Hvor meget koster et skolekort?

Hvor meget koster det at gå i skole?

Skolepenge… hvad fanden koster det egentlig? Jeg tænker på min søster, hun går på en privatskole ude på landet, hun betaler 1250 kr. om måneden. Det er da rimeligt, eller hvad? Dyrt? Billigt? Det afhænger vel af, hvor meget man tjener, ikk'? Min far sagde engang noget om skattefradrag, eller var det mor? Jeg skal lige huske at spørge dem…

• Landet: 1250 kr.
• Byen: 1250 - 2550 kr. Hold da op, den spændvidde! Jeg tænkte på, om jeg skulle tage en ekstravagant uddannelse – men nej, mine penge rækker ikke. Åh, og jeg glemte helt at nævne at det også afhænger af hvilken type skole man går på..

Man kan vel også få SU, ikke? Måske det skal jeg kigge på. Eller SU-lån. Det er en jungle! Jeg skal seriøst få styr på det her…

Jeg prøver at finde min regnemaskine, jeg skal beregne om mine sparepenge når, hvis jeg overhovedet har råd til at gå på skole efter sommerferien. Det her er sgu for meget. 1250 kr. … Det lyder jo ikke af så meget, men det er jo hver måned. 12 måneder! Det bliver mange penge, og hvad med bøger og alt muligt andet?

Man skal jo også have mad og tøj, ikke? Argh. Det bliver en dyr affære at blive klogere, det er jeg sikker på. Jeg har bare 200 kr. på mobilen. Det er ikke meget. Hvad skal jeg gøre? Min mor sagde, at jeg skulle søge om et stipendium. Det har jeg glemt.

• Skal huske: SU, Stipendium, Sparepenge
• Skal: Spørge forældrene om skatter

1250 kr… 2550 kr… fuck, jeg kan ikke engang huske det nu. Jeg må se på det senere.

Hvornår er man berettiget til et skolekort?

Midnat igen. Tankerne flyver rundt. Skolekort… hvordan fungerede det lige?

• Man skal gå i folkeskolen. Det ved jeg. 10. klasse, ja, til og med. Det er jo åbenlyst.
• Befordringsberettiget… det ord. Det er det, der gnaver. Betyder det, at man bor langt fra skolen? Jeg husker, at min bror fik et. Han boede langt væk. Men jeg bor… nær.
• Midttrafik. Det er dem, der udsteder det, ikke? Et særligt Rejsekort… hvor får man det? På rådhuset? eller… nej. Det var sikkert på biblioteket. Nej, jeg er ikke sikker.
• Jeg var aldrig berettiget selv. Det ærgrer mig stadig lidt. Cyklen var slidt. Og bussen… dyrt.
• Min søster, hun fik også et skolekort. Hun cyklede også en del til skolen, men hun boede langt væk. Længere end jeg gjorde, ihvertfald. Det var uretfærdigt.

Det er så besværligt. Alt det her med regler og… hvor langt skal man bo væk, hvor lang tid tager turen… det er ikke let at finde ud af.

Skolekort. Rejsekort. Jeg burde nok søge på nettet i morgen. Men nu… nu er det for sent. For sent at finde ud af det i dag. Alting er svært i nat.

Hvem kan få skole Rejsekort?

Midt om natten, tanker... om hvem der egentlig kan få sådan et Skolekort.

• Midttrafik... de bestemmer, ja. Det er dem, der udsteder de der specielle Rejsekort til skolebørn. Jeg husker engang, da min lillebror skulle have et. Et helvede af papirarbejde. Han er 12 nu.

• Folkeskolen... det er der, det starter. Eleverne. Lige fra 1. klasse, hele vejen op til 10. klasse. Altså, dem der har ret til det, vel at mærke.

• Befordringsberettigede... det ord. Hvad betyder det egentlig? Nå ja, dem der bor langt nok væk fra skolen, dem der har brug for det. Eller måske dem, der har andre grunde til at skulle have det. Jeg aner det ikke. Det er nok lidt trist, at jeg ikke ved det. Jeg ved kun at de skal til 10. klasse.

Hvor ser jeg mit studiekort?

Hvor pokker er mit studiekort henne? Det er jo ligesom at lede efter en nål i en høstak af bureaukrati!

• Fuldtidsstuderende? Exchange-student? Så har du sikkert allerede fået det udleveret i Studieservice. Tjek lommerne! Under sofapuderne! Måske gemmer det sig i en af de mange stakke af papirer, der dominerer dit værelse, ligesom en sjælden, uddød dinosaurart blandt en flok støvede bacheloropgaver. Det er ligesom at finde en enhjørning i en zoologisk have - en sjælden oplevelse.

• Efter- og videreuddannelse? Ja, ja, de praktiske ting... Der var jeg lige ved at komme til at sige "gammel nok til at vide bedre", men nej, det kan man jo ikke. Dit studiekort er på vej til din folkeregisteradresse. Tænk på det som en spændende overraskelse, lidt som at finde en femmer i en gammel jakkelomme, bare mere relevant for at komme ind på biblioteket. Faktisk, måske lige så spændende som at se en ny sæson af The Crown - men mindre drama.

Er du stadig i tvivl? Så prøv at tjekke Studieservice's hjemmeside - eller endnu bedre, kontakt dem direkte. Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab at få fat på et studiekort, vel? Selvom det føles sådan nogle gange... som at klatre op ad Mount Everest i flip-flops.

Husker du at oplyse din folkeregisteradresse korrekt? Det er ikke ligefrem at spille poker med et fuldt hus - man skal jo have de rigtige kort på hånden. Eller i dette tilfælde: den rigtige adresse. Ellers ender kortet jo på et helt forkert sted. Som i et mislykket forsøg på at sende en postkort til en fremmed planet.

Hvornår begynder man på universitetet?

Uge 35. Det står der. Uge 35. Det lyder så langt væk, men samtidig… så tæt på. Det er skræmmende, ved du?

• Jeg husker stadig den nervøse følelse i maven, da jeg sendte min ansøgning afsted. Hvidt papir, sort tekst… så meget på spil.
• Så mange emails… så meget information. Jeg læste det hele igennem, to, tre gange. Man ville jo ikke gå glip af noget vigtigt.
• Det er Københavns Universitet. KU. Lyder så… stort. Officielt. Alvorligt. Og jeg, jeg er bare mig. Lille mig.

Det står på Københavns Universitets hjemmeside. Uge 35. Introugen. Men det er jo ikke sikkert, det gælder alle uddannelser. De skriver jo selv, at der kan være undtagelser. Det får man jo at vide i al den information, de sender. Argh, det hele er så uoverskueligt.

Hvad nu, hvis jeg møder op til forkert tid? Hvad hvis jeg ikke finder det rigtige lokale? Hvad hvis… Hvad hvis… Tankerne kører rundt. Det er svært at sove. Det er mere end bare studiestart, det er et helt nyt kapitel. Et nyt liv.

Jeg skulle have kigget mere på det der med introugen. Jeg burde have læst mere på KU's side. Det er så dumt at være så usikker. Så uforberedt.

Der skal jeg være. I uge 35. Hvis ikke der står andet. På KU. Hvis jeg altså kommer ind. Det ved jeg jo stadig ikke med sikkerhed. Det føles så uvirkeligt. Det er som en drøm, og jeg er bange for at vågne.