Hvor mange penge bruger man som studerende?

Mellem 6.500 og 9.500 kr. om måneden

At kende det forventede forbrug som studerende hjælper med at lægge et realistisk budget. Forbered dig på de månedlige udgifter til bolig og mad for at skabe et økonomisk overblik over studietiden.

Hvor mange penge bruger man som studerende?

Som studerende i Danmark bruger man i gennemsnit mellem 6.500 kr. og 9.500 kr. om måneden. D^[1] et samlede beløb afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor, og om man bor i en studiebolig, i et bofællesskab eller lejer en privat lejlighed.

Da en udeboende SU efter skat typisk ligger på omkring 6.100 kr. til 6.300 kr., vælger mange at supplere med et studiejob eller et SU-lån for at få enderne til at mødes. Det kan være en udfordring at få budgettet til at hænge sammen, når man skifter til et liv på egen hånd, og mange spørger sig selv, hvor meget koster det at leve på su i hverdagen.

Hvad udgør de faste og variable månedlige udgifter?

Når man lægger et budget for sin studietid, skal man opdele udgifterne i faste poster som husleje og forsikringer samt variable poster som mad og fornøjelser. Huslejen er den suverænt største udgift for de fleste.

Husleje og boligforhold

Huslejen (inklusive aconto) lander typisk på mellem 3.500 kr. og 5.500 kr. om måneden. Det er markant billigere at bo på kollegier eller i bofællesskaber, hvor man deler udgifterne, mens det er dyrest i de større studiebyer som København og Aarhus.

Mad, transport og bøger

Mad og dagligvarer koster som regel 1.500 kr. til 2.000 kr. om måneden, hvilket svarer til omkring 50-65 kr. om dagen, hvis man laver mad derhjemme. Det er en god idé at kende et gennemsnitligt madbudget studerende typisk kan klare sig for. Derudover skal der afsættes 400 til 600 kr. til transport samt 200 til 400 kr. til bøger og studiematerialer ved semesterstart.

Hvor stort et rådighedsbeløb har man som studerende?

Når de faste udgifter som husleje, forsikringer og transport er betalt, har de fleste studerende et rådighedsbeløb på mellem 1.500 kr. og 3.000 kr. tilbage til mad og fornøjelser. Nogle formår at leve for under 1.000 kr. i rent forbrug, men det kræver et stramt overblik.

Bankerne anbefaler som regel et lidt højere rådighedsbeløb for at undgå konstante økonomiske bekymringer i hverdagen. Vil man have fuldstændig styr på tallene, kan man med fordel anvende budgetværktøjer som Arbejdernes Landsbanks budgetskabelon eller Lån & Spar Banks budgetberegner.

Boligformer for studerende og deres økonomiske konsekvenser

Valget af boligform har den absolut største indflydelse på det samlede månedlige budget under studietiden.

Kollegieværelse

• Lavt (ofte 2.500 - 4.000 kr. om måneden)

• Højt med fællesarealer og sociale aktiviteter

• Kan kræve lang ventetid på kollegiernes lister

Bofællesskab (Delelejlighed)

• Moderat (deler udgifter til el, vand og varme)

• Hyggeligt og godt mod ensomhed

• Lettere at finde via private boligportaler

Egen privat lejlighed

• Højt (ofte over 6.000 kr. i de store byer)

• Privat og uforstyrret, men risiko for ensomhed

• Kræver en solid opsparing eller kautionist

Mias studiestart i Aarhus med stramt budget

Mia, en 20-årig studerende fra Aarhus, flyttede ind på et lille kollegieværelse ved studiestart. Hendes månedlige indtægt bestod udelukkende af SU og et mindre tilskud fra jobbet i SuperBrugsen.

De første måneder var svære, fordi hun ikke anede, hvor mange penge der røg til uformelle cafébesøg og impulsive indkøb i Brugsen.

Hun besluttede at lægge et fast madbudget og oprette en opsparing til studiebøger, så semesterstarten ikke væltede økonomien.

Efter et halvt år havde Mia fuldt styr på forbruget og formåede endda at lægge 500 kr. til side hver måned uden at føle sig afskåret fra det sociale liv.