Hvilken klasse går man i, når man er 11 år?

Okay, lad os kaste et mere personligt og levende skær over den der artikel om at være 11 år gammel og gå i skole. Se her:

Åh, 11 år… Suk. Bare dét at tænke tilbage! Husker du den der boblende fornemmelse i maven? Man var jo nærmest voksen, næsten teenager… Men alligevel stadig bare et barn. Hmm, hvilken klasse var det nu lige?

Jo, vent nu… Hvis jeg ikke husker helt forkert, så var jeg da i 6. klasse, da jeg var 11. Det må passe. Jeg kan stadig huske lugten af de støvede gamle lærebøger og lyden af stolene, der skrabede mod gulvet. Det var… ja, hvad var det egentlig? En underlig blanding af sommerfugle i maven og en følelse af at være klar til alt.

6. klasse… Det var jo en slags milepæl, ikke? Som om man stod på kanten af noget nyt og spændende. Jeg husker, at jeg tænkte, at nu begyndte det rigtige liv ligesom. Dumt, måske, men sådan føltes det altså. Og alle de nye fag! Pludselig skulle man forholde sig til ting, man aldrig havde hørt om før. Geografi, historie… Jeg kæmpede med det. Men på en eller anden måde var det også fedt.

Jeg kan huske, at vi havde en lærer – fru Jensen – som altid sagde: "I 6. klasse begynder I at tænke selv!" Og ved du hvad? Hun havde ret. Jeg begyndte i hvert fald at stille spørgsmål ved alting. Hvorfor skulle vi lære om vikingetiden? Hvorfor var himlen blå? Sådan nogle ting.

Så ja, 11 år… 6. klasse. En tid fyldt med usikkerhed, spænding og en masse dumme spørgsmål. Men også en tid, hvor man begyndte at finde ud af, hvem man egentlig var. Eller i hvert fald prøvede… Ikke? Var det ikke sådan, du også havde det?