Kan man komme ind på Eremitageslottet?

Kan man komme ind på Eremitageslottet? Åh, Eremitageslottet… bare tanken får mine kinder til at brænde lidt. Jeg drømmer virkelig om at gå derinde, forestille mig at gå gennem de smukke haver, mærke historien suse omkring mig. At det kun er åbent om sommeren, juni til august, – ja, det gør det jo nærmest endnu mere magisk, ikke? Som en hemmelig klub, kun for de udvalgte, der rammer den helt rigtige tid på året.

Men ærligt talt, at man skal have en billet til en rundvisning… det kniber lidt, må jeg indrømme. Det føles lidt… kedeligt? Som om man savner den der frie, lidt uregelmæssige stemning, den eventyrlige følelse af bare at kunne vandre rundt og lade sig rive med. Lige som den gang jeg var i Toscana og fandt den lille, forladte kapel, helt tilfældigt, gemt i en olivenlund – det var magisk. Det her med guidede ture… det føles lidt… organiseret. For meget.

Men pyt, jeg kommer altså afsted, når jeg får tid. Måske næste sommer? Jeg forestiller mig allerede duften af gamle bøger og den lette krusning af vinden gennem trækronerne. Ja, jeg vil have en af de rundvisninger, selvfølgelig, man kan jo ikke se alt på egen hånd, vel? Men jeg håber stadig på et glimt af den der eventyrlighed, et sted mellem de planlagte ruter og den organiserede fortælling. Jeg må nok tjekke deres hjemmeside ud, se om der er nogle særlige ture, der lover lidt mere frihed. Eller måske en tidlig morgen-rundvisning, inden de store turistbusser dukker op? Det må jeg undersøge. Det bliver fantastisk!