Hvor meget giver man i drikkepenge i Egypten?

2 udsigt

Åh, Egypten! Jeg husker tydeligt den intense varme og den fantastiske kultur, men også den lidt ubehagelige følelse af at skulle regne med drikkepenge konstant. De 12% på hotel og restaurant er fair, synes jeg, men det føles lidt klemt at skulle give mere oveni. Taxi-chaufføren får også sin del, 10% er vel i orden, selvom det kan føles lidt som en afgift. Man føler sig lidt presset, men samtidig er det jo en del af kulturen, og man vil jo gerne bidrage til de venlige menneskers levebrød. Det er bare lidt ubehageligt at skulle regne med det hele tiden.

Kommentar 0 kan lide

Hvor meget giver man i drikkepenge i Egypten? Puha, det spørgsmål, det kender jeg alt for godt! Egypten… Solen bag nakken, pyramiderne, den helt utrolige duft af krydderier… men også den der konstante, let ubehagelige følelse af at skulle huske drikkepenge. Det er jo ikke at man er ond eller gnier, nej nej! Men det er bare… meget.

12% på hoteller og restauranter? Det synes jeg egentlig er rimeligt, jeg mener, betjeningen er jo ofte fantastisk! Men det der med at skulle give oven i det… det føles lidt som at træde i en fælde, hver gang. Som om det ikke var nok, at man betalte regningen. Husker jeg en gang, hvor jeg gav en servitør 10 pund ekstra – det var vist dobbelt så meget som hvad han forventede – og han blev så glad, han næsten græd! Det var en smule akavet, men også enormt givende.

Taxi-chaufførerne… ja, dem får man jo også lokket en drikkepenge af. 10%, siger de fleste. Men det føles nogle gange som en skjult afgift, vel at mærke en afgift man helst vil give, for ellers kan man godt få blikke som kunne smelte asfalt. En gang gav jeg en chauffør 20 pund, fordi han hjalp mig med min tungtlastede kuffert. Det var det værd, for jeg kunne dårligt løfte den selv, men alligevel… lidt ubehageligt at føle sig presset.

Og så er der guiden på pyramiderne…eller hvad med den søde ældre mand, der solgte os kamelridning? Man føler sig lidt som en pengeautomat, ved I? Men samtidig er det jo en del af kulturen, og jeg vil jo gerne være fair. De mennesker lever jo af drikkepenge, og man kan jo godt se, at de ofte har et hårdt liv, så man må jo yde hvad man kan, bare man ikke føler sig helt snydt. Det er bare lidt af en balancegang, ikke? Hvad er fair? Og hvor meget er for meget? Man spørger sig selv det spørgsmål mange gange i Egypten.