Hvor mange elever må der være i en klasse gymnasium?

Hvor mange elever må der være i en klasse gymnasium: 28 elever

Spørgsmålet om hvor mange elever må der være i en klasse gymnasium har stor betydning for det faglige udbytte. Store klasser medfører mindre opmærksomhed fra underviseren, udfordringer med at få hjælp samt et dårligere indeklima. Færre elever giver lærere bedre mulighed for at løfte niveauet fagligt. Læs mere om udfordringerne her.

Sådan fungerer klasseloftet i gymnasiet – et overblik

Det korte svar er, at der i det danske gymnasium er et fleksibelt loft på maksimalt 28 elever i gennemsnit per klasse. Reglen gælder som et gennemsnit for hver årgang på skolen, hvilket betyder, at en enkelt klasse godt kan have 30 elever, så længe en anden klasse på samme årgang har færre, så gennemsnittet holdes på 28 (citation:1)(citation:7)(citation:9).

Dette loft er fastsat af Børne- og Undervisningsministeriet og gælder for alle de gymnasiale fuldtidsuddannelser: STX, HHX, HTX og HF (citation:1)(citation:9). Overskrider et gymnasium det gennemsnitlige klasseloft gymnasium på en årgang, kan ministeriet tilbageholde eller skære i skolens statslige tilskud.

Hvornår blev klasseloftet indført, og hvorfor er det fleksibelt?

Det fleksible klasseloft blev indført i skoleåret 2012/13 under den daværende regering (citation:1)(citation:9). Formålet var at sikre bedre rammer for undervisningen og mere tid til den enkelte elev, efter at man havde set klasser med op til 35 elever (citation:14). Fleksibiliteten blev indbygget for at give skolelederne mulighed for at tage individuelle hensyn, for eksempel når elever ønsker at skifte studieretning, skole eller uddannelse, uden at det skaber administrative problemer (citation:7).

Hvad betyder det for den enkelte klasse og elev?

For den enkelte klasse betyder reglen, at der i princippet kan være over 28 elever. Undersøgelser viser, at det er en udbredt realitet. I praksis underviser mange lærere i klasser med 29-30 elever, og der er rapporter om klasser med op mod 36 elever, især på grundforløbet (citation:1)(citation:9). Dette skyldes ofte, at skolerne optager flere elever for at imødekomme efterspørgslen og sikre økonomien, da de er selvejende institutioner og afhængige af at have elever nok (citation:2)(citation:9).

For eleven kan en stor klasse betyde mindre opmærksomhed fra læreren, sværere ved at få hjælp og feedback, samt et dårligere indeklima (citation:2). 97 procent af gymnasielærere vurderer, at færre elever i klassen giver bedre mulighed for at løfte eleverne fagligt (^[1] citation:1). Elevernes organisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), har derfor talt for at sænke loftet til 24 elever for at skabe mere tid og plads til den enkelte (citation:11).

Hvad er konsekvenserne, hvis reglerne ikke overholdes?

Selvom loven er klar, viser opgørelser, at mange gymnasier har svært ved at overholde loftet. I skoleåret 2019/2020 havde mange gymnasier flere end 28 elever i gennemsnit på første årgang (^[2] citation:15). En tidligere stikprøve fra DR viste, at 24 ud af 60 gymnasier i hovedstadsområdet havde en eller flere årgange med et gennemsnit over 28 (citation:2).

Konsekvensen for skolerne er, at de ikke modtager taxameterkroner (statstilskud) for de elever, de optager ud over de 28 i gennemsnit (citation:9). Overskrides loftet, kan Børne- og Undervisningsministeriet desuden tilbageholde eller skære i skolens samlede tilskud. Dette skaber et dilemma for skolerne, der er pressede på økonomien, men som samtidig skal overholde reglerne for at undgå sanktioner (citation:9).

Gælder klasseloftet for alle typer gymnasier?

Ja, reglen om det fleksible klasseloft på 28 elever i gennemsnit gælder for alle de gymnasiale fuldtidsuddannelser: STX (det almene gymnasium), HHX (handelsgymnasiet), HTX (teknisk gymnasium) og HF (højere forberedelseseksamen) (citation:1)(citation:7)(citation:9). Det er vigtigt at understrege, at dette er et gennemsnitligt loft for en hel årgang, ikke et maksimum for den enkelte klasse (citation:1).

Hvad er argumenterne for og imod et fast loft?

Debatten om klasseloftet er præget af to modsatrettede synspunkter. På den ene side står lærerne og eleverne, der peger på, at et lavere og mere fast loft er afgørende for undervisningskvaliteten. De mener, at færre elever giver bedre mulighed for at løfte eleverne fagligt og socialt, mindske frafaldet og sikre, at læreren kan komme rundt om den enkelte elev (citation:1)(citation:11)(citation:12).

På den anden side står skolelederne, der argumenterer for, at et vist fleksibilitet er nødvendig af hensyn til skolernes økonomi og planlægning. Et absolut loft, hvor hver klasse maksimalt må have 28 elever, vil gøre det svært at håndtere elever, der vil skifte skole eller studieretning midt i et skoleår, og det kan skabe problemer med at få økonomien til at hænge sammen for den enkelte institution (citation:7)(citation:12).

Overblik: Klasseloftets regler og praksis

Her er en oversigt over de centrale regler for klasseloftet i gymnasiet og hvordan de ofte udmønter sig i praksis.

Lovens regler (det fleksible loft)

En enkelt klasse må godt have over 28 elever, så længe gennemsnittet på årgangen er 28.

Maksimalt 28 elever i gennemsnit per klasse på hver årgang.

Skoler, der overskrider gennemsnittet, kan få tilbageholdt eller beskåret statsligt tilskud.

STX, HHX, HTX og HF.

Praksis (virkeligheden på mange skoler)

Mindre tid til den enkelte elev, sværere ved at få hjælp og feedback, udfordringer med indeklima og støj.

Undervisning i klasser med 29-30 elever er normalt. I nogle tilfælde ses klasser med over 30 elever, især på grundforløbet.

Skolerne modtager ikke taxameterkroner for elever ud over de 28 i gennemsnit. Næsten 30% af skolerne overholder ikke loftet.

Der er pres fra lærere og elever for at sænke loftet til 24 elever.

Karolines oplevelse: 31 elever i en klasse på Viby Gymnasium

Karoline Kruse Dolmer, en 3.g-elev på Viby Gymnasium i Aarhus, har siden 1.g gået i en klasse med 31 elever. Hun oplever, at der i nogle fag er for lidt tid til den enkelte elev, for eksempel i engelsk, hvor alle ikke kan nå at sige noget (citation:9).

I matematik laver klassen flere gruppeafleveringer, fordi læreren ikke har tid til at rette 31 individuelle opgaver. Karoline er ikke i tvivl om, at hun ville lære mere, hvis klassen var mindre (citation:9).

Hun påpeger, at det er en ringe trøst, at andre klasser på skolen har færre elever, så gennemsnittet holdes nede. For hende og hendes klassekammerater er hverdagen præget af en klasse, der er større end loftet (citation:9).