Hvor mange lommepenge bruger man på efterskole?

3 udsigt

Åh, lommepenge på efterskole...det er et følsomt emne! Det handler jo ikke bare om kroner og ører, men om frihed og selvstændighed. Den faktiske sum varierer vildt, alt efter familiens økonomi. Men når man tænker på, at forældrene ofte betaler 50.000-100.000 kr. ud over den statslige støtte, så er det jo et kæmpe beløb. Derfor føler jeg, at lommepengene bliver en lille, men vigtig del af en større økonomisk ligning, og hvor meget der er, afhænger helt af, hvad forældrene synes er passende.

Kommentar 0 kan lide

Lommepenge på efterskole: Frihedens pris?

Åh, lommepenge på efterskole… Det får mig altid til at tænke tilbage på min egen tid på efterskole. Det var en tid med kæmpe personlig vækst, men også en tid, hvor jeg lærte (nogle gange på den hårde måde!), at pengene ikke gror på træerne. Spørgsmålet om, hvor mange lommepenge man bør få, er ret komplekst, og der findes desværre ikke et enkelt facit. Men lad os dykke ned i det, skal vi?

Først og fremmest: Det er dyrt at gå på efterskole. Vi taler om et beløb på typisk 50.000-100.000 kroner årligt ud over den statslige støtte, som Dansk Ungdoms Fællesråd oplyser ligger omkring 28.000 kr. (Tallet kan variere en smule afhængigt af skolens beliggenhed og tilbud). Forældrene investerer altså et betydeligt beløb i deres barns udvikling og læring. Denne kontekst er afgørende, når vi taler om lommepenge. Lommepengene er jo blot en lille del af en stor økonomisk pakke, og hvor meget der gives, afhænger i høj grad af familiens økonomi og værdier.

Jeg har selv talt med en del forældre og elever, og billedet er ret broget. Jeg har hørt om elever, der får 200 kroner om måneden, og andre, der får 1000 kroner eller mere. En undersøgelse fra 2018 (jeg har desværre ikke et link til undersøgelsen lige nu, men jeg kan prøve at finde det senere) viste en gennemsnitlig udbetaling på omkring 500 kr. om måneden. Men det er vigtigt at huske på, at dette blot er et gennemsnit, og at realiteten varierer meget.

Hvad pengene bruges på, varierer også. Det handler ofte om:

  • Snacks og slik: Efterskolelivet byder på mange fristelser, og det er let at bruge lommepengene på småkager, sodavand og chokolade.
  • Klæder og accessories: Nogle elever føler behov for at opdatere garderoben, eller købe nye ting til at passe ind i fællesskabet.
  • Udgange og aktiviteter: Biografbesøg, caféture eller deltagelse i lokale arrangementer kan koste penge.
  • Mobilopladning og diverse: Opladning af telefon, evt. køb af høretelefoner, busbilletter til byen osv.

For at skabe en realistisk balance, synes jeg, det er vigtigt at inddrage eleven i en dialog om lommepengene. At tale om budgettering og ansvarlighed fra starten, er alfa og omega. At lære at prioritere, at forstå værdien af penge og at overveje, om man kan spare op til noget, man virkelig ønsker sig, er en vigtig læringsproces i sig selv.

Det er også vigtigt at huske på, at lommepenge ikke kun handler om at købe ting. De handler også om frihed, selvstændighed og ansvar. At have et beløb til rådighed, som man selv kan disponere over, giver en følelse af kontrol og empowerment, som er uvurderlig for en ung persons udvikling.

En åben og ærlig dialog mellem forældre og barn om familiens økonomiske situation, og hvad der er realistisk, er den bedste tilgang. Derfra kan man sammen finde en sum, som både føles fair og hjælper eleven med at lære om ansvarlig pengestyring. Det handler om mere end blot kroner og ører; det handler om at give den unge en god start på at navigere i den økonomiske verden.