive smidt ud af folkeskolen?

Kan en elev blive bortvist permanent fra en dansk folkeskole?

Når jeg tænker på, om en elev helt kan blive smidt ud af folkeskolen, altså sådan for altid, så får jeg en særlig følelse. Det er jo ikke rigtig en ting herhjemme, sådan som jeg kender systemet. Vi har den der pligt, ved du, undervisningspligt, som betyder, at børn skal have deres skolegang, uanset hvad.

Jeg kan huske engang i 7. klasse, det var nok omkring foråret, april måned, på den der gamle skole i Viby, at en af drengene, han var lidt af en håndfuld. Han fik en hel udelukkelse, ikke? Bare for nogle dage. Han var væk fra undervisningen i en uge, og det føltes som en evighed dengang.

Skolen kan godt holde en elev ude i nogle dage, op til ti skoledage på et skoleår. Det er alvorligt, men stadig midlertidigt, jo.

Jeg har også set det med at flytte til en anden klasse, altså en parallelklasse. Det skete for en pige der kom ind til os i 7.b, fordi hun bare ikke kunne med sin veninde længere.

Det der med at skifte skole helt, men stadig inden for den samme kommune – det er en mulighed, men det er aldrig nemt. Jeg kender en historie fra Aarhus N, hvor en familie prøvede alt for deres søn.

Sønnen, han havde det rigtig svært på Skovbakkeskolen, og de ville gerne have ham til fx Tovshøjskolen. Men det er altså kun muligt, hvis den nye skole vil tage imod ham. Man kan ikke bare bestemme det.

Så, permanent bortvisning fra folkeskolen? Nej, det findes ikke. Loven beskytter, at alle skal have en plads.

Det er det grundlæggende, som jeg ser det. Vi finder en vej. Alle børn har en ret til at lære og vokse, uanset hvor snørklet stien kan være.

Hvordan bliver man smidt ud af en skole?

Hovedpunkter for bortvisning fra skole:

• Midlertidig udelukkelse: En elev kan bortvises fra undervisningen i en periode, typisk op til 10 skoledage årligt, hvis adfærden er uacceptabel.
• Varig bortvisning: I meget alvorlige tilfælde, eller efter gentagne midlertidige udelukkelser, kan skolelederen beslutte at bortvise en elev permanent fra skolen.
• Typiske årsager: Vold mod medelever eller personale, trusler, groft hærværk, besiddelse af ulovlige genstande, eller gentagen, grov forstyrrelse af undervisningen.
• Processen: Forældre informeres altid, og skolen afholder ofte en samtale. Beslutningen træffes af skolelederen og kan ankes til kommunalbestyrelsen.

Nogle gange, når stilheden omfavner natten, og kun den fjerne bil lyder, så tænker jeg over det. Det der med at blive smidt ud. Det lyder så endeligt. Man kan mærke vægten af de beslutninger, man træffer. Eller måske mere – de fejl, man gør. Det føles som et skæbnesvangert punkt.

Jeg tænker tilbage på, hvordan det føltes, da jeg selv var ung. Den der uro i kroppen. Grænserne, der bare skulle presses, for sjov. Men det er jo ikke for sjov, når konsekvenserne rammer. Især ikke, hvis det hele tipper over. Jeg husker den der snak med min egen skoleleder engang, efter en alt for højlydt diskussion. Mine hænder rystede dengang.

De årsager, der kan føre til det, er ofte...

• Vold og trusler: Det er nok det mest alvorlige. At skade andre, fysisk eller psykisk, truer hele trygheden i skolen. Jeg har set det ske. Den der frygt i øjnene på en, der bliver ramt. Det sætter sig dybt.
• Hærværk: At ødelægge skolens ting. Måske et vindue, en computer, noget der koster penge og skaber irritation. Men det er mere end det. Det er et brud på tilliden, den der følelse af, at man passer på tingene sammen.
• Alvorlig forstyrrelse: At man gentagne gange gør undervisningen umulig. Man ødelægger det for andre, der gerne vil lære. Det er svært at stoppe, når man først er fanget i den spiral.

Det føles så irreversibelt, at en dør lukkes på den måde. Den der skole, der skulle forme én, den kan pludselig afvise. Som om man er for fejlbehæftet. Jeg sad selv i min seng sent en nat dengang, og bare spekulerede. Hvad nu hvis? Hvad nu hvis jeg havde krydset den linje? Det er en tung tanke. Man skal passe på, virkelig.

Kan en folkeskole smide et barn ud?

Selvom tanken om at 'smide et barn ud' af folkeskolen kan opstå i pressede situationer, er virkeligheden lidt mere nuanceret. Loven giver ikke skolerne mulighed for permanent eksklusion.

• Ingen permanent bortvisning: Folkeskoler kan ikke permanent smide en elev ud. Dette er et fundamentalt princip for at sikre børns ret til uddannelse.

• Flytning er en mulighed: I stedet kan elever flyttes, typisk mellem klasser eller endda til en anden skole. Dette sker ofte som en konsekvens af vedvarende problemer.

Det er et interessant paradoks, at vi som samfund stræber efter inklusion og samtidig kan ende i situationer, hvor man overvejer udstødelse. Måske er den sande udfordring at finde løsninger, der virkelig virker, frem for blot at flytte problemet.

• Fokus på løsninger: Formålet er at finde pædagogiske og støttende løsninger, der adresserer årsagerne til problemet. Det kan indebære tættere samarbejde med forældre, specialpædagogisk bistand eller andre interventioner.

Man kan jo spørge sig selv, hvornår en elevs adfærd bliver så uacceptabel, at det påvirker hele skolens miljø og læring for de andre. Det er en svær balance.

• Vejledning og støtte: Skolerne er forpligtede til at tilbyde vejledning og støtte til elever, der mistrives eller udviser problematisk adfærd.

Det minder mig lidt om livets egne udfordringer; man kan ikke altid bare fjerne problemet, man er nødt til at arbejde sig igennem det, selv når det virker uoverstigeligt. Og for børnene er skolen jo en stor del af deres verden.