Hvordan opbygges en analyse?

1 udsigt

En analyse opbygges således:

  1. Læs opgaveformuleringen grundigt.
  2. Undersøg teksten/teksterne og definer dit fokus.
  3. Skriv den analyserende del.
  4. Eventuelt: Tilføj perspektivering.
  5. Skriv indledning og afslutning.
  6. Korrekturlæs og rediger din tekst.
Kommentar 0 kan lide

Okay, lad mig lige prøve at give den her tekst en tur med den personlige vinkel. Det skal jo helst føles som om, jeg sidder og snakker med dig, ikke? Her går vi:

Okay, så hvordan får man lige skruet sådan en analyse sammen? Lad os se…

Nå, analyse, analyse… Det er jo lidt af en kunst, ikke? Jeg har selv kæmpet med det der mange gange. Men med tiden har jeg fundet ud af, at der er nogle steps, der bare virker. Lad os dykke ned i dem:

  1. Læs opgaveformuleringen! (Ja, virkelig!) Seriøst, læs den ordentligt. Ikke bare skim den. Jeg har selv lavet den fejl alt for mange gange, hvor jeg er gået i gang med at skrive, bare for at finde ud af, at jeg fuldstændig har misforstået, hvad jeg skulle. Æv! Det er simpelthen spild af tid og energi. Hvad spørger de egentlig om? Hvad er de virkelig ude efter?

  2. Så skal du dykke ned i teksten (eller teksterne!) og finde din vinkel. Altså, hvad er det, der fanger din opmærksomhed? Er der noget, der irriterer dig? Noget, du undrer dig over? Noget, der er ekstra interessant? Husk, en analyse er jo ikke bare at genfortælle, hvad der står. Du skal finde noget at sige om det. Noget, der er dit. En gang skulle jeg analysere en artikel om klimaforandringer, og jeg følte mig totalt overvældet. Men så lagde jeg mærke til, hvordan forfatteren brugte en ret aggressiv tone – det blev min vinkel. Hvad får dig til at reagere?

  3. Nu kommer det sjove: Selve analysen! Her skal du bruge dine observationer fra punkt 2. Husk, du skal argumentere for dine pointer. Hvorfor tænker du, som du gør? Hvad i teksten får dig til at tænke sådan? Brug eksempler! Og husk, der er ikke noget rigtigt eller forkert, bare gode og dårlige argumenter. Okay, måske er der nogle ting, der er forkerte, men du forstår, hvad jeg mener, ikke?

  4. (Hvis du har mod på det): Perspektivering! Altså, hvor passer den her tekst ind i en større sammenhæng? Minder den om noget andet, du har læst eller set? Kan du bruge den til at sige noget om verden omkring os? Det her er lidt som at lægge et puslespil, ikke?

  5. Indledning og afslutning. (Don’t forget!) Okay, indrømmet, det er nok det, jeg hader mest. Hvad skal man skrive? Indledningen skal jo fange læseren, men ikke være for “smart”. Afslutningen skal runde det hele af, men ikke være kedelig. Jeg plejer at gemme den her til sidst, når jeg ligesom har et overblik over, hvad jeg har skrevet. Det er ligesom at bygge et hus – man kan jo ikke starte med taget!

  6. Sidst, men absolut ikke mindst: Korrekturlæsning! Seriøst, lad være med at springe den her over. Jeg har mistet point på dumme stavefejl og slåfejl, som jeg bare burde have set. Bed eventuelt en ven om at læse din tekst igennem. Friske øjne kan altså gøre underværker.

Sådan! Det var min version. Er den perfekt? Næppe. Men forhåbentlig giver den dig en lidt mere jordnær forståelse af, hvordan man griber sådan en analyse an. Held og lykke!