Hvor meget støtte får privatskoler?

Hvor meget støtte får privatskoler? Se reglerne

At undersøge hvor meget støtte får privatskoler hjælper forældre med at forstå skolens økonomiske fundament. Det offentlige tilskud danner grundlaget for driften, men dækker aldrig alle udgifter til undervisningen. Forståelse for reglerne sikrer gennemsigtighed omkring forældrebetalingen og mindsker risikoen for uforudsete skoleudgifter.

Hvor meget støtte får privatskoler pr elev i Danmark?

Danske privatskoler og friskoler modtager et statstilskud, der dækker 76 procent af de gennemsnitlige driftsudgifter pr. elev i den offentlige folkeskole. Dette tilskud, som i fagsproget kaldes koblingsprocenten, udgør cirka 63.000 kr. årligt pr. elev i skoleåret 2025. Resten af skolens finansiering skal dækkes af forældrebetaling samt eventuel egenindtægt.

Økonomien bag frie grundskoler kan virke unødigt kompleks for mange forældre. Forståeligt nok. Da jeg for et par år siden skulle undersøge skolemuligheder til mit eget barn, blev jeg mødt af en jungle af politiske udtryk og tekniske beregningsmodeller.

Men virkeligheden er heldigvis mere ligetil. Statens støtte følger eleven, så uanset om dit barn går på en lille lokal friskole eller en stor etableret privatskole i byen, er det grundlæggende tilskud pr. hoved fastsat efter de samme nationale regler.

Hvad er koblingsprocenten for privatskoler, og hvordan virker den?

Koblingsprocenten er det politisk fastsatte tal, der bestemmer, hvor stor en del af folkeskolens udgifter staten overfører til de private skoler. Siden folketingsaftalen i 2018 har denne procentsats ligget stabilt på 76 procent.
Det betyder helt lavpraktisk, at hvis folkeskolen bruger 100 kroner på at undervise en gennemsnitlig elev, modtager privatskolen 76 kroner fra statskassen til samme formål.

Udregningen baseres på folkeskolens reelle almenudgifter fra to år tidligere, justeret for pris- og lønudviklingen frem mod 2025. Tilskuddet udbetales som et bloktilskud direkte til skolen. Skolens ledelse har derefter fuld autonomi over, hvordan pengene prioriteres - hvad enten det er til lærersuiter, it-udstyr eller renovering af faglokaler.

Mange tror fejlagtigt, at privatskolerne får mere i støtte end folkeskolen. Men sandheden ligger et andet sted. Den statslige støtte efterlader altid et økonomisk hul på 24 procent, som skolerne er tvunget til at lukke på anden vis.

Privatskole tilskud vs folkeskole: Hvem koster samfundet mest?

Når man sammenligner de offentlige udgifter, modtager en folkeskoleelev i gennemsnit omkring 83.000 kr. i samlet årlig støtte, mens en privatskoleelev koster staten cirka 63.000 kr. om året. Denne forskel skyldes primært, at folkeskolerne bærer en række tunge, lovbunde forpligtelser.

Folkeskolen har forsyningspligt og skal optage alle børn i distriktet, hvilket ofte øger udgifterne til specialundervisning og integrationsindsatser mærkbart.

Det er en udbredt misforståelse, at privatskoler skovler penge ind på statens regning. Da jeg første gang gennemgik regnskaberne for en række frie grundskoler, blev jeg slået af, hvor stramt budgetterne egentlig kører.

Selvom privatskoler får ekstra tilskud til elever med svære handicap eller særlige støttebehov, dækker staten sjældent de faktiske omkostninger fuldt ud. Folkeskolens gennemsnitlige udgifter inkluderer desuden dyre skolepsykologiske rådgivninger (PPR) og specialiserede skoletilbud, som privatskolerne kun i begrænset omfang kan trække på uden egenbetaling.

Hvad koster det at gå på privatskole ved siden af tilskuddet?

Eftersom statstilskuddet kun dækker en del af udgifterne, opkræver privatskolerne forældrebetaling, som i gennemsnit ligger mellem 1.250 og 2.500 kr. om måneden. Dette beløb varierer dog voldsomt afhængigt af skolens faglige profil, klassetrin og ikke mindst geografi.
Skoler i de større byer og vækstområder har ofte en væsentligt højere egenbetaling end mindre friskoler i landdistrikterne.

Forældrebetalingen opkræves typisk i 11 eller 12 måneder om året. Ud over den rene skolepenge skal man som forældre være opmærksom på skjulte ekstraudgifter. Mange skoler opkræver særskilte gebyrer for skolefritidsordning (SFO), som nemt kan lægge 1.000 til 1.800 kr. oven i den månedlige regning.

Dertil kommer udgifter til obligatoriske lejrskoler, introture, egen bærbar computer eller specifikke undervisningsmaterialer, hvilket hurtigt kan bringe den reelle årlige udgift herhen - eller rettere sagt et godt stykke over, hvad det oprindelige budget lagde op til.

Økonomisk sammenligning: Folkeskole vs. Privatskole i 2025

Folkeskolen (Den offentlige model)

• Cirka 83.000 kr. årligt (100% offentligt finansieret via skattebilletten)

• 0 kr. (Undervisningen er fuldstændig gratis jf. grundloven)

• Varierer efter kommune, typisk mellem 1.200 og 2.100 kr. pr. måned

• Forsyningspligt for alle distriktets børn samt fuldt ansvar for specialundervisning

Privat- og Friskoler (⭐ Det fleksible alternativ)

• Cirka 63.000 kr. årligt (Fastsat via koblingsprocenten på 76%)

• Mellem 1.250 og 2.500 kr. pr. måned i skolepenge

• Typisk mellem 1.000 og 1.800 kr. pr. måned som tillæg til skolepengene

• Kan frit vælge og vrage blandt ansøgere jf. skolens egne værdier og vedtægter

Familien Nielsens skolevalg i Aarhus: Budget versus virkelighed

Mette og hendes mand, der bor i en forstad til Aarhus, overvejede i 2025 at flytte deres datter fra den lokale folkeskole til en profilprivatskole på grund af store klasser og uro i undervisningen. De frygtede dog, at skolepengene ville vælte familiens månedlige budget fuldstændigt.

Første fejltrin var, at de blindt stolede på privatskolens hjemmeside, der oplyste en ren basispris på 1.450 kr. om måneden for skolegang. De glemte i første omgang at indregne SFO, obligatoriske computerordninger og årlige udgifter til bustransport.

Vendepunktet kom, da Mette mødtes med skolens sekretær og fik det fulde, usminkede budget lagt frem på bordet. Hun indså, at den reelle månedlige udgift i udskolingen ville kravle tættere på 3.200 kr., når alt blev talt med.

Familien valgte at takke ja til pladsen efter at have sparet på feriebudgettet. Datterens trivsel steg markant, men Mette lærte, at man aldrig må tage den annoncerede pris for gode varer uden at bede om en komplet udstyrsliste først.