Hvor mange børn er der i en skoleklasse?

Hvor mange børn er der egentlig i en skoleklasse? 28, har jeg hørt. Og det får mig til at sukke. 28! Det er da helt vanvittigt, ikke? Jeg husker selv min egen skoletid, den lille bitte skole på landet, hvor vi var højst 15 i klassen. Man kendte alle, læreren kendte os alle, og der var plads til at være sig selv, plads til at spørge om hjælp uden at føle sig dum.

Nu til dags... 28 børn. Hvordan skal én lærer overhovedet nå at give dem alle den opmærksomhed de fortjener? Jeg kan næsten mærke det i maven, den stress, den jag, den uendelige strøm af hænder der går i vejret, spørgsmålet om man overhovedet får hørt, og om ens spørgsmål overhovedet bliver besvaret ordentligt. Eller om man måske føler sig overset helt, bare en lille brik i et kæmpe puslespil. Stakkels børn, og stakkels lærer!

Jeg har en veninde, der underviser på en stor skole, og hun fortæller om alt den tid hun bruger efter skoletid på at rette opgaver, forberede timer – og så alligevel føler hun at hun bare ikke kan nå alt. Det er så uretfærdigt! Det er simpelthen ikke nok ressourcer til de her mange børn. Jeg læste engang, at der er studier som viser, at mindre klasser fører til bedre læring. Men det er jo bare tal på et papir, ikke? Det føles så meget mere, når man tænker på de faktiske børn – de levende, åndende, unikke børn – der sidder der og kæmper.

28 børn... Jeg håber virkelig, at der er skoler, der har færre. Jeg håber virkelig, at de fleste klasser har færre end 28. Fordi hvert barn fortjener at blive set, hørt, og støttet. Det er jo ikke kun tal, det er mennesker. Lige netop det husker jeg altid mine forældre at sige til mig og min søster da vi var små. Og det glemmer jeg ikke. Det føles bare så vigtigt at huske på det.