Hvornår skal børn kunne lege selv?

Hvornår skal børn egentlig kunne lege selv? Puha, det spørgsmål har jeg virkelig tumlet med! Seks måneder? Det lyder da helt vildt tidligt, synes jeg. Jaja, de små tumlinger begynder at gribe efter ting, putte dem i munden, og måske endda banke lidt på dem. Men leg? Det er jo nærmest bare ren, ufiltreret sanseoplevelse, ikke? Min egen lille Emil, han var mere optaget af at smage på tæppet, end at lege med sine rasler, da han var seks måneder. Haha, det var sjovt at se, men det var ikke ligefrem leg i ordets egentlige forstand, vel?

Jeg ville nok sige et år, måske endda lidt mere, før man rigtig kan tale om selvlæst leg. Pludselig begynder de små at sætte ting sammen, bygge tårne (som så straks styrter sammen, men pyt!), og de begynder at bruge legetøjet på måder, man ikke engang havde forestillet sig. Husk den gang, jeg fandt Emil i stuen med alle sine kogebøger spredt ud på gulvet, og han prøvede at “lave mad” med sine legetøjsgryder? Det var leg, det! En skør, sjov, kreativ leg, som kun han kunne finde på. Og det er jo essensen, ikk’? Den der intention, den der fantasifuldhed.

Jeg har hørt, at nogle eksperter siger, at det er vigtigt at lade dem lege alene fra en meget tidlig alder, for at de lærer at underholde sig selv. Måske, måske ikke. Jeg tror, det er mere et spørgsmål om den rigtige alder, og ikke bare en fast regel. Og hvad er så den rigtige alder? Tja, det er jo individuelt, vel? Men et år, ja, et år lyder mere realistisk for mig. Det var i hvert fald omkring den alder, hvor Emil begyndte at lege rigtigt, og ikke bare undersøgte verden med sanserne. Og det, det var magisk at se.