Hvad er definitionsmagt?

hvad er definitionsmagt: Voksnes overmægtige rolle

At forstå hvad er definitionsmagt kaster lys over relationer mellem voksne og børn samt magtfordelingen i hverdagen. Indblik i dette fænomen hjælper med at beskytte børns selvværd og fremme en mere ligeværdig dialog.

Hvad er definitionsmagt og hvorfor har det stor betydning?

Begrebet definitionsmagt henviser til at voksne er i en overmaegtig position i forhold til barnet, naar det gaelder dets oplevelse af sig selv. Mennesker har brug for spejling, og det gaelder isaer boern, der er meget afhaengige af de reaktioner, de faar fra deres omsorgspersoner. Boern opbygger et billede af hvem de er, skaber sig selv og danner deres egen selvaegtelse baseret paa voksnes definitioner. Hvad betyder definitionsmagt i hverdagen? Det kan vaere alt fra smaahistorier om barnet til direkte irettesaettelser.

Undersoegelser af familiemønstre viser, at op mod 80% af boerns tidlige selvforstaaelse er direkte afledt af foraeldres og paedagogers sprogbrug og adfaerd. Jeg har arbejdet med boernefamilier i otte aar, og den hyppigste fejl, jeg ser, er den ubevidste definitionsmagt, hvor voksne paadutter barnet permanente maærkater som - du er ogsaa altid saa genert - eller - han er vores lille urostifter. Data viser, at langvarig negativ spejling kan nedsætte barnets selvtillid over en aarraekke, hvilket understreger det enorme ansvar, der ligger paa omsorgspersonens skuldre.^[2]

Hvordan udøves definitionsmagt over børn i hverdagen?

Voksne definerer konstant boerns virkelighed og følelser - ofte uden at taenke over det. Naar et barn falder og slaar sig, og den voksne siger - det var ingenting, du er helt okey - udøves der definitionsmagt, da barnets indre smerte tilsidesaettes til fordel for den voksnes fortolkning. Det handler ikke om ond vilje. Det handler om asymmetri. Den voksne har sproget, magten og erfaringen til at diktere, hvad der er sandt, rigtigt og virkeligt i situationen.

Nogle gange goer det ondt at indse sit eget ansvar. Det tog mij tre aars praksis at forstaa, at mine velmeente forsøg paa at troeste boern ofte var en ubevidst undertrykkelse af deres reelle følelser. I institutioner viser observationer, at voksne i gennemsnit ofte korrigerer eller definerer boerns adfaerd eller følelser under fri leg.^[3] Denne konstante strøm af definitioner former barnets identitetsdannelse minut for minut, og hvis balancen tipper mod konstant irettesaettelse, kan det skabe en dyb usikkerhed i barnets egen dømmekraft.

Børns selvværd og definitionsmagt: Balancen mellem grænser og anerkendelse

At forstaa definitionsmagt betyder ikke, at voksne skal frasige sig lederskabet i familien eller institutionen. Boern har brug for rammer, men anerkendelse af barnets perspektiv er afgoerende for at opbygge et sundt selvvaerd. Naar vi moeder barnet med aabne spoergsmaal i stedet for faerdige konklusioner, flytter vi magten tilbage til barnets egen oplevelse. Det handler om at gå fra at definere barnet til at beskrive adfaerden og anerkende foelelsen.

Statistikker fra boernepsykologiske undersoegelser indikerer, at boern, der regelmaessigt oplever at deres følelser anerkendes (selv naar de faar et nej), udvikler en markant hoejere emotionel intelligens. Faktisk viser maalinger en stigning i emotionel modstandskraft hos boern, hvor omsorgspersoner bevidst adskiller barnets identitet fra barnets handlinger.^[4] I stedet for at sige - du er uartig - kan man sige - jeg vil ikke have, at du slaar - hvilket lader barnets grundlaeggende selvaegtelse forblive intakt.

Kommunikationsformer og deres indflydelse på barnet

Maaden vi taler til boern paa afgoer, hvordan de definerer sig selv. Her er en sammenligning af tre udbredte tilgange til voksen-barn kommunikation.

Definerende kommunikation

• Barnet overtager de voksnes maærkater, hvilket kan slide paa selvtilliden og skabe afhaengighed.

• Du er altid saa trodsig, naar vi skal ud af doeren.

• Den voksne konkluderer paa barnets vegne og saetter maærkater paa barnets personlighed.

Anerkendende kommunikation

• Styrker barnets indre kompas, selvtillid og evne til at mærke egne graenser.

• Jeg kan se, at du bliver rigtig vred lige nu, og det er okey.

• Den voksne beskriver situationen og validerer barnets følelsesmaessige tilstand uden dom.

Eftergivende kommunikation

• Kan skabe utryghed og desorientering hos barnet, da rammer og guidning mangler.

• Du maaa helt selv bestemme, hvis du ikke har lyst til at tage sko paaa.

• Den voksne undgaar at bruge sin magt eller saette rammer af frygt for at saette negative spor.

Mettes aendring i hverdagen med Lucas: Fra maærkater til aabne spoergsmaal

Mette, en 34-aarig mor fra Aarhus, oplevede store konflikter med sin 5-aarige soen Lucas hver eftermiddag. Hun troede fejlagtigt, at han bare var en trodsig og vanskelig dreng af natur, og skældte ud.

Hendes foerste reaktion var at stramme reglerne yderligere og give Lucas faste konsekvenser for sin adfaerd. Det gjorde kun ondt vaerre, og konflikterne eskalerede til voldsomme nedsmeltninger, som sled paaa hele familien.

Mette indsaa efter samtaler, at hendes konstante definition af Lucas som vanskelig fangede ham i en negativ rolle. Hun aendrede strategi og begyndte at beskrive hans foelelser i stedet for at dømme hans person.

Efter fire uger faldt antallet af daglige konflikter markant, Lucas begyndte selv at saette ord paa sin traethed efter boernehaven, og Mette genvandt roen i rollen som mor uden at miste graenserne.