Hvordan bruger man et studiekort?

Okay, men seriøst, studiekort... hvor skal jeg starte? Det er jo sådan en mærkelig lille plastikdims, ikke? På den ene side, så er det jo genialt! Som en magisk nøgle til universitetets hemmelige gange og skatkamre af viden (okay, måske overdriver jeg lidt, men I forstår pointen). Jeg kan huske engang, jeg havde glemt min nøgle til min lejlighed. Totalt krise! Men så kunne jeg i det mindste komme ind på uni og læse, mens jeg ventede på en låsesmed. Det føltes næsten som et helle. Tænk engang, et lille kort kan give adgang til så meget!

Men så er der den anden side af medaljen. Aktivering. Hvorfor skal det være så besværligt? Jeg sværger, hver gang jeg virkelig har brug for at komme ind et sted – lige inden en vigtig forelæsning, eller når biblioteket er ved at lukke – så virker mit kort ikke! Så står man der og fumler med det, mens panikken langsomt breder sig. Har jeg glemt at betale noget? Er det kortet, der er i stykker? Man føler sig så dum. Jeg kan huske en gang, hvor jeg bogstaveligt talt måtte løbe tilbage til mit kollegieværelse for at finde min kvittering, bare for at bevise, at jeg rent faktisk var studerende. Seriøst, det var SÅ pinligt.

Og så er der jo også det der med, at man skal have det med OVERALT. Bibliotek, printerrum, nogle gange endda toiletterne! Det er jo som om, man ikke kan eksistere på uni uden det lille plastikkort. Men hey, jeg gætter på, at det er en lille pris at betale for alt det gode, det giver adgang til. Selvom... nogle gange kunne jeg godt drømme om en fremtid, hvor man bare kunne blinke sig ind. Lidt ligesom i science fiction-film. Ville det ikke være fedt? Nå, men indtil da, må vi nok bare leve med vores små, men uundværlige studiekort. Hvad synes I? Er jeg den eneste, der har det sådan?