Hvad skal en problemstilling indeholde?
En god problemformulering skal være præcist formuleret og indeholde:
- Et klart afgrænset problem: Hvad er det specifikke spørgsmål, du vil besvare?
- Relevans: Hvorfor er dette spørgsmål vigtigt at undersøge?
- Metode: Hvordan vil du undersøge problemet? (f.eks. kvantitativ/kvalitativ analyse, case-studie, eksperiment).
- Teori: Hvilken teori eller teoretisk tilgang vil du bruge til at analysere dine data?
- Forventet bidrag: Hvad forventes undersøgelsen at bidrage med af ny viden?
Hvad skal en problemstilling egentlig indeholde? Puha, det spørgsmål har jeg selv kæmpet med! Det føles lidt som at stå foran en kæmpe, uoverskuelig mur, ikke? Men lad mig dele mine erfaringer, for det er jo netop det, det handler om, at man lærer af andres (og sine egne) fejl.
Først og fremmest skal den være skarp. Virkelig skarp. Et klart afgrænset problem, som de siger. Ikke sådan en diffus, svævende ting, der omfatter hele universet. Husk min bachelor? Jeg prøvede mig frem med et emne, der var så bredt, at jeg til sidst var helt lost. Det blev en ren katastrofe! Hvilket spørgsmål vil du specifikt besvare? Det er den vigtigste nøgle. For eksempel, i stedet for “Hvordan påvirker klimaforandringer vores verden?”, kunne man spørge: “Hvordan påvirker stigende havniveauer kystbeskyttelse i Danmark frem til 2050?”. Se forskellen? Meget mere håndterbart.
Og så relevansen… Hvorfor i alverden skal man overhovedet bruge tid og kræfter på at undersøge dette? Det her er ikke bare et spørgsmål om at finde på noget, man synes er interessant. Nej, det skal have en mening, en berettigelse. Tænk på, hvem det kan gavne. Er der noget på spil? Min veninde, hun skrev om algoritmers bias på sociale medier – det var relevant, det var vigtigt, fordi det berørte os alle. Det er sådan en problemstilling, der virkelig griber fat.
Så er der metoden. Hvordan tackler man egentlig spørgsmålet? Skal man bruge tal og statistikker, en kvantitativ tilgang? Eller dykker man ned i interviews og case-studier, en mere kvalitative ting? Det afhænger helt af, hvad man undersøger. Jeg brugte selv en blanding af spørgeskemaer og dybdegående interviews i min speciale – det var ret udfordrende, men også meget givende.
Og så teorien. Man kan ikke bare smide et spørgsmål ud i luften. Man skal have et grundlag, en teoretisk ramme. Hvilken teori kan bruges til at analysere resultaterne? Det her er noget, jeg virkelig har skullet kæmpe med at få styr på. Jeg følte mig lidt lost her i starten, men med vejledning fandt jeg ud af det.
Til sidst, hvad forventes undersøgelsen at bidrage med? Hvad er den nye viden? Det er jo ikke bare om at skrive en opgave for at skrive en opgave. Undersøgelsen skal have en værdi, noget at tilføje til den eksisterende viden. Det handler om at bidrage med noget meningsfyldt, noget som andre kan have glæde af. Og det, det er ret fantastisk.
Kort sagt: En god problemstilling er en kombination af skarpt fokus, relevans, metode, teori og forventet bidrag. Det er ikke altid let, men når det lykkes… ja, så er det en fantastisk følelse!
#Løsning#Problem#SpørgsmålKommenter svaret:
Tak for dine kommentarer! Din feedback er meget vigtig, så vi kan forbedre vores svar i fremtiden.