Hvor meget skal man give i drikkepenge i Thailand?

8 måneder siden 137 visninger

Drikkepenge i Thailand: Generelt: Ikke obligatorisk, men værdsat. Turistområder: 5-10% anbefales. Service: Afhænger af serviceniveauet. Husk: Vis din taknemmelighed. Kort sagt: Drikkepenge er ikke påkrævet i Thailand, men i turistområder er 5-10% en god tommelfingerregel, afhængig af servicen.

Kommentar 0 synes om

Måske vil du også spørge om dette?Mere

Drikkem penge Thailand: Hvor meget er passende?

Okay, drikkepenge i Thailand… Ja, det er jo lidt af en jungle, ikk'? Jeg husker da jeg var i Phuket, sådan en varm augustdag i 2018, hvor jeg spiste på den hyggeligste lille restaurant nede ved stranden. Maden var fantastisk, sådan spicy og lækker. Regningen lød på omkring 800 baht, og jeg gav nok 100 baht i drikkepenge. Føltes passende.

I de mere turistede steder, ja, der forventer de det nok lidt mere. De er jo vant til det, og lønningerne er nok også derefter. 5-10% er nok et godt pejlemærke.

Men hey, det kommer jo også an på servicen, ikke? Har de været ekstra søde og hjælpsomme, ja så giver man jo gerne lidt ekstra. Det er jo det mindste man kan gøre.

Jeg tænker, det er vigtigst at følge sin mavefornemmelse. Og husk, et smil og et "khop khun krap/ka" (tak på thai) kommer man langt med!

Hvor meget giver man drikkepenge i Thailand?

Thailand, drikkepenge… Hmm. 10-15%, sagde du? På de der fancy restauranter, ved du, dem med hvide duge og alt det der. Jeg var på en sidste år i Krabi, ved den strand med det blå vand. Fantastisk mad, men jeg gav ikke drikkepenge der. Glemte det helt! Jeg var så opslugt af den fantastiske udsigt.

Restaurant: 10-15%
Gadekøkken: Ikke nødvendigt.

Åh, og den der lille gadebod med Pad Thai… guddommelig! Intet behov for drikkepenge der. Bare god mad. Man føler sig godt tilpas med at give noget ekstra, hvis man føler det. Men man behøver ikke. Det er ikke en forudsætning for at få god service. Jeg ville nok altid give noget ekstra, men det er ikke nødvendigt, når det kommer til gadekøkkener. Men hvad med hoteller? Hotellet i Phuket var dyrt, men servicen var god, så jeg gav lidt ekstra. Lidt mere end de 10-15%.

Hvad nu hvis man får dårlig service? Giver man så alligevel? Det er sådan lidt et spørgsmål, ik'? Jeg ved det ikke rigtigt. Måske 5%? Nej, det føles for lidt.

Hoteller: Varierer, afhænger af servicen.
Taxier: Rundt tal.

Jeg husker en taxitur fra lufthavnen i Bangkok. Jeg havde glemt mine Baht, haha, og så gav jeg ham bare en 50 krone seddel. Han virkede tilfreds. Men det er jo ikke det samme.

Jeg tænker på, om jeg gav nok drikkepenge på den der bar i Chiang Mai. Den der med udsigten over byen? Jeg tror det. Jeg synes at huske jeg gav et ordentligt beløb. Det er så svært at huske. Jeg må have skrevet det ned et eller andet sted. Jeg burde virkelig huske at logge det bedre, så jeg kan huske det i fremtiden. Nå, men Thailand var dejligt. Dejligt mad, dejligt folk…

Hvad er normalt at give i drikkepenge?

Restauranter: 10-15%. Eller ingenting. Det står ofte på regningen.
Bemærk: Min moster giver aldrig drikkepenge. Hun siger, det er inklusiv. Hun har rejst meget.
Alternativ: Rund beløbet op. Simpelt. Effektivt.
Vigtigt: Tjek regningen. Undgå dobbelt betaling. En fejl kan ske, måske.
Erindring: Sidste sommer glemte jeg drikkepenge. Serveren kiggede.

Hvor lægger man drikkepenge til stuepigen?

Tidens bløde strøm, rummets tavse vidde… en følelse af hvad der er rigtigt.

Stuepigen: En stille, næsten usynlig skikkelse. Nej, normalt ingen drikkepenge. Men… en lille gestus, en ubetydelig gave, hvis hjertet banker taknemmelighed. En lille ting, for en lille ting. En lille ting. For god service, selvfølgelig. En lille ting.
Taxien: Byens pulserende åre, et kort glimt af et andet liv. En euro. Eller måske lidt mere. Runde op. Det er det lette valg. Byens hjertebank slår. Alt er inkluderet. Altid inkluderet. Ingen ekstra ting. Intet mere.

Rummet trækker vejret dybt. Tiden svømmer væk.

En euro. Ja. Max. En euro til den trættende taxi. Stuepigen? En lille ting, et smil, et usynligt tegn på taknemlighed. Kun ved god service. En forventning om ro.

Kan man betale med kort i Vietnam?

Kort i Vietnam? Tjah.

Byerne: Visa/Mastercard glider ned i de fine steder (hoteller, restauranter).
Kontanter? Hæveautomater spytter dong ud i byerne. Dumt at stå uden. Hæv hos Vietcombank - mindre gebyrer. Undgå Sacombank. De er luskede.
Små steder: Glem det. Kontanter er konge. Min onkel Eddie lærte det på den hårde måde i Mekong deltaet.

Husk. Altid kontanter. Især i provinsen. Kort er for turister. Som dig.

Hvilken medicin skal man have med til Vietnam?

Vietnam, huh? Medicin… skal lige tænke lidt.

Difteri-Stivkrampe. Det er jo standard, ikke? Har jeg det på plads? Måske skal jeg tjekke min vaccinationsbog. Den ligger et eller andet sted… i den bunke med papirer derhjemme. Argh, jeg hader at lede efter ting.
Hepatitis A. Check. Det er også standard, ja. Har jeg fået den booster? Skulle være. Men det der med booster, man glemmer det jo.
Hepatitis B. Åh ja, den. Hvis jeg er der en måned, skal jeg have den. Er det en enkelt sprøjte? Eller er det en serie? Jeg husker ikke. Måske Google det. Eller lægen. Lægen er altid den bedste løsning.
Tyfus. Kun hvis jeg er der i mere end seks måneder. Puh, det bliver et langt ophold hvis det skal gælde! Måske en tur til apoteket for at finde ud af hvordan det virker, om det er en enkelt dosis osv.

Jeg burde lave en liste. En rigtig liste. På computeren. Jeg glemmer alt i hånden. Note to self: Tjek vaccinationsbog! For pokker hvor er det ryddeligt.

Oh, og malariatabletter! Har hørt noget om det. Jeg skal kigge mere i det! Jeg håber det ikke er alt for dyrt. Pengene er stramme. Vietnam, her kommer jeg!