Hvor mange børn trives ikke i skolen?

Hvor mange børn trives egentlig ikke i skolen? Det knuser mig at tænke på det. Næsten en femtedel af de 11-15 årige, sagde de… en femtedel! Det er jo vildt mange. Jeg husker selv fra gymnasiet, hvordan min veninde, Line, nærmest forsvandt ind i sig selv. Hun var altid så glad og livlig, men presset blev for stort. Eksamen, drengeproblemer, og det evige jag efter de perfekte karakterer… Hun smilte mindre og mindre. Til sidst var hun bare en skygge af sig selv. Og det var ikke bare Line, ved du? Der var så mange andre.

Pigerne er jo tilsyneladende hårdest ramt, det har jeg læst. Hvorfor er det sådan? Er det fordi vi stiller forskellige forventninger til drenge og piger? Jeg ved det ikke, men det gør mig virkelig ked af det. De skal jo lære, vokse, blive klogere, ikke sidde og bekymre sig om, om de er gode nok. De skal udvikle sig i tryghed, ikke kæmpe en konstant kamp med sig selv og med omgivelserne.

Tænk sig, hvis vi kunne vende den tendens. Hvis vi kunne give alle børn et sted, hvor de følte sig set og hørt. En plads, hvor det var okay at være sig selv, selv med de der dumme teenage-hormoner og den usikkerhed, der bare følger med at vokse op. Det fortjener de jo alle sammen, ikke? Det kræver handling, det gør det virkelig. Det kræver en kæmpe indsats fra alle os voksne - lærere, forældre, alle sammen. Og måske er det lige præcis dér, vi skal begynde. Måske skal vi starte med at lytte lidt bedre?