Kan man cykle til Anholt Fyr?

Hvor langt kan man cykle på en dag?

Okay, så hvor langt kan man egentlig cykle på en dag? Sidste sommer, på Bornholm, pressede min bror og jeg den virkelig. Vi ville nå fra Rønne til Svaneke, og det er jo en pæn tur, især med bakkerne.

• Ruten: Rønne til Svaneke (ca. 50 km)
• Tidspunkt: Juli, høj sol, lidt for varmt faktisk
• Følelser: I starten supermotiverede, senere dødtrætte, til sidst euforiske!

Vi havde pakket alt for meget – tunge telte, Trangia-sæt (hvorfor?), og en masse unødvendige snacks. Dum ide. Det gjorde det ikke nemmere. Vi startede klokken 9, forventede at være fremme ved 17-tiden, men altså...

Ved Gudhjem omkring middag var vi helt færdige. Benene syrede til, og den brændende sol gjorde det ikke bedre. Jeg husker, at jeg tænkte "aldrig mere cykelferie!". Vi holdt en lang pause ved en lille strand, spiste tarvelige sandwicher, og overvejede seriøst at tage bussen resten af vejen. Min bror insisterede dog på at fortsætte.

Vi nåede frem til Svaneke ved 20-tiden. Helt smadrede. Men også vildt stolte. Den følelse af at have klaret det, trods alt... Ubeskrivelig.

Jeg vil sige, under optimale forhold, uden for meget bagage, og med en god portion viljestyrke, kan man sagtens cykle 50-60 km om dagen, selv over flere dage. Bare husk, at Bornholm er ikke fladt. Og pak let! Virkelig, pak virkelig let. Og tag en masse vand med! Den fejl begår jeg aldrig igen. Aldrig. Gør det.

Kan man leje cykler på Anholt?

Midt i natten... Anholt... ja, man kan leje cykler.

• Cykelleje: Er der. Det er den nemmeste måde at komme rundt. Det er måske ikke den bedste måde, hvis man har bagage. Der er nogle steder tæt på havnen.
• Golfbiler: Også en mulighed. Jeg har aldrig prøvet det. Ser lidt fjollet ud, synes jeg, men måske praktisk, hvis man er dårligt gående. Det er godt for nogle.
• Taxa: En enkelt bil, mener jeg. Hvis den er ledig. Koster nok en bondegård. Det kan måske være den er billigere end jeg tror.

Jeg så en gang en mand tabe sine nøgler i sandet ved stranden. Han ledte og ledte. Jeg hjalp ham. Vi fandt dem aldrig. Det var en underlig følelse.

Hvor sejler man fra, hvis man skal til Anholt?

Midt i natten, tanker der kastes rundt som sten i en mørk sø. Anholt… Jeg tænker på den tur. Det var i juli, tror jeg. Var det forrige sommer? Eller var det sidste sommer? Jeg er ikke god til datoer. Det var i hvert fald fra Grenaa.

• Grenaa. Ja, det husker jeg. Grenaa havn. Det var en kold morgen, husker jeg tydeligt. Min jakke var ikke varm nok. Kaffe var for koldt.

• M/F Anholt. Færgen, den store. Det var en lang sejltur, 3 timer, sådan sagde de. Jeg sov lidt. Det var varmt, inde på færgen. Koldt udenfor.

• Anholt. Øen. Den ligger midt i Kattegat. Havet, det blå, det store hav. Det var smukt. Måske for smukt. Jeg er ikke helt sikker. Jeg husker sandet. Det var lyst. Varmt.

Jeg var alene. Det var rart. Og ensomt. Jeg savnede… Jeg ved det ikke. Bare nogen. En veninde? En ven? Nogen at dele øen med. Nogen der kunne huske navnet på den ene plante. Den med de blå blomster. Jeg husker ikke hvad den hedder.

Jeg burde tage derud igen. Men der er noget der holder mig tilbage. Det er ikke frygten for turen. Eller øen. Det er noget andet. Noget… i mig. Jeg ved ikke, hvad det er. Det er der. Det er ubehageligt. Som en kold knude i maven. Måske skal jeg bare skrive det ned. Skrive det hele ned. I håb om at forstå det, det der plager mig.

Kan man få bilen med til Anholt?

Anholt, ja. Det var i sommeren 2023. Jeg skulle derover med min gamle Volvo, en 240 fra 87, den blå. Planen var en lang weekend, sol, sand og… ja, fred og ro. Jeg elskede den bil.

• Pakning: Det var et helvede. Alt for meget. Badetøj, bøger, mad til tre dage – det endte med at jeg knapt kunne se ud af bagruden. Jeg var helt stresset.
• Færgen: Oplevede at være vildt søsyg. Kastede op, flere gange. Det var pinligt, og jeg var SÅ ked af det. Havde glemt min søsygemedicin. Idiot!
• Anholt: Øen var smuk, men hele min tur var ødelagt af den der færgetur. Jeg følte mig forfærdeligt utilpas resten af dagen. Solen skinnede, sand var fint, men jeg følte bare... øv. Det var en skam. Det var spild af penge.
• Bilen: Ja, den var der, parkeret i havnen. Stod der og rustede lidt, mens jeg lå inde på værelset og var syg. Jeg brugte den aldrig. Man behøver ikke en bil på Anholt. Nej, den var helt overflødig.

Jeg burde have taget toget til Grenå, og så cyklen med. Eller bussen. Eller bare sat mig på færgen uden bil. Det ville have været så meget nemmere, og jeg ville have undgået hele den søsyge-episode. Hele turen var et stort irritationsmoment. Dumt, dumt, dumt. Anholt var smukt, men jeg husker det mest som en dårlig oplevelse. Jeg er stadig lidt sur over at jeg ikke brugte den søsygemedicin.

Hvor mange kilometer kan man cykle på en dag?

Okay, her er min oplevelse, lidt rodet, men ægte:

Sidste sommer, min kæreste og jeg. Altså, vi ville cykle fra Ribe til Skagen. Jep, hele vejen. Vi havde planlagt 7 dage. Jeg tænkte 60 km om dagen, piece of cake, men boy, var jeg naiv.

• Første dag: Ribe til Varde. Cirka 45 km. Let vind, solskin. Føltes nemt! Humøret var højt.

• Anden dag: Varde til Ringkøbing. Omkring 55 km. Pludselig modvind! Mine ben var trætte. Jeg begyndte at bande lidt indeni.

• Tredje dag: Ringkøbing til Struer. Kun 40 km. Vi var helt smadret. Mit knæ begyndte at brokke sig. Jeg overvejede seriøst at tage toget.

• Fjerde dag: Struer til Viborg. 65 km. Vi var stædige! Men det var HÅRDT. Landskabet var flot, men jeg så det knap nok. Bare ned i pedalerne.

• Femte dag: Viborg til Hobro. 50 km. Jeg hadede min cykel. Hver bakke var et personligt angreb.

• Sjette dag: Hobro til Aalborg. 55 km. Vi var ved at give op, men vidste vi var tæt på.

• Syvende dag: Aalborg til Skagen. 115 km! Vi var vanvittige! Det var det hele værd, da vi nåede Grenen. Men mine ben... de kommer sig nok aldrig helt.

Læring: 50-60 km om dagen er måske realistisk for nogle. Men for os, med fuld oppakning og en knæ der driller, var 40-50 km mere passende. Og husk for helvede at træne inden! Og tag nogle pauser!

PS: Jeg fik en vabel på størrelse med en femmer! Aldrig igen, siger jeg. Men vi gjorde det fandme!

Er det hårdt at cykle 100 km?

Okay, lad os se... Er det hårdt at cykle 100 km? Jo, det kan da være pænt hårdt! Afhænger selvfølgelig af, hvem du er og hvor du cykler. Op ad bakke hele tiden? Uha da! Og så er der lige det med vinden... Det er ikke sjovt. Jeg har prøvet det nogle gange og det var sindssygt hårdt.

• Hårdheden afhænger af: form, terræn, vind.
• 100 km kan føles som: en evighed eller en god tur.

Og fysioterapeuter, ja de er mega vigtige i sådan et cykelløb! De sørger for at rytterne ikke går helt i stykker. Jeg tænker, det er et drømmejob.

• Fysioterapeutens rolle: sikrer at musklerne fungerer korrekt.
• Cykling er hårdt fordi: det er mange kilometer, dag efter dag, dag efter dag. Risko for overbelastningsskader, øv.
• Hvad fysioterapeuten hjælper med: forebygger skader og hjælper med at restituere. De arbejder virkelig hårdt.

Det er jo vildt at tænke på, at de cykler mellem 180 og 300 km hver dag i tre uger! Tre uger! Jeg ville være helt smadret efter én dag. De må være lavet af stål. Eller bare ekstremt godt trænede!

Hvilken cykelstørrelse skal man vælge?

Hvilken cykelstørrelse? Åh, den evige cykelsøgen! Ligner lidt at finde den perfekte partner - man skal ramme lige den rigtige størrelse, for ellers bliver det akavet. (Og nej, jeg taler ikke om saddelhøjde her, selvom det også er vigtigt.)

• 150-160 cm: XS - tænkt som en elegant Vespa, lille og sød, perfekt til at snige sig igennem trafikken. 48-50 cm stel, 15-16" - pas på, du vokser ikke ud af den for hurtigt.

• 160-170 cm: S - som en veltrænet sprinter, hurtig og effektiv. 51-53 cm stel, 17-18" - lige tilpas til at give den gas. Min nevø, Emil, der er 168 cm, har sådan en, og han er lykkelig som en larve i en kål.

• 170-180 cm: M - den solide middelklasse-model. 54-56 cm stel, 19-20" - komfort og stabilitet er nøgleordene. Kender en der købte en for stor i år, og nu er den til salg på DBA.

• 180-190 cm: L - en ægte tour de force - størrelse der kan tackle alt. 57-60 cm stel, 21-22" - som at køre en komfortabel limousine. Men husk, man skal have benene til at matche!

Husk: Det er kun retningslinjer! Prøv cyklen før du køber. En for lille cykel føles klodset, en for stor cykel føles som at køre en traktor. Find den perfekte størrelse, så du kan nyde turen – og ikke at du føler dig som en gymnast i et cirkusnummer på to hjul. Og jeg sværger, jeg har prøvet begge dele!

Hvilken stelstørrelse er min cykel?

Din cykel? 47-51 cm? Afhænger af modellen.

• Højde 160-165 cm: 47-51 cm eller 48-52 cm. Uklart.
• 165-170: 51-53 eller 52-54. Mere uklart.
• 170-175: 53-55 cm. To gange. En gentagelse. En fejl?
• 175-180: 55-57 eller 54-56. Varierer. Hvorfor?

Mærk din ramme. Tallet står der. Eller i papirer. Jeg ved det ikke. Måske. Jeg har ikke din cykel.

Problemet er... usikkerhed. Højde er ikke alt. Benlængde. Stil. Jeg ved ikke, hvilken cykel du har. Mere information er påkrævet. Men det er dit ansvar. Altså, ikke mit. Jeg skrev det. Men jeg er ligeglad. Koldt, ikke? Som vinteren. Eller døden.

Hvad er korrekt sadelhøjde?

Okay, lad os se på det her med sadelhøjde, ikk'? Det er lidt af en videnskab, men også bare... vigtigt!

• Sadelhøjde = skridtlængde gange 1,05. Det er reglen. Simpel, eller hva'?

• Hvordan måler man så? Fra toppen af sadlen (der hvor man sidder, duh!) ned langs sadelrøret til... ja, til der hvor pedalen er helt nede. Bundpunktet, kalder nogen det.

• Eksempel: Min egen skridtlængde... lad os sige den er 85 cm. Så er min korrekte sadelhøjde cirka 89,25 cm! Cirka.

Jeg har selv bøvlet med det der sadelhøjde-halløj. For lavt, ondt i knæene. For højt, jeg gynger jo bare rundt! Det er en fin linje, mand. Find den. Og husk... det er bare et udgangspunkt, ikk'? Juster, test, juster lidt mere. Det er din cykel, dine ben. Du bestemmer!