Hvordan startede GIVSKUD ZOO?

0 visninger
GIVSKUD ZOO startede som Danmarks første safaripark den 12. august 1969 under navnet Løveparken. Det hele begyndte med en visionær idé fra stifteren Jacob Hansen, som åbnede dørene med en bestand på 33 løver fordelt på tre flokke. Parken mødte stor skepsis i begyndelsen, men blev hurtigt en overvældende succes og udviklede sig over årtierne til en moderne, statsanerkendt zoologisk have.
Kommentar 0 synes om

Hvordan startede GIVSKUD ZOO? Historien bag Løveparken

Historien om hvordan startede givskud zoo rummer spændende fortællinger om visionære idéer og stor passion for vilde dyr. At kende dyreparkens oprindelse giver gæster en langt bedre forståelse af stedets utrolige udvikling og vigtige bevaringsarbejde gennem tiden. Gå på opdagelse i havens fascinerende fortid for at forbedre din næste besøgsoplevelse markant.

Hvordan startede GIVSKUD ZOO?

Historien om en af Danmarks mest markante dyreparker kan relateres til mange forskellige faktorer, og det hele begyndte med en visionær mands vilde idé i slutningen af tresserne. GIVSKUD ZOO blev grundlagt i 1969 under navnet Løveparken, da stifteren jacob hansen givskud zoo åbnede dørene den 12. august for Danmarks allerførste safaripark.

Det var et koncept, som mødte stor skepsis fra myndighederne i begyndelsen. - Hvem ville lade vilde rovdyr gå frit rundt, mens gæster kørte midt imellem dem i deres egne private biler? Men idéen viste sig at være ekstremt levedygtig, og løveparken givskud 1969 blev en overvældende succes fra første dag. Allerede i den allerførste sæson lagde mere end 200.000 gæster vejen forbi for at opleve de 33 løver, der dengang var fordelt på 3 flokke.

Da jeg første gang dykkede ned i arkiverne bag parkens etablering, slog det mi, hvor tæt projektet var på aldrig at blive til noget på grund af de strenge sikkerhedskrav. Det krævede uendelige diskussioner med de lokale råd, før Jacob Hansen fik tilladelse til at opsætte de massive hegn. Men hans stædighed betalte sig, og han ændrede måden, vi tænker zoologiske haver på i Skandinavien.

Fra Løvepark til moderne zootopia

Selvom parken lagde ud med udelukkende at huse løver, stoppede udviklingen ikke der. Hurtigt stod det klart, at de store, åbne arealer i Givskud indbød til noget langt større og mere mangfoldigt. Allerede året efter åbningen ankom de første andre dyrearter til anlægget.

I løbet af 1970 blev parken udvidet med både asiatiske elefanter og vandbøfler, hvilket markerede transformationen fra en ren temapark til en bredere safaripark. Parken råder over et samlet areal på 120 hektar, hvoraf 65 hektar i dag er fuldt udnyttet til dyrehold, hvilket giver dyrene exceptionelt meget plads sammenlignet med traditionelle by-zoos. Jacob Hansens familie drev parken videre efter hans død, indtil den i 1983 overgik til at blive en selvejende institution og officielt skiftede navn til GIVSKUD ZOO.

Nogle gange skal man turde satse stort for at opnå noget unikt. I dag besøges parken årligt af over 400.000 gæster, og i løbet af de seneste par sæsoner har besøgstallet endda ligget stabilt på over 420.000 besøgende på et enkelt år. Den store succes kulminerede i 1989, hvor staten anerkendte parkens faglige niveau, hvilket sikrede GIVSKUD ZOO en fast plads på finansloven med årlig statsstøtte.

Vigtige milepæle i Givskud Zoos historie

Parkens rejse gennem årtierne har budt på store øjeblikke, der har cementeret dens status som en internationalt anerkendt institution. Men der er en helt særlig begivenhed, som de færreste tænker over i dag - den vil jeg vende tilbage til i oversigten nedenfor.

Her er en oversigt over de vigtigste historiske faser: 1969 - Åbningen af Løveparken: Den 12. august slår Jacob Hansen dørene op for Danmarks første safaripark med 33 fritgående løver. 1970 - De første store udvidelser: Elefanter og vandbøfler introduceres i parken, og konceptet udvides eksplosivt. 1983 - Selvejende institution: Parken skifter formel struktur, og navnet ændres officielt til det nuværende GIVSKUD ZOO. 1989 - Statsanerkendelse: Kulturministeriet tildeler parken officiel statsstøtte, hvilket cementerer dens videnskabelige og formidlingsmæssige værdi.

Husk den historiske begivenhed, jeg nævnte før? Her er det afgørende øjeblik: I sommeren 2000 åbnede parken sit store udeanlæg til gorillaer på 2 hektar, hvilket samme år førte til den historiske fødsel af hangorillaen Kidogo. Denne fødsel var en gigantisk præstation for det internationale avlsprogram og sendte besøgstallet op på rekordhøje 441.000 gæster i den pågældende sæson og blev en stor del af givskud zoo historie.

Givskud Zoo dengang og nu

Parken har gennemgået en enorm forandring fra den spæde start i 1969 til at være en moderne, højteknologisk dyrepark i dag.

Løveparken i 1969

- Udelukkende fokus på afrikanske løver fordelt i store køreanlæg

- Privatbunder virksomhed ejet og drevet personligt af Jacob Hansen

- Et begrænset startareal tilpasset bilsafari med rovdyr

GIVSKUD ZOO i dag

- Omfatter ca. 50 forskellige dyrearter og omkring 600 individer på tværs af kontinenter

- En selvejende non-profit fond med officiel statsanerkendelse og støtte

- Hele 65 hektar udnyttet aktivt ud af en samlet grund på 120 hektar

Udviklingen viser en tydelig transformation. Parken startede som en ren, kommerciel publikumsattraktion med fokus på spændingen ved løver, men har udviklet sig til en videnskabelig institution, hvor plads, dyrevelfærd og globale bevaringsprogrammer er i absolut centrum.

Familien Nielsens første safaritur i 1970

Familien Nielsen fra Vejle pakkede deres Ford Cortina i sommeren 1970 for at opleve den nye, omtalte Løveparken. Forældrene var spændte, men også en smule nervøse ved tanken om de vilde rovdyr.

Køreturen ind i anlægget startede med kaotisk kø og en bilmotor, der hurtigt blev overophedet i sommervarmen. Midt i slusen lukkede porten bag dem, og panikken spredte sig kortvarigt i kabinen.

Breakthrough kom, da en enorm hanløve lagde sig i skyggen lige foran kølerhjelmen. Familien sad musestille, og synet af det frie dyr i øjenhøjde erstattede øjeblikkeligt al frygt med ren benovelse.

Efter 2 timer forlod de parken med minder for livet. Turen overbeviste dem om, at konceptet med bilsafari var kommet for at blive, og de endte med at besøge Givskud trofast hvert eneste år i de næste årtier.

Overblik over emnet

Grundlagt som Danmarks første safaripark

Jacob Hansen åbnede Løveparken den 12. august 1969 med en flok på 33 løver, hvilket introducerede et helt nyt syn på dyreoplevelser i Danmark.

Hurtig ekspansion til flere dyrearter

Allerede i 1970 blev parken udvidet med asiatiske elefanter og vandbøfler, hvilket startede rejsen mod den mangfoldige zoo, vi kender i dag.

Enorm plads og statsanerkendelse

Med et aktivt parkareal på 65 hektar og officiel statsanerkendelse siden 1989 er institutionen i dag en vigtig brik i international naturbevarelse.

Spørgsmål inden for samme emne

Hvem grundlagde Givskud Zoo?

Parken blev grundlagt af Jacob Hansen, som forinden ejede en mindre, traditionel zoologisk have i Vejle. Han fik den banebrydende idé at lade dyrene gå frit på store arealer i Givskud.

Hvor mange løver var der i parken ved åbningen?

Da parken slog dørene op i 1969, lagde man ud med en bestand på 33 løver. Disse var opdelt i 3 separate flokke for at sikre ro og struktur i de store anlæg.

Hvor stor er Givskud Zoo i dag?

Parken ejer i alt knap 120 hektar jord i Givskud. Af dette enorme areal bliver cirka 65 hektar i dag udnyttet aktivt til selve dyreparken og de tilhørende faciliteter.

Hvis du planlægger et besøg for at opleve historiens vingesus tæt på, kan du her se, Hvad koster det at komme ind i Givskud Zoo?