Hvor starter og slutter Alperne?

Hvor starter og slutter Alperne? Vigtige grænser

Mange oplever forvirring omkring hvor starter og slutter alperne under deres ferieforberedelser. Manglende viden om bjergkædens geografiske udstrækning fører let til dårlige rutevalg og spildt tid på rejsen. Læs videre for at sikre en perfekt planlagt tur helt uden uventede overraskelser i bjergene.

Hvor starter og slutter Alperne egentlig?

Europas mest ikoniske bjergkæde har geografiske yderpunkter, der kan virke overraskende, da de strækker sig over adskillige landegrænser. Alperne danner en gigantisk, halvmåneformet bue hen over det centrale og sydlige Europa. Denne mægtige bjergkæde har en samlet udstrækning, der strækker sig over en længde på cirka 1.200 kilometer. Geografisk set starter Alperne officielt ved Middelhavskysten i det sydvestlige Frankrig, tæt på Nice og Monaco, og slutter i den stik modsatte ende ved Wienerwald nær Wien i Østrig samt ved Adriaterhavet tæt på Trieste.

Det er nemt at stirre sig blind på de kendte postkortmotiver fra Schweiz og glemme, hvor gigantisk hele dette bjergsystem reelt er. Da jeg første gang kørte hele vejen fra den franske riviera og op mod de østrigske dale, gik det for alvor op for mig, hvor dramatisk landskabet ændrer karakter. Fra det maritime lavland til de rå, sneklædte tinder er overgangen glidende, men bjergtagende. Alpernes enorme areal dækker i alt over cirka 192.000 kvadratkilometer. Hele denne geografi kan bedst forstås ved at kigge på de præcise start- og slutpunkter.

Den vestlige start: Fra Middelhavets varme bølger

Mod vest rejser de første alpine skråninger sig direkte fra det Liguriske Hav i grænselandet mellem det sydøstlige Frankrig og det nordvestlige Italien. De Maritime Alper udgør den spæde begyndelse på bjergsystemet. Her møder subtropisk kystklima de rå klippevægge, hvilket skaber en unik kontrast. Bjergene vinder hurtigt højde, som kæden skærer sig mod nord og danner fundamentet for de gigantiske fourtusind-meter toppe længere oppe.

De to østlige afslutninger: Wien og Adriaterhavet

Mod øst deler Alperne sig op og flader ud i to markante, geografiske endestationer: Den nordøstlige gren: Bjergkæden strækker sig dybt ind i Østrig og finder sin endelige afslutning ved Wienerwald tæt på Wien, lige i nærheden af Donau-floden. Den sydøstlige gren: Her løber de sydlige udløbere via Slovenien og tæmmer terrænet helt ude ved Adriaterhavet i området omkring kort over alperne lande.

Hvilke lande ligger Alperne i?

Når man følger den store alpine bue fra start til slut, krydser man adskillige landegrænser. Alperne dækker i alt otte officielle alpelande. Mange rejsende overser ofte de mindste mikrostater eller de sydøstlige afkroge i denne opremsning. Men for at forstå hvilke lande ligger alperne i fuldt ud, skal man have alle otte nationer med.

Nogle guides påstår hårdnakket, at Alperne kun dækker syv lande. Det er direkte forkert. Monaco tæller officielt med i det alpine samarbejde, selvom staten primært forbindes med lystbådehavne og kasinoer. Faktisk er det kun en lille del af landenes samlede arealer, der er dækket af bjerge, undtagen i deciderede alpestater som Østrig og Schweiz. Vidste du for eksempel, at cirka 60 procent af Schweiz samlede overfladeareal er dækket af Alperne? Det gør landet til et af de mest bjergrige i verden, selvom Østrig faktisk råder over den største procentvise andel af den samlede alpine kæde.

De mest kendte bjergpas og vej ruter fra vest til øst

Hvis du planlægger en roadtrip eller en længere vandretur gennem Alperne, vil du hurtigt opdage, at bjergkæden traditionelt opdeles i to store hovedområder. Skillelinjen mellem de vestlige og de østlige Alper trækkes normalt langs en linje fra Bodensøen til Comosøen, lige på tværs af Rhin-dalen.

I de vestlige Alper finder man de absolut højeste og mest stejle formationer, herunder Mont Blanc på 4.810 meter. De østlige Alper er generelt bredere, en smule lavere og strækker sig over store dele af Østrig, Tyskland og Slovenien. At krydse disse områder kræver, at man benytter sig af de historiske bjergpas. Jeg husker tydeligt min første tur over Store Sankt Bernhard-pas. Bremserne lugtede fælt, og tågen lå tæt, men udsigten på toppen var magisk. Det er netop disse ruter, der binder alpernes udstrækning sammen.

De 8 alpelande sorteret fra vest mod øst

Monaco

Alpernes absolutte vestlige startpunkt ved Middelhavskysten.

Mudder og klipper møder kystlinjen i denne mikrogren af De Maritime Alper.

Frankrig

Placeret i den vestlige del af alpebuen.

Hjemsted for enorme bjergmassiver og gletsjere samt store skisportssteder.

Italien

Strækker sig langs hele den sydlige side af bjergkæden.

Kendt for de stejle, dramatiske kalkstensbjerge i Dolomitterne mod øst.

Schweiz ⭐

Centralt placeret i hjertet af de vestlige Alper.

Huser de mest berømte firetusind-meter toppe, herunder Matterhorn.

Liechtenstein

Lille alpestat klemt inde mellem Schweiz og Østrig.

Dækket fuldstændigt af bjergrigt terræn trods sit meget lille areal.

Tyskland

Placeret på den nordlige kant af de østlige Alper.

Dækker den bayerske del med landets højeste bjerg, Zugspitze.

Østrig

Udgør den store, brede nordøstlige afslutning.

Råder over det største samlede alpine areal målt i kvadratkilometer.

Slovenien

Alpernes yderste sydøstlige endestation.

Karakteriseret af De Juliske Alper, der flader ud mod Adriaterhavet.

Hannes roadtrip fra Nice til Wien: En rejse gennem alpebuen

Hanne, en erfaren eventyrer fra Aarhus, drømte om at køre hele Alpernes længde i bil. Hendes største frygt var at køre fast i de snævre bjergpas, da hun før havde haft problemer med panikangst på stejle bjergveje under en ferie i Norge.

Første forsøg gik galt med det samme i de franske bjerge. Hun valgte en rute uden om motorvejene, men tågen ramte hende i 2.000 meters højde, og koblingen på den gamle bil begyndte at ose faretruende under de konstante igangsætninger.

Efter en ufrivillig pause på et lokalt værksted ændrede hun strategi. I stedet for bare at køre efter GPS'en, begyndte hun at planlægge ud fra bjergenes naturlige højdekurver og lagde ruten udelukkende via de brede, østlige pas i Østrig.

Efter tre uger nåede hun Wienerwald i udkanten af Wien. Turen gav hende troen på egne evner tilbage, og hun gennemførte hele ruten på cirka 1.200 kilometer uden flere panikanfald.