Hvad er forskellen på en litteraturliste og en kildeliste?

Litteraturliste vs. Kildeliste: Forskellen (og hvorfor den er minimal)

I akademiske kredse er det afgørende at dokumentere, hvor din viden stammer fra. Det sikrer gennemsigtighed, respekterer andres arbejde og giver læseren mulighed for selv at undersøge emnet yderligere. Her kommer litteraturlisten og kildelisten ind i billedet. Men hvad er egentlig forskellen, og er der overhovedet en?

Kort fortalt: Forskellen er minimal, og ofte bruges de to begreber synonymt.

Lad os dykke ned i det:

• Litteraturliste: Denne betegnelse bruges typisk til at indikere en liste over al litteratur, du har konsulteret og refereret til i din opgave. “Litteratur” dækker bredt set bøger, artikler (både videnskabelige og populære), rapporter, og andre trykte eller elektroniske kilder, der har bidraget til din research og argumentation.

• Kildeliste: Betegnelsen “kildeliste” er ligeledes en fortegnelse over de kilder, du har brugt. Igen dækker det i praksis de samme typer af materialer som en litteraturliste. Nogle gange bruges “kildeliste” dog mere bredt og kan inkludere elementer som interviews, personlige samtaler, observationer eller andre primære datakilder, afhængigt af disciplinen og opgavens art.

Hvorfor forvirringen?

Problemet opstår, fordi de to termer ofte overlapper hinanden. I mange kontekster bruges de ombytteligt. Det skyldes primært, at den litteratur, du bruger, også er dine kilder.

Hvad skal du gøre?

• Tjek din opgaveformulering: Den bedste måde at afgøre, hvilken betegnelse du skal bruge, er at se på, hvad din opgaveformulering eller din underviser specifikt efterspørger. Hvis der står “litteraturliste”, så lav en liste over den litteratur, du har brugt. Hvis der står “kildeliste”, så lav en liste over dine kilder.
• Vær præcis og konsistent: Uanset hvilken betegnelse du vælger, er det vigtigste, at du er præcis og konsekvent i din dokumentation. Brug en anerkendt referencestandard (f.eks. APA, Harvard, MLA) og følg den nøje.
• Overvej konteksten: Hvis din opgave involverer primære datakilder, der ikke kan defineres som “litteratur” (f.eks. interviews eller observationer), kan det være mere passende at bruge betegnelsen “kildeliste”.

Konklusion:

Selvom der teoretisk set kan være en lille nuanceforskel, er det i praksis vigtigere at fokusere på korrekt og konsistent dokumentation af alle de materialer, du har brugt i din opgave. Vær opmærksom på, hvad der efterspørges i din opgaveformulering, og brug den betegnelse der angives her. Om det er en litteraturliste eller en kildeliste, så er formålet det samme: At give læseren mulighed for at verificere dine informationer og selv dykke ned i emnet.