Hvor mange timer om ugen går man i skole?

Hvor mange timer om ugen går man i skole? 33 til 35 timer

Forståelse af hvor mange timer om ugen går man i skole hjælper elever og forældre med planlægning af hverdagen. Skemaets længde påvirker fritid markant og ved at kende tidsrammerne undgår familien overraskelser over arbejdsbyrden. Læs herunder om forskellene på timer i folkeskolen og gymnasiet.

Hvor mange timer går man i skole om ugen?

I den danske folkeskole varierer det ugentligt timetal i folkeskolen typisk mellem 25,75 og 35 timer afhængigt af barnets klassetrin. ^[1] For de mindste elever i indskolingen ligger gennemsnittet på omkring 25,75 timer om ugen, mens eleverne i udskolingen ofte runder 35 timer for at få plads til faglig fordybelse og eksamensforberedelse.

Det kan føles som en lang arbejdsuge for et barn. Særligt efter reformen i 2014, hvor skoledagen blev væsentligt længere over hele linjen. Det ugentlige timetal er beregnet i klokketimer (60 minutter), hvilket betyder, at de faktiske lektioner ofte er flere, da de typisk varer 45 minutter. Tallene dækker over den tid, barnet is under skolens opsyn, herunder pauser, understøttende undervisning og den faglige undervisning.

Mange forældre spørger: Er det for meget? Det er et svært spørgsmål. I mit arbejde med skolemiljøer har jeg set både børn, der trives med den strukturerede dag, og børn, der er fuldstændig drænede klokken 14.00. Balancen er hårfin.

Timetal i indskolingen: Fra 0. til 3. klasse

For de mindste elever i 0. til 3. klasse er det lovbestemte hvor mange timer går man i 0. klasse fastsat til et gennemsnit på 25,75 timer om ugen. ^[2] Dette svarer til omkring 1.030 timer på et helt skoleår. Fokus i disse år er på at skabe en tryg overgang fra børnehave til skole, men kravene til det faglige indhold er steget markant over de seneste år.

Skoledagen for de mindste slutter typisk omkring klokken 14.00. Herfra tager skolefritidsordningen (SFO) ofte over. En vigtig detalje er, at den understøttende undervisning er tænkt ind i disse timer. Det er her, der er plads til trivselsøvelser, leg og læring, der ikke nødvendigvis foregår bag et kateder. Men lad os være ærlige: En fuld skoleuge for en seksårig er stadig en stor mundfuld.

Jeg husker tydeligt min egen datters første måneder i 0. klasse. Hun faldt ofte i søvn i bilen på vej hjem, selvom turen kun tog ti minutter. Det tager tid at vænne sig til det ugentlige pres. Kroppen skal adaptere til at sidde stille og modtage information i så mange timer.

Mellemtrinnet: Når kravene stiger i 4. til 6. klasse

Når eleverne når mellemtrinnet, stiger det ugentlige timetal til gennemsnitligt 33 timer om ugen.^[3] Det svarer til cirka 1.221 timer om året. Her bliver de faglige krav tungere, og der kommer flere fag på skemaet, som for eksempel tysk eller fransk samt mere avanceret naturvidenskab.

Skoledagen strækker sig nu ofte til klokken 14.30 eller 15.00 på visse dage. Det er i denne periode, mange børn begynder at mærke det reelle skift fra legende læring til decideret skolearbejde. Selvom timetallet kun stiger med tre timer om ugen i forhold til indskolingen, føles det ofte af meget mere, fordi de faglige pauser bliver færre.

Men her er en lille afsløring: Mange skoler udnytter deres frihed til at forkorte skoledagen ved at konvertere understøttende undervisning til to-voksenordninger. Det betyder, at den ugentlige tid for eleven kan blive kortere, men undervisningen bliver mere intensiv. Det er en smart løsning, der ofte gavner koncentrationen.

Udskolingen: 7. til 9. klasse og de lange dage

I udskolingen ser vi en stigning i, hvor mange timer om ugen går man i skole, hvor eleverne rammer det højeste gennemsnit på 35 timer.^[4] Det svarer til en fuld arbejdsuge for en voksen på 37 timer, hvis man medregner transport og lektier derhjemme. Det årlige timetal ligger her på omkring 1.400 timer.

Elever i 7., 8. og 9. klasse har ofte skemaer, der går til klokken 15.00 or 15.30. Formålet er at forberede dem på ungdomsuddannelserne, hvor selvstudie og lange moduler er standarden. Men her opstår der ofte en konflikt: Motivationen daler, når dagene bliver for lange.

Jeg har talt med mange 9. klasseselever, der føler, at de sidste to timer af dagen er spildt. Energien er simpelthen væk. Derfor forsøger mange lærere at lægge de kreative eller fysiske fag sidst på dagen, men logistikken i et skoleskema gør det ikke altid muligt. Det kræver jernvilje at holde fokus på tysk grammatik klokken 15.10 en mørk tirsdag i november.

Hvor mange timer går man i skole i gymnasiet?

Når man skifter fra folkeskolen til en gymnasial uddannelse som STX eller HHX, og ser på hvor mange timer går man i gymnasiet, ændrer begrebet timer sig markant. Her arbejder man typisk med 26 til 29 skemalagte timer om ugen.^[5] Det lyder umiddelbart af mindre end i 9. klasse, men det er en illusion.

Oven i de skemalagte timer kommer fordybelsestid, som dækker over skriftlige afleveringer og forberedelse. En gennemsnitlig gymnasieelev bruger ofte 10 til 15 timer ekstra om ugen på lektier og projekter. Den samlede arbejdsbyrde ender derfor tit på over 40 timer ugentligt.

Det er her, chokket rammer mange. Man går fra at være i skole i 35 timer og have fri, til at være i skole i 28 timer og derefter have rigtigt arbejde derhjemme. Jeg har set dygtige elever miste pusten i 1.G, fordi de ikke var forberedt på den usynlige arbejdsbyrde.

Sammenligning af ugentlig tid i forskellige skoleformer

Tiden i skolen varierer ikke kun efter alder, men også efter uddannelsens type og de krav, der stilles til selvstændigt arbejde.

Folkeskolens Indskoling

• Klokken 14.00
• 30 timer (gennemsnit)
• Minimalt (0-2 timer ugentligt)
• Basis læring, leg og socialisering

Folkeskolens Udskoling

• Klokken 15.00 eller 15.30
• 35 timer (gennemsnit)
• Moderat (3-6 timer ugentligt)
• Faglig dybde og eksamenstjek

Gymnasiet (STX/HHX)

• Varierende, ofte klokken 15.30
• 26-29 timer
• Højt (10-15 timer ugentligt)
• Akademisk analyse og selvstændighed

Lærkes overgang fra mellemtrin til udskoling

Lærke, en 13-årig pige fra Odense, startede i 7. klasse og mærkede hurtigt presset fra de 35 ugentlige timer. Hun var vant til at have tid til gymnastik tre gange om ugen, men nu kom hun først hjem klokken 16.00 og var udmattet.

I de første måneder prøvede hun at lave lektier med det samme, hun kom hjem, men hun endte med at stirre ind i skærmen uden at producere noget. Hendes karakterer faldt, og hun overvejede at droppe sin sport.

Lærke indså, at hun havde brug for en 'mellemstation'. Hun begyndte at bruge skolens lektiecafé de sidste 45 minutter af dagen i stedet for at tage direkte hjem. Her var der ro og hjælp fra lærere.

Efter tre måneder fandt hun rytmen. Ved at bruge den ekstra tid på skolen kunne hun holde helt fri, når hun kom hjem. Hun genoptog gymnastikken og følte, at 35 timer var overskuelige med den rette struktur.