Kan vand drikkes på Madeira?

Kan man drikke vandet på madeira? Svaret er ja

Mange rejsende spekulerer på, om kan man drikke vandet på madeira under ferien på den portugisiske ø. At forstå den lokale vandkvalitet hjælper dig med at planlægge dine måltider og indkøb bedre. Få de vigtige detaljer om postevandet, så du trygt kan nyde dit ophold uden unødige bekymringer.

Kan man drikke vandet på Madeira, eller skal du købe flaskevand?

Det korte svar er ja, du kan roligt drikke vandet fra hanen på Madeira. Postevandet på hele øen er af ekstremt høj kvalitet, fuldt ud sikkert at indtage og overholder alle EUs strenge krav til drikkevand. Det behandles efter højeste standarder, så du behøver hverken koge det eller frygte maveinfektioner på din ferie.

Når det er sagt, så kan vandets smag variere en smule, alt efter hvor på øen du befinder dig. Det skyldes ikke manglende renhed, men derimod måden vandet distribueres og sikres mod bakterier på via det lokale rørnetværk.

Hvor kommer drikkevandet på Madeira fra?

Det meste af drikkevand madeira stammer fra naturlige kilder og opsamlingsområder højt oppe i bjergene samt i den tætte Laurisilva-skov. Det regnvand og den tætte tåge, som bjergene absorberer, filtreres naturligt gennem øens vulkanske klippelag, hvilket skaber noget af det reneste kildevand i verden. Vandet ledes ned gennem det gigantiske netværk af historiske vandkanaler, de såkaldte levadaer, hvorefter det opsamles og renses i topmoderne filtreringsanlæg før det sendes ud til forbrugerne.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg var en smule skeptisk inden min første vandretur i bjergene bag Funchal. Man hører jo så meget om rørledninger i udlandet. Men efter at have set de avancerede, lukkede bjergtunneler, der fører grundvandet direkte til rensningsanlæggene, forsvandt min tvivl fuldstændigt. Portugal har moderniseret sin vandinfrastruktur markant med EU-midler, og det kan mærkes på renheden.

Hvorfor smager vandet på Madeira nogle gange af klor?

Selvom kildevandet er ekstremt rent ved kilden, tilsættes der klor under rensningen for at holde vandet fuldstændig bakteriefrit hele vejen gennem rørsystemet og ud til din vandhane. Særligt i tætbefolkede og urbane områder som storbyen Funchal kan man derfor af og til ane en svag, pool-agtig smag eller lugt af klor. Det er hundrede procent ufarligt for helbredet, men det kan ødelægge smagsoplevelsen, hvis du vil nyde et koldt glas postevand eller brygge en god kop kaffe.

Der er dog en nem løsning på problemet. Hvis du fylder en glaskaraffel med postevand på madeira og lader den stå utildækket i køleskabet i et par timer, vil klorsmagen forsvinde helt naturligt, da kloren fordamper. Alternativt kan du købe billigt flaskevand i de lokale supermarkeder som Pingo Doce eller Continente, hvis du foretrækker en mere neutral smag under dit ophold.

Gamle rørledninger i isolerede landsbyer

Hvis du vælger at bo i et meget gammelt, charmerende stenhus eller i en meget isoleret landby på den bjergrige nordkyst, kan de lokale ejendomsrør en sjælden gang imellem påvirke vandets kvalitet eller farve en smule. Selvom det overordnede offentlige distributionsnetværk leverer fejlfrit vand, kan gamle private rør afgive en smule jordsmag eller metallisk bismag.

Nogle guides vil hævde, at du absolut skal holde dig til flaskevand på landet. Men det passer simpelthen ikke. I de fleste tilfælde skal du bare lade hanen løbe i 20-30 sekunder, indtil vandet bliver helt koldt og klart. Så er det helt fint. Men hvis vandet mod forventning forbliver uklart eller decideret gulligt på grund af ejendommens egne rør, bør du i stedet bruge flaskevand til madlavning og tandbørstning.

Livsfarlig fælde: Drik aldrig direkte fra levadaerne

Selvom vandet oppe i bjergene ser krystalklart, friskt og indbydende ud, må du aldrig nogensinde drikke direkte fra de berømte levadaer (vandkanaler) under dine vandreture. Vandet i disse åbne kanaler er fuldstændig urenset. Det løber frit gennem naturen, hvor det udsættes for afføring fra vilde dyr, jorderosion, bakterier samt pesticider fra landbruget, som vandet primært bruges til at vande.

At drikke ufiltreret levada-vand kan i værste fald udløse alvorlige maveinfektioner forårsaget af parasitter som Giardia eller slemme bakterier. Når du pakker rygsækken til en vandretur langs de smukke ruter, skal du derfor altid medbringe rigeligt med postevand hjemmefra. Hvis du løber tør undervejs, må du udelukkende fylde din flaske fra officielle kilder eller de dertil indrettede blå vandhaner, som er specifikt markeret med er vandet på madeira sikkert at drikke.

Postevand vs. flaskevand på Madeira

Postevand (Água da torneira) ⭐

• Generelt god, men kan i byområder som Funchal have en mild bismag af klor
• Hundrede procent sikkert, testet og godkendt efter europæiske EU-standarder
• Miljøvenligt valg, der minimerer unødigt plastikaffald under ferien
• Næsten gratis på hotellet og kan bestilles gratis eller meget billigt på restauranter

Flaskevand (Água engarrafada)

• Helt neutral og frisk smag uden nogen former for klornoter
• Helt sikkert og kildeaftappet med et stabilt og velkendt mineralindhold
• Tungt CO2-aftryk og skaber store mængder brugt engangsplastik
• Koster typisk penge, men er meget billigt i de lokale supermarkeder

Lises vandretur på Madeira: Fra klorsmag til kildevand

Lise, en 34-årig sygeplejerske fra Aarhus, rejste til Madeira for at vandre i bjergene, men hun frygtede hurtigt at få ødelagt ferien af dårlig mave på grund af vandet. Den første aften i Funchal smagte vandet på hotellet en smule af klor, hvilket gjorde hende så nervøs, at hun slæbte to tunge 5-liters dunke med flaskevand op til fjerde sal.

Næste morgen glemte hun alt om sine bekymringer og tog en stor tår af sin genopfyldelige flaske, som hun i skyndingen havde fyldt direkte fra badeværelsets hane. Da hun opdagede fejlen midt på bjerget, ramte panikken hende fuldstændigt, og hun ventede bare på de første mavekramper.

Men der skete absolut ingenting, og hun mærkede intet ubehag. Lise tog fat i sin lokale bjergguide, som forklarede hende om øens strenge EU-vandkontrol, og hvordan klorsmagen blot er et tegn på, at vandet er helt sterilt og bakteriefrit.

Resten af de to uger drak Lise udelukkende postevand, som hun lod stå på køl natten over for at fjerne klorsmagen. Hun sparede derved både rygoverbelastning og penge, som i stedet blev brugt på den lokale poncha-drik.