Hvor længe går man i skole i England?

13 år i skole i England?! Hold nu op. Det er jo en evighed – eller i hvert fald føles det sådan, når man selv kun har gået 10 år. Kan I forestille jer det? Tre år mere klemt inde på skolebænken. Det er næsten en fjerdedel af ens liv, ikke? Jeg tænker på alle de ekstra timer, alle de ekstra lektier… puha! Men samtidig… tja, måske er det slet ikke så slemt endda?

Jeg husker selv dengang, jeg gik ud af gymnasiet. Jeg var så klar til at komme videre, væk fra bøgerne og ud i den virkelige verden. Men hvad vidste jeg egentlig om den virkelige verden? Ikke ret meget, må jeg indrømme. Måske havde de ekstra år i England givet mig lidt mere tid til at finde ud af, hvem jeg var, og hvad jeg ville med mit liv?

Min veninde, hun tog et sabbatår efter gymnasiet og rejste rundt i Sydamerika. Hun kom tilbage som et helt nyt menneske – mere moden, mere selvsikker, med en helt klar idé om, hvad hun ville studere. Måske er de tre ekstra skoleår i England lidt ligesom et indbygget sabbatår, bare spredt ud over en længere periode? Mere tid til at udvikle sig, til at eksperimentere, til at… ja, bare til at vokse som menneske.

Jeg læste et sted, at engelske elever har et mere specialiseret uddannelsessystem, især på de sidste år. De kan vælge fag, der virkelig interesserer dem, og fordybe sig i dem på et højt niveau. Det lyder da ret fedt, gør det ikke? Tænk at kunne bruge så meget tid på lige præcis det, der tænder én. Jeg havde biologi på højt niveau i gymnasiet, og det var det eneste fag, jeg virkelig brændte for. Kunne jeg have nørdet endnu mere med det, havde jeg nok elsket det.

Så ja, 13 år i skolen lyder måske afskrækkende ved første øjekast. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere kan jeg se fordelene. Måske er det ikke så tosset endda. Hvem ved, måske havde jeg endda nydt de ekstra år… eller måske ikke. Hvad tror I?