Hvor mange gange kan man starte på uddannelse?

Hvor mange gange kan man egentlig starte på en uddannelse? Det spørgsmål har jeg selv tumlet med, mere end én gang. Altså, jeg har ikke lige skiftet uddannelse fem gange eller noget, men tanken om at være låst fast... den er skræmmende, ikke sandt?

Personligt synes jeg, det er helt afgørende, at vi har plads til at vokse og lære – hele livet igennem. At SU-reglerne kun tillader fem ungdomsuddannelser… det føles lidt snævert, synes jeg. Fem? Er det virkelig nok til at finde ud af, hvad man brænder for? Min veninde, Lotte, hun begyndte på sygeplejerske, skiftede til lærer, og endte så med at blive dyrlægeassistent – og elsker det! Ville hun have haft den mulighed, hvis der kun var fem forsøg? Tvivlsomt.

Men okay, det er jo dejligt at høre, at AVU og supplerende kurser ikke tæller med i de fem. Det giver lidt luft under vingerne, ligesom en lille åndehvile, hvis man pludselig opdager, at ens drømme er ændret. Jeg tænker på min fætter, han droppede ud af gymnasiet, arbejdede i årevis, og tog så en voksenuddannelse, helt på egen hånd og det var ham SÅ glad for. Det gav ham et helt nyt liv. Uden den fleksibilitet, hvor ville han være henne?

Jeg tror bare… og dette er helt min personlige mening, selvfølgelig… at vi skal have mere plads til at eksperimentere. At finde sin vej. At lære og udvikle sig uden at føle, at man er løbet tør for chancer. Der burde være mere fokus på den personlige udvikling, ikke kun antallet af forsøg, man har. Det er jo ikke en konkurrence, vel? Det handler om at blive den bedste udgave af sig selv, og det tager tid. Nogle gange mere tid end andre. Det synes jeg, vi skal huske på.